Af Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

23-årige Alexander ønsker sig brændende et arbejde. Han har en IT-uddannelse og flere gode praktikforløb i rygsækken. Samtidig er der et rødglødende arbejdsmarked, hvor arbejdsgiver mangler arbejdskraft. Alligevel går Alexander nu ledig på sjette år.

Alexander oplever i sin jobsøgning, at det er fordommene om hans handicap, der fylder i jobsamtalerne og står i vejen for, at han kan få foden inden for på arbejdsmarkedet. Han er autist og har en psykisk lidelse. Men han kan og vil stadig bidrage med de evner og timer, han kan i et fleksjob.

Den unge mand fra Horsens problemer er et generelt problem. For tallene viser, at der er mange fordomme forbundet med mennesker med handicap på arbejdsmarkedet – og alt for mange kan ikke komme i job. Lige nu står faktisk 43.000 personer med handicap klar til at tage et job inden for 14 dage, viser vores beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Alligevel glimter det manglende fokus på mennesker med handicap i dets fravær i ekspertgruppens anbefalinger til en ny beskæftigelsesindsats. Det er til trods for, at det er den gruppe, som har allermest berøring med beskæftigelsessystemet.

Lad mig give to tal-eksempler.

Sidste år var der i alt 638.000 fuldtidspersoner i beskæftigelsessystemet. Af dem var 84.300 dagpengemodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Her havde 20 procent et handicap.

Gruppen af personer på ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension eller revalidering var på 350.700 fuldtidspersoner. Det gælder for stort set 100 procent af dem, at de har et eller andet form for handicap.

Så her har vi allerede over halvdelen af de personer, der var i kontakt med beskæftigelsessystemet sidste år. Helt kort, de fleste i berøring med beskæftigelsessystemet har et større eller mindre handicap.

Mennesker med handicap støder på store udfordringer, når de prøver at komme ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes i høj grad den manglende viden om handicap. Det kunne for eksempel være viden om, hvad der skal til for, at en døv kan arbejde som laborant eller en autist kan være pædagog.

Flere undersøgelser peger på, at virksomheder og jobcentre mangler viden om handicap. Både når det handler om indsatsen over for den enkelte borger, og når virksomheder henvender sig til jobcentrene for at få hjælp til ansætte personer med handicap.

Derfor er det afgørende med mere specialiseret handicapviden i beskæftigelsesindsatserne. Så der ikke fægtes i blinde, og vi får mindsket de store kommunale forskelle på den hjælp, man kan få på jobcentrene rundt om i landet.

Når der i ekspertgruppens arbejde er lagt det benspænd ind, at der skal spares tre milliarder kroner, så bekymrer det mig. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at spare så meget, uden det kommer til at ramme vilkår og indsatser for mange af dem på kanten af arbejdsmarkedet.

Ekspertgruppen lægger blandt andet op til at afskaffe revalidering. Selvom revalidering faktisk virker rigtig godt i forhold til for eksempel at få personer med synshandicap eller personer udsat for et trafikuheld med efterfølgende skader over i andre brancher og job.

Ekspertgruppen foreslår også besparelser på 1 mia.kr. på ”øvrig vejledning og opkvalificering”. Det betyder helt konkret færre penge til at hjælpe borgere med ADHD, social angst, hjernerystelse, autisme mv. til at mestre deres situation og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet.

Resultatet er mere ensartede forløb, hvor flest muligt skal passe ned i samme indsatser. Her vil vi tabe de mennesker med handicap, hvor der skal lægges lidt ekstra hjælp, indhentes mere viden eller bruges længere tid for at få dem med ind på arbejdsmarkedet. Det vil ingen vinde på.

Derfor er det afgørende, at vi indtænker mennesker med handicap i fremtidens beskæftigelsessystem. De er nemlig guldkunder i beskæftigelsesbutikken. Den slags ville alle gode købmænd have for øje, hvis omsætningen skulle forbedres.