
I oktober sidste år fremlagde formanden for ekspertgruppen, Claus Thustrup Kreiner (til højre), en rapport der undersøger virkningerne af den aktive jobindsats. Under samme event præsenterede Anders Bruun Jonassen fra Rockwool Fonden (til venstre) også en rapport om samme tema. Anders Bruun Jonassen ikke er medlem af ekspertgruppen. - Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Ekspertgruppen går ind i afgørende fase: Her er planen for 2024
Regeringens ekspertgruppe går nu ind i den afsluttende fase forud for sommerens anbefalinger. Se den foreløbige kalender for 2024.
Udgivet: 30/01/2024
I de kommende måneder vil regeringens ekspertgruppe sætte slutspurten ind forud for sommerens anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.
Ifølge en foreløbig tidsplan, som NB-Beskæftigelse har fået adgang til, har gruppen blandt andet planlagt møder med Kommunaldirektørforeningen, Beskæftigelsesrådet og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.
I alt 23 møder har formand Claus Thustrup Kreiner og co. sat i kalenderen. Gruppen indledte året torsdag i Odense, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringsdag (STAR), markerede sit 10 års jubilæum.
På styrelsesdagen blev fremtidens beskæftigelsesindsats diskuteret med Thustrup Kreiner.
Det kan umiddelbart virke bemærkelsesværdigt, at ekspertgruppen ikke har planlagt at mødes med den nedsatte følgegruppe, der består af aktører på området.
Men det skyldes, at de endnu ikke er kalendersat, oplyser Beskæftigelsesministeriet til NB-Beskæftigelse. Følgegruppen vil modtage en invitation, når datoerne er fastlagte.
I oktober præsenterede ekspertgruppen en indledende analyse, som vakte opsigt, da den viste, at arbejdsmarkedsreformerne fra 1990’erne ikke har haft en markant betydning for beskæftigelsen.
LÆS OGSÅ: Analyse: Ekspertgruppen reducerer jobcentrenes komplekse indsats til ukendelighed
Analysen blev kaldt indledende: "der vil udgøre en delmængde af de mange samlede analyser, der kommer til at danne grundlag for ekspertgruppens anbefalinger," fremgår det.
Men det er endnu uklart, om ekspertgruppen kommer med flere delanalyser inden afrapportering til juni, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Kalenderen er foreløbig, og der kan forekomme justeringer og tilføjelser hen ad vejen.
Ekspertgruppens kalender for 2024
- Oplæg ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutteringsdag styrelsesdag: Den 25. januar
- Virtuelt morgenmøde: Den 30. januar
- Webinar for Kommunaldirektørforeningen: Den 31. januar
- Ekspertgruppemøde: Den 31. januar
- Virtuelt morgenmøde: Den 6. februar
- Møde i Beskæftigelsesrådet: Den 8. februar
- Virtuelt morgenmøde: Den 21. februar
- Møde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune: Den. 27. februar
- Virtuelt morgenmøde: Den 6. marts
- Virtuelt morgenmøde: Den 13. marts
- Ekspertgruppemøde: Den 20. marts
- Ekspertgruppemøde: Den 5. april
- Virtuelt morgenmøde: Den 17. april
- Ekspertgruppemøde: Den 24. april
- Ekspertgruppemøde: Den 25. april
- Virtuelt morgenmøde: Den 14. maj
- Virtuelt morgenmøde: Den 17. maj
- Ekspertgruppemøde: Den 21. maj
- Ekspertgruppemøde: Den 22. maj
- Virtuelt morgenmøde: Den 29. maj
- Virtuelt morgenmøde: Den 6. juni
- Ekspertgruppemøde: 12. juni
- Ekspertgruppemøde: 13. juni
Ekspertgruppens medlemmer
- Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi og leder af grundforskningscenteret CEBI, KU
- Iben Bolvig, ph.d. i økonomi og seniorforsker ved VIVE
- Jakob Egholt Søgaard, ph.d. i økonomi og adjunkt ved Københavns Universitet
- Michael Rosholm, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev Kommune
- Vibeke Jensen, forvaltningschef, beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune
Følgegruppens medlemmer
- Borgerrådgivere fra Ballerup Kommune og Randers Kommune
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Dansk Socialrådgiverforening
- Danske A-kasser
- Fagbevægelsens Hovedorganisation
- HK Kommunal
- Kommunernes Landsforening
- Marselisborg, privat leverandør
- Rådet for Socialt Udsatte
Sidst opdateret: 30/01/2024 - 11:57










































