Alvorlig stress kan få konsekvenser for resten af arbejdslivet.

Mere end hver tiende person, der bliver ramt af alvorlig stress, falder efterfølgende ud af beskæftigelse. Og en stor del af dem ender på førtidspension.

Det viser en ny analyse fra De Økonomiske Råds formandskab, også kendt som vismændene, i rapporten Dansk Økonomi, efterår 2026.

Her har vismændene undersøgt, hvordan alvorlige stressreaktioner påvirker danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Analysen viser, at beskæftigelsen blandt de ramte fortsat er lavere mindst 12 år efter en alvorlig stressreaktion. Der er samtidig ingen tegn på, at beskæftigelsen begynder at stige igen.

Det tyder ifølge vismændene på, at mange aldrig vender tilbage til arbejdsmarkedet, inden de når folkepensionsalderen.

91.000 færre på førtidspension uden stress

Konsekvenserne kan også aflæses i vismændenes beregninger af det samlede arbejdsudbud.

Hvis ingen danskere havde været ramt af alvorlige stressreaktioner siden 1995, ville arbejdsudbuddet ifølge beregningerne have været 99.000 personer højere i 2023.

Det svarer til 3,5 procent af det samlede arbejdsudbud. Samtidig ville der have været 91.000 færre personer på førtidspension.

Der er tale om et hypotetisk scenarie, og vismændene understreger, at det ikke er realistisk at undgå alle tilfælde af alvorlig stress.

Beregningerne viser også, at de offentlige finanser ville have været styrket med 30 milliarder kroner i 2023. Heraf skyldes omkring 14 milliarder kroner lavere udgifter til førtidspension.

Ifølge vismændene er de samfundsøkonomiske gevinster ved at forebygge alvorlig stress dermed større end hidtil antaget.

Store forskelle mellem arbejdspladser

Vismændene har også undersøgt, hvilken betydning arbejdspladsen har for risikoen for alvorlig stress.

Her viser analysen, at mellem 25 og 60 procent af forskellene i stressrisiko mellem arbejdspladser kan tilskrives arbejdsrelaterede forhold.

Det gælder blandt andet begrænset indflydelse på arbejdet, uklare roller og risiko for trusler eller vold.

Samtidig viser analysen, at langt størstedelen af forskellene mellem arbejdspladser findes inden for de enkelte brancher.

Derfor peger vismændene på, at forebyggelsen med fordel kan målrettes arbejdspladser med særlig høj stressrisiko frem for hele brancher.

De understreger dog samtidig, at der fortsat mangler viden om, hvilke konkrete indsatser der mest effektivt forebygger alvorlig stress.

Analysen bygger på registerdata fra 1995 til 2023. Alvorlig stress er opgjort gennem blandt andet stressrelaterede diagnoser, anmeldte erhvervssygdomme, visse typer medicinforbrug og længerevarende sygemeldinger. Målet indfanger ikke alle stresstilfælde og kan også omfatte helbredsproblemer med andre årsager.