Kommunerne skal have bedre muligheder for at tilbyde danskundervisning, undervisning i jobsøgning og længere virksomhedspraktik til borgere omfattet af arbejdspligten.

Det mener KL, som nu foreslår tre konkrete ændringer af reglerne.

Forslagene kommer på baggrund af en undersøgelse blandt kommunerne, der ifølge KL viser, at de nuværende rammer begrænser mulighederne for at tilrettelægge indsatser efter borgernes behov.

Arbejdspligten trådte i kraft 1. januar 2025, og 1. juli 2026 var cirka 9.000 borgere omfattet af ordningen.

Målet er at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Men ifølge KL spænder reglerne i nogle tilfælde ben for netop det.

"Det handler ikke om at gøre arbejdspligten mindre ambitiøs, men om at gøre den mere brugbar. Vi kan se, at der er nogle ret stive rammer, som gør det svært at skabe meningsfulde forløb for borgerne. Derfor vil vi gerne bløde lidt op og gøre indsatsen mere praksisnær," siger Emil Blücher (LA), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Digitaliseringsudvalg, til NB-Beskæftigelse.

Han præsenterede de tre forslag torsdag på KL's Integrationstræf i Odense.

Tre ændringer skal give kommunerne større frihed

KL peger konkret på tre områder, hvor organisationen ønsker at ændre reglerne for arbejdspligten.

For det første skal kommunerne have mulighed for at tilbyde undervisning i jobsøgning, arbejdsmarkedskultur og samfundsforståelse.

For det andet ønsker KL, at kommunerne skal kunne tilbyde mere danskundervisning til borgere, der har behov for at styrke deres sproglige kompetencer for at komme i arbejde.

Og for det tredje foreslår KL, at jobparate borgere i arbejdspligt skal kunne komme i virksomhedspraktik i mere end de nuværende fire uger.

Ifølge KL kan begrænsningen på fire uger betyde, at kommunerne må afvise længere praktikforløb, selv om en arbejdsgiver vurderer, at eksempelvis otte ugers praktik vil være relevant.

Tilsvarende kan begrænsningerne på undervisning gøre det vanskeligt at tilbyde borgere den opkvalificering, som en potentiel arbejdsgiver efterspørger.

Kritiserer udvidelse til ukrainere

Samtidig er KL kritisk over for regeringens forslag om at lade fordrevne ukrainere blive omfattet af arbejdspligten.

Det vil ifølge KL betyde, at omkring 10.000 ekstra borgere skal indgå i en indsats, som organisationen betegner som ressourcekrævende.

KL peger på, at 84 procent af de jobparate ukrainere er i arbejde, og stiller derfor spørgsmålstegn ved behovet for at udvide ordningen til denne gruppe.

Kritikken er ikke ny.

Emil Blücher har tidligere i NB-Beskæftigelse advaret om, at nye opgaver risikerer at fjerne kommunernes fokus fra implementeringen af beskæftigelsesreformen.

"Regeringens udspil om, at ukrainere skal være omfattet af arbejdspligten, er et andet godt eksempel på, at man fjerner fokus fra arbejdet med beskæftigelsesreformen. Hvis vi havde et stort problem med at få ukrainerne i job, kunne jeg bedre forstå det. Men langt de fleste jobparate ukrainere er i arbejde," sagde han til NB-Beskæftigelse i september.

KL mener desuden, at udvidelsen harmonerer dårligt med beskæftigelsesreformens ambition om at reducere bureaukratiet og give kommunerne større frihed.

Organisationen ønsker derfor både at ændre de eksisterende rammer for arbejdspligten og at undgå, at flere borgere bliver omfattet af ordningen uden en klar beskæftigelsesfaglig begrundelse.