Unge med autisme bruger i gennemsnit mere end fem år på virkningsløse aktiveringsforløb.

Der ville være millioner at spare, hvis den kommunale beskæftigelsesindsats i stedet investerede i forløb med en dokumenteret effekt.

Det viser en ny beregning som konsulenthuset HBS Economics har lavet for Fonden Unges, som dykker ned i tallene bag jobindsatsen for unge og voksne med autisme.

Ifølge rapporten sendes unge med autisme typisk igennem adskillige aktiveringsforløb uden varige resultater. I gennemsnit gennemgår hver deltager over fem forløb inden de fylder 33. Hver tiende har været igennem mere end ti forløb uden resultat.

”Vi har i mange år oplevet, at unge og voksne med autisme kom i vores forløb, mere eller mindre slidt op efter diverse indsatser i jobcenterregi, hvor vi så var ”sidste skud i bøssen”. Så det er desværre ikke noget, som kommer helt bag på os,” siger Britta Bak, direktør for Fonden Unges, i en pressemeddelelse.

I jobforløbet Klar til Start, som ejes og drives af Fonden Unges, kommer mere end 70 procent af deltagerne i fast arbejde efter forløbet, som har en indbygget jobgaranti. Til sammenligning er det kun under 5 procent af kommunale beskæftigelsesforløb, som ender med, at borgeren kommer i job, viser rapporten.

”Desværre tænker mange kommuner kortsigtet rent økonomisk, og de er stadig mere presset på økonomien. Derfor vælger de hellere en billigere løsning, frem for et specialiseret tilbud som vores, der er skræddersyet til mennesker med autisme og har en høj grad af personlig støtte,” lyder det fra Britta Bak.

Spilder 50 millioner årligt

I rapporten har HBS Economics beregnet, at der kunne hentes en årlig samfundsmæssig gevinst på 50 millioner kroner ved at tilbyde de unge i målgruppen Klar til Start frem for de gængse indsatser.

Når det gælder den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU, ville den årlige gevinst ligge på 80 millioner, hvis unge kom i en STU med jobgaranti frem for et standard-tilbud.

Med rapporten håber Klar til Start at kunne påvirke kommunerne til at tænke mere langsigtet i deres beskæftigelsesindsats på autismeområdet. Ikke kun for økonomiens, men også borgernes skyld.

”Rapporten fokuserer på det økonomiske, fordi det er de argumenter, vi har erfaret, har størst politisk gennemslagskraft. Men for os som organisation er det væsentligste jo det store løft i trivsel og livskvalitet, vi ser hos vores kandidater, når de kommer godt i gang på en arbejdsplads,” siger direktør Britta Bak.