Af Thomas Monberg, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet og Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

Udviklingen på arbejdsmarkedet går susende stærkt, og tusindvis af ledige har derfor behov for at få løftet deres kompetencer til faglært niveau, hvis de skal tilbage i fast arbejde.

Derfor var vi glade, da lediges ret til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge inden for brancher med mangel på faglært arbejdskraft, blev gjort permanent tilbage i 2024.

Desværre viser helt nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, at langt færre ledige end forventet, benytter deres ret til det uddannelsesløft, der netop skulle hjælpe dem ind i fag med stor efterspørgsel. I 2025 var der kun 390 fuldtidspersoner i ordningen. Da ordningen blev permanentgjort, var forventningen, at der ville være 900 fuldtidspersoner.

Kommunerne har altså i 2025 brugt 90 mio. kr. mindre end forudsat af de midler, som var øremærket til at uddanne flere faglærte og tillade flere at skifte spor til de brancher, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft. I 2024 var tallet 55 mio. kr., i alt er de ledige gået glip af 145 mio. kr., der var afsat til at give dem en erhvervsuddannelse.

Faglært uddannelse er fuldstændig fundamentalt for vores samfund og arbejdsmarked, hvis vi fortsat skal have en høj beskæftigelse, høj velstand og realisere den grønne omstilling.

Virksomhederne har brug for en arbejdsstyrke med gode faglærte kvalifikationer, hvis de skal konkurrere på globalt og nationalt plan. Her bygger uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge på en god og fornuftig logik, nemlig at ledige skal have en reel mulighed for at uddanne sig til de faglærte job, som arbejdsmarkedet efterspørger.

Derfor er det bl.a. vigtigt, at kommunerne strammer gevaldigt op på deres vejledning og rådgivning over for de ledige, der gerne vi have et faglært uddannelsesløft.

Tryghed er afgørende, hvis man skal turde kaste sig ud i noget nyt, når man er etableret i en tilværelse med familie, bolig og faste udgifter. Derfor er den forhøjede dagpengesats afgørende. Men det kan være en barriere, at nogle ledige risikerer at blive sendt over på f.eks. SU midt i deres uddannelsesforløb, hvis uddannelsen varer i længere tid end deres dagpengeret.

Hele 44 pct. af 3F’s medlemmer forventer at få behov for at skifte fag eller karrierespor i løbet af deres arbejdsliv. Samtidig fortæller hele 73 procent, at det er vigtigt, at de ikke går væsentligt ned i indtægt, hvis de skal tage en uddannelse som led i et sporskifte.

Derfor er det virkeligt positivt, at regeringen vil investere i omskoling og sporskifte, og dermed give lønmodtagerne bedre muligheder for at skifte branche. Men hvis den kommende sporskifteordning skal blive en succes, er det afgørende, at den også sikrer en økonomi som voksne mennesker reelt kan leve af, mens de omskoler sig.

Ellers risikerer vi, at de gode hensigter ender som en mulighed og ret, alt for få har råd til at benytte. Dette vil være en ”lose, lose, lose-situation”, for den enkelte, virksomhederne og statskassen.