Af Nuuradiin S. Hussein (A) Rådmand for Job og Velfærd, Aalborg Kommune

I juni 2024 kom regeringens ekspertgruppe med deres anbefalinger til fremtidens beskæftigelsessystem. En næsten umulig opgave, som gruppen alligevel har formået et give et sagligt og kvalificeret bud på. Så kan man være enig eller uenig i de konkrete forslag.

Netop sagligheden gør, at det først og fremmest er et opgør med den mistillidskultur, der har præget den politiske debat om beskæftigelsessystemet. Ekspertgruppen har fanget en væsentlig pointe. Utilfredsheden fra de lediges side med jobcentrene har aldrig gået på medarbejdernes indsats, men på systemets og lovgivningens indretning.

Der er mange gode forslag, der gør op med det bureaukrati og regelrytteri, der i dag præger indsatsen. Det er godt nyt, at der lægges op til at få ryddet op i de myriader af målgrupper og særregler, der findes. Fokus ligger nu på resultater frem for rigide proceskrav. I stedet bliver der nu plads til at give en mere individuel og værdig indsats.

For ledige, der samtidig kæmper med sociale eller sundhedsproblemer, er det et stort plus, at kommunerne nu får frihed til i højere grad at tilrettelægge en indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte. Kort sagt finde værdige og virkningsfulde løsninger.

Det er kommunerne, der har de økonomiske incitamenter til at få flest mulige i job. Det er kommunerne, der har det tætte samarbejde med det lokale erhvervsliv og uddannelsesinstitutionerne. Det er også kommunerne, der kan finde løsninger, der går på tværs af beskæftigelsesområdet, socialområdet og sundhedsområdet.

Men forslaget kommer med en regning. En besparelse på 3 mia. kr. svarer til en reduktion på omkring 25 % af udgifterne til beskæftigelsesområdet. Som 6-byerne i Danmark har peget på, så er alt udover 1 mia. kr. næppe muligt at realisere uden, at det rammer de ledige, der har allermest brug for hjælp.

Færre samtaler og tilbud betyder, at især de mest udsatte borgere risikerer at blive overladt til sig selv i lange perioder. Det kan føre til øget ledighed og isolation fra arbejdsmarkedet.

Ledighed i ungdommen kan følge én resten af livet og betyde, at flere unge bliver længere tid på offentlig forsørgelse. Derfor er det særligt bekymrende, at den nuværende fokus på unge under 30 år fjernes. Her vil man spare 500 mio. kr. om året på ungeindsatsen. Så hjælper det ikke meget, at man netop har indgået en aftale i Folketinget om et ”Ungeløft”, der skal tilføre 130 mio. kr. Netto kommer der til at mangle 350 mio. kr. om året. Det er der ikke meget ”løft” over.

Endnu en bekymring er forslaget om, at sygemeldte fremover skal håndteres af virksomhederne selv i stedet for via beskæftigelsesindsatsen. Mange virksomheder, især små og private, har ikke nødvendigvis ressourcerne til at håndtere sygefravær effektivt. Det kan føre til, at sygeforløb forlænges unødigt, hvilket øger risikoen for, at medarbejdere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Samtidig er der risiko for, at færre midler til opkvalificering vil betyde, at flere forbliver ufaglærte, hvilket kan gøre det sværere for virksomhederne at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.

Trods disse bekymringer er der positive elementer i ekspertgruppens anbefalinger. Kommunernes frihed til at tilrettelægge indsatsen lokalt og den individuelle tilgang til borgerne er gode skridt i den rigtige retning. Vi er i Aalborg klar til at gribe bolden sammen med det lokale erhvervsliv, a-kasserne og uddannelsesinstitutionerne.

Det er dog afgørende, at man ikke skærer så meget ned, at det i sidste ende går ud over dem, der har mest brug for hjælpen. Så kan besparelsen på 3 mia. kr. ende med at koste mere i sidste ende.