De har mindst ét til fælles, de hundredvis af jobcenter-, ministerie-, styrelses- og privatansatte, der i dag tirsdag samles til beskæftigelsestræf i Odense. De tæller ned.

Ned til den dag i forsommeren hvor regeringens ekspertgruppe barsler med sine anbefalinger til fremtidens reformerede beskæftigelsessystem.

Og måske også ned til den dag, hvor virvaret af tusindvis af knopskudte regler på regler er erstattet af et langt mere simpelt og logisk forståeligt system til, hvordan arbejdsløse skal hjælpes tilbage i job.

Formand Claus Thustrup Kreiner har for længst proklameret, at ekspertgruppen vil komme med radikale anbefalinger. Og for nylig løftede hans ekspertkollega Jakob Egholt Søgaard lidt af sløret for, hvad vi kan forvente.

I et interview med NB-Beskæftigelse fortalte Egholt Søgaard, at det er kommet bag på ham, hvor mange regler og systemer sagsbehandlere skal forsøge at manøvrere rundt i. Så eksperterne agter at følge opdraget, og vil servere konkrete bud på, hvordan det voldsomme kontrolapparat kan reduceres.

Retningen skal væk fra ”tillid er godt, men kontrol er bedre”-sporet. Fremover skal sagsbehandlerne i højere grad selv have lov til at vælge den indsats, de finder bedst for den enkelte.

Budskabet er utvivlsomt blevet modtaget med åbne arme i jobcentrene. Her har man alt for længe forsøgt at gøre politikerne opmærksomme på det krydspres, som kendetegner indsatsen i dag.

Skiftende regeringer har forsøgt sig med så mange nye løsninger og ‘best practice', at de reelt har skabt et minefelt af statslig lovgivning og regulering. Det har i utallige tilfælde efterladt sagsbehandlere uden fast grund under skrivebordene.

Og som flere før den har SVM-regeringen skabt en simpel fortælling om, at afbureaukratisering er lig med milliardbesparelser. Fortællingen har alt andet end lettet arbejdet for ekspertgruppen anført af Claus Thustrup Kreiner og Jakob Egholt Søgaard.

I sidste uge kritiserede næstformanden i HK Kommunal, Pia Lund Jeppesen, at ekspertgruppen kun i ringe grad har rådført sig hos følgegruppen, som Pia Lund selv deltager i.

HK Kommunal organiserer over halvdelen af jobcentrenes ansatte, så næstformandens kritik har formentlig på ny skabt nervøse trækninger hos frontmedarbejderne.

For kan man virkelig sætte sin lid til eksperternes gode intentioner, hvis det altoverskyggende fokus er besparelser. Hvis det ikke var tilfældet, havde følgegruppen vel i højere grad været inddraget i reformarbejdet. I det spil er frontpersonalet i høj grad hverdagens eksperter.

Forandringer kan have lange udsigter

Tvivlen skal selvfølgelig komme Claus Thustrup Kreiner, Ane Halsboe Jørgensen og regeringen til gode.

Men uanset hvilken retning anbefalingerne fra ekspertgruppen får i juni, må de ansatte i centrene formentlig vente længe endnu på opgøret med de 30.000 sider love, regler og bekendtgørelser.

Efter sommer venter med stor sandsynlighed en længere politisk proces på ryggen af anbefalingerne. Så vi ser formentlig tidligst ministerens konkrete lovforslag engang i efteråret.

I jobcentrene skal man derfor fortsat væbne sig med en vis tålmodighed. Her kommer man til at se langt efter nytænkning og større strukturelle ændringer allerede i år. Den slags tager tid, og man kan sagtens tillade sig at spørge, om reformen overhovedet kommer på plads i denne regerings levetid. Det næste folketingsvalg skal afholdes senest i efteråret ’26.

Så reelle forandringer må formodes at have lange udsigter, og der er ingen garanti for, at sagsbehandlerne mærker dem i denne valgperiode.

Det er Ane Halsboe-Jørgensen fuldt ud bevidst om. Beskæftigelsesministeren har ved flere lejligheder udtrykt stor ydmyghed over for opgaven. Flere af hendes forgængere mislykkedes med samme intention om at reformere beskæftigelsespolitikken.

Hvis Ane Halsboe skal lykkes, kræver det selvsagt stor tålmodighed. Læren er i det mindste, at man ikke opnår målet alene ved at erstatte regler med nye regler.

Processen med at reformere beskæftigelsessystemet slutter først længe efter, at ekspertgruppen til sommer barsler med sine anbefalinger. Tværtimod kan man lidt frækt hævde, at anbefalingerne bare er begyndelsen. Derfra skal de udmøntes i en politisk kontekst med mange interessenter. Så løsningen venter ikke lige rundt om hjørnet.

Inden vi når så vidt, tyder det på, at beskæftigelsesministeren vil begynde at plukke nogle lavthængende frugter. Ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger, vil hun i næste uge præsentere en færdig politisk aftale om justeringer på sygedagpengeområdet.