Beskæftigelsesindsatsten står overfor en gennemgribende forandring, som indledes til sommer med ekspertgruppens anbefalinger.

Målet er at give ledige større frihed til at forme deres egen indsats, og kommunerne skal sættes fri af statslige proceskrav og have frihed til at organisere indsatsen.

Men selvom budskabet uden tvivl er blevet modtaget med åbne arme i kommunerne, er friheden også forbundet med en vis fare, lyder det fra medlem af ekspertgruppen Iben Bolvig, seniorforsker i VIVE.

”Jeg kan godt være bange for, at man på den korte bane kan glemme beskæftigelsesindsatsen, fordi der er nogle andre velfærdsområder, som fylder enormt meget ude i kommunerne for tiden. Skoler, ældrepleje og det specialiserede socialområde er alle store er tunge områder," siger hun til NB-Beskæftigelse.

Ifølge forskeren har det været en drøftelse i ekspertgruppen.

"Med frihed følger også en risiko for forskelsbehandling, og det er langt fra givet, at alle kommuner vil prioritere ens," uddyber hun.

Gevinster ved investeringer skal synliggøres

I kommunerne har der længe været efterlyst et opgør med den alt for centralt styret og regeldomineret indsats på beskæftigelsesområdet, men ifølge Iben Bolvig har reglerne omvendt sikret en ensartet indsats på tværs af kommunegrænser.

"For mange kan beskæftigelsesområdet godt være en lidt ukendt størrelse, fordi det er et område, som alle har stiftet bekendtskab med. Derfor er det ikke givet, at alle kommuner ser et investeringspotentiale i at få folk ud af ledighed, fordi de andre områder løber med opmærksomheden,” siger Iben Bolvig.

Ifølge hende kan det i så fald blive nødvendigt at sætte nogle hegnspæle op for at sikre et minimum på indsatsen.

Når det er sagt, minder hun om, at ingen kommuner har fordel af at lade borgere gå på offentlig forsørgelse.

"Der er faktisk penge i at få folk i beskæftigelse, så der er jo en anderledes motivation end på de øvrige velfærdsområder. Så på den måde tror jeg ikke, der ville være mange lokalpolitikere, der over længere tid vil nedprioritere beskæftigelsesindsatsen. Det kan nemlig betale sig at investere i at hjælpe borgere i arbejde," understreger Iben Bolvig.

Som en hjælp til kommunerne kan Bolvig forestille sig, at der på beskæftigelsesområdet fremover kunne tænkes i nogle investeringsmodeller, som allerede findes på socialområdet.

"Det kan være en måde at gøre det nemme at lave beregninger på, hvornår pengene kan være tjent hjem, hvis man sætter en ny indsats i gang. Det gør kommunerne allerede i en vis udstrækning, men der vil være et større behov for et sådan fokus, hvis indsatsen i mindre grad skal styres fra centralt hold," siger hun.

I ekspertgruppens tildelte kommissorium, fremgår det som bekendt, at udgifterne til området skal reduceres med 3 mia. kr. i 2030.

"Når der skal spares penge på indsatsen, bliver det endnu vigtigere at synliggøre potentielle gevinster ved investeringer," mener Iben Bolvig.

Manglende investeringer vil ramme udsatte

I sin forskning har hun særligt haft fokus på udsatte grupper i samfundet, og manglende investeringer i beskæftigelsesindsatsen kan ramme denne gruppe særlig hårdt, mener Iben Bolvig.

"Det er en bekymring, fordi det er også denne gruppe, som er sværest at lave en investeringscase for, fordi potentialet oftest ikke er så stort end for andre grupper, ligesom der ikke er lige så meget evidens for, hvad der virker," siger hun.

For mange udsatte er beskæftigelsesindsatsen en indgang til det offentlige, fordi det er der, de får deres penge. Derfor er jobcentrene en nødvendig indgang for at få kontakt med nogle borgere, som måske ellers har svært ved at hænge på systemet, påpeger hun.

"Mit håb er, at vi med vores anbefalinger kan komme frem til noget, der tilskynder en mere helhedsorienteret indsats."

Ekspertgruppens medlemmer

• Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi og leder af grundforskningscenteret CEBI ved Københavns Universitet
• Iben Bolvig, ph.d. i økonomi og seniorforsker ved VIVE
• Jakob Egholt Søgaard, ph.d. i økonomi og adjunkt ved Københavns Universitet
• Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
• Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev Kommune
• Vibeke Jensen, forvaltningschef, beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune