Beskæftigelsesreformen vil føre til, at flere borgere ender på førtidspension.

Sådan lød advarslen fra Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer, da han torsdag holdte tale på foreningens årsmøde i København.

Her peger han på, at reformens lempelser af kravene til kommunernes opfølgning på sygemeldte og ledige langt fra arbejdsmarkedet vil få konsekvenser.

"Når kommunerne ikke længere skal følge op på borgere på sygedagpenge, og når kommunerne ikke længere skal indkalde de ledige, længst fra arbejdsmarkedet til samtaler og tilbud, så ved vi, at antallet af pensioner vil stige," forudser Jakob Bigum Lundberg.

Advarslen kommer samtidig med, at kommunerne er i gang med at gennemføre omfattende ændringer og besparelser på beskæftigelsesområdet.

Ifølge Jakob Bigum Lundberg fylder implementeringen af reformen allerede meget i kommunernes arbejde, og konsekvenserne er mærkbare.

"I praksis vil det lige nu sige at opsige mange, mange gode medarbejdere," siger han.

Han understreger samtidig, at reformimplementeringen og besparelserne kommer til at kræve kommunernes opmærksomhed i de kommende år.

Efterlyser større tålmodighed før førtidspension

Advarslen skal ses i lyset af en udvikling, hvor flere borgere gennem en årrække er blevet tilkendt førtidspension.

Jakob Bigum Lundberg fremhæver især det stigende antal unge, der får førtidspension som følge af psykiske lidelser.

Han peger på en tydelig sammenhæng mellem mistrivsel og udsathed i barndommen og ungdommen og risikoen for at ende på førtidspension før 40-årsalderen.

Men ifølge formanden er det ikke kun borgernes helbred og sociale udfordringer, der har betydning. Også indretningen af beskæftigelsesindsatsen spiller en rolle.

Derfor efterlyser han en mere tålmodig tilgang til borgere, der har brug for længerevarende hjælp, før deres arbejdsevne kan afklares.

"Hvis det skal undgås, kræver det en ændret tålmodig tilgang. Tålmodighed med både indsats og ydelse, før vi taler pension," lyder det i talen.

Det handler ifølge Jakob Bigum Lundberg både om at give borgerne tryghed om deres forsørgelsesgrundlag og om at give de kommunale og psykiatriske indsatser tid til at skabe resultater.

Han fremhæver, at social- og beskæftigelsesområdet ofte skal arbejde tæt sammen om borgere med komplekse problemer.

For nogle borgere kan der være behov for eksempelvis gruppeforløb, misbrugsbehandling eller bostøtte sideløbende med psykiatrisk behandling.

Det er indsatser, hvor resultaterne ikke nødvendigvis viser sig hurtigt.

Foreslår en pauseknap i beskæftigelsesindsatsen

Jakob Bigum Lundberg ønsker dog ikke, at løsningen skal være at indføre nye forsørgelsesydelser.

Tværtimod advarer han mod at vende tilbage til et system med stadig flere ydelsestyper og satser, efter at der netop er gennemført forenklinger.

"Det er måske mere en pauseknap, vi skal lede efter. Der kan give borgeren sikkerhed om ydelsens længde og tid til, at indsatsen virker," lød opfordringen.