Af Jens Balslev, direktør for Beskæftigelse og Social hos Hans Knudsen Instituttet.

Ekspertgruppen til fremtidens beskæftigelsesindsats har peget på en mere værdig indsats for borgerne. Det er godt – og det kan ingen være uenige i. Samtidig står det klart af anbefalingerne, at ekspertgruppen peger på, at kommunen er en markant hovedrolleindehaver, når indsatsen skal udføres i fremtiden.

Opdraget fra regeringen var også at beskrive, hvordan private aktører skal spille en større rolle end nu.

Det er dog så sparsomt og ukonkret beskrevet, at kommunerne risikerer, at de private aktører ikke er der mere, når kommunerne får brug for samarbejde og specialisthjælp til de målgrupper, som stiger periodevist.

Med dette indlæg er jeg afsender fra en privat aktør, men jeg har også otte års erfaring som jobcenterchef i Københavns Kommune. Så dette er et forsøg på at se sagen fra begge sider:

Det er i et større perspektiv væsentligt at adressere problemstillingen – primært for at hjælpe de borgere, det kan gå ud over. Vi har været begunstiget længe af højkonjunktur. Dog viser historien som bekendt, at konjunkturerne går op og ned. Når de går ned, stiger ledigheden – og når kommunerne er forpligtet til at spare 3 mia. kr. inden 2030 på beskæftigelsesområdet, så virker det ikke sandsynligt, at der følger penge med til kommunerne de kommende år, når ledigheden stiger.

Min erfaring som hhv. tidligere jobcenterchef og privat aktør er, at det er her vi for alvor bliver afhængige af hinanden. Når ledigheden stiger er der brug for private aktørers kapacitet og specialiserede viden for at møde behovet.

Det virker ikke medtænkt i det meget korte afsnit om de private aktørers rolle i fremtidens beskæftigelsesindsats – i en ellers flot rapport fra ekspertgruppen.

Hvis ikke vi som samlet beskæftigelsesbranche får beskrevet det afsnit, som ekspertgruppen ikke har taget fat om og får defineret en rollefordeling, hvor vi kan hjælpe hinanden – er det en sandsynlig konsekvens, at opgaverne for private aktører de kommende år vil blive så relativt få, at mange må nedjustere markant eller lukke, inden kommunerne med tiden igen vil have behov for forsyningssikkerhed og specialistkompetencer gennem private aktører.

Det er en problemstilling, som er værd at dvæle ved i tide – fordi kommunerne i sagens natur skal følge de udstukne retninger fra staten. Når regeringens ekspertgruppe undlader fokus på problemstillingen i deres anbefalinger, så kan det naturligt anspore kommunerne til kun at lyse på det, som fylder noget i anbefalingerne. Det vil jeg egentlig ikke fortænke kommunerne i, det vil være en naturlig prioritering, men det kan i sidste instans ende med at betyde, at borgerne i deres nyvundne frihed fra proceskrav, bliver ladt helt i fred – og jo desværre også dem, som virkelig har behov for hjælp.

Var det intentionen med det sparsomt beskrevne afsnit i ekspertgruppens anbefalinger om de private aktørers rolle? Det tror jeg faktisk ikke.