Danske Kommuner og dansk erhvervsliv kan foreløbigt skyde en hvid pil efter mere arbejdskraft. Det skyldes uenighed og stædighed på Christiansborg.

Regeringen fremlagde fredag en aftale for mere udenlandsk arbejdskraft. Men der er ikke flertal for den aftale.

Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance har tirsdag morgen fremlagt et nyt udspil om udenlandsk arbejdskraft på et pressemøde på Christiansborg. Arbejdsudbuddet skal øges med 12.000 om året over de kommende syv år ved at sænke beløbsgrænsen for udvalgte lande til 360.000. Regeringens forslag lyder på 375.000 i en periode på to år.

"Det skal ikke være en aftale, der er begrænset i to år, sådan som regeringen lægger op til. Men en vedvarende aftale til, når vi har brug for arbejdskraft og ikke, hvis arbejdsløsheden stiger," siger Jakob Ellemann-Jensen, der er formand for Venstre til pressemødet.

Men der er ikke flertal for nogen af aftalerne. Regeringen har SF, R og Kristendemokraterne med sig. Blå blok kan samle de fire nævnte partier, som var til pressemødet. Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker slet ikke at sænke beløbsgrænsen.

Alligevel vil de fire blå partier rejse forslaget som et beslutningsforslag i Folketingssalen. De fire blå partier håber nu på, at regeringen vil komme til forhandlingsbordet igen, så der kan komme en aftale om udenlandsk arbejdskraft inden, man skal stemme om henholdsvis regeringens og de blå partiers forslag. Men det nægter Socialdemokratiet, at de vil over for NB-Økonomi.

"Jeg synes, at det var et barokt pressemøde, hvor man fremstiller det helt fejlagtigt, som om vi ikke ønsker at forhandle. Vi har jo forhandlet med de blå partier," siger Christian Rabjerg Madsen, der er Socialdemokratiets finansordfører.

Men hvis der skal laves en aftale om udenlandsk arbejdskraft før valget, så skal I vel forhandle igen?

"Nej! Vi har forhandlet med blå blok. Jeg tror, at det er vigtigt at huske, at vi som udgangspunkt ikke var tilhænger af at sænke beløbsgrænsen. Det er vi gået ind på og har lavet en balanceret aftale med andre partier. Det forhandlede vi om i sidste uge," siger Christian Rabjerg Madsen stålfast til NB-Økonomi.

Der er dermed opstået en stædighed på Christiansborg mellem de to udspil, som tager den udenlandske arbejdskraft som gidsel, hvis ingen vil give sig.Regeringen satser på, at blå blok blufferIfølge Christian Rabjerg Madsen (S) vil regeringen - ligesom de fire blå partier - ikke kravle ned af noget træ. Det bliver ikke dem, der giver sig på området. Regeringen satser nu på, at blå blok blot bluffer.

"Hvad angår udenlandsk arbejdskraft. Så kommer vi til at lægge det i folketingssalen. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de blå partier ikke vil stemme for," siger Christian Rabjerg Madsen. "Jeg har en klar forventning om, at de vil stemme for."

Den socialdemokratiske finansordfører håber, at når nu forslaget set med blå bloks briller trækker i den rigtige retning og sænker beløbsgrænsen, så vil de også stemme for. Han vil ikke svare på, hvad der så kommer til at ske, hvis begge sider af salen holder fast i deres stædighed omkring eget udspil.

"Jeg kan forstå, at de har deres eget udspil, det må vi så stemme om. Men vores udspil er jo åbenlyst - også set fra deres perspektiv - et skridt i den rigtig retning. Så jeg har en klar forventning om, at de kommer til fornuft. Alt andet vil møde meget hård kritik fra erhvervslivet," forudser Christian Rabjerg Madsen.

Hvor er knasterne?

Forskellene mellem de to udspil ligger på tre centrale områder:

Aftale haster

En aftale haster både i følge dansk erhvervsliv og den offentlige sektor, viser analyse fra KL.

Kommunernes Landsforening (KL) har fremlagt en prognose, der viser, at den offentlige sektor vil mangle 44.000 ekstra medarbejdere i 2030. Den private sektor vil mangle 95.000. Hvis tidligere tilbagetrækningsreformer vil slå igennem, kan man dog samlet set trække 50.000 fra disse tal. Det giver en mangel på arbejdskraft på omkring 90.000 i 2030.

Hvis regeringen kommer igennem med begge sine reformforslag, så vil det samlet give en udvidelse af arbejdsstyrken på cirka 22,000.

Men stillingskrigen på Christiansborg betyder foreløbigt at regeringen slet ikke kan gennemføre ændringer af beløbsordningen, og at størstedelen af en anden aftale om lavere dimittendsats og andre udvidelser af arbejdsstyrken ikke kan gennemføres. Dermed vil det ifølge en opgørelse i Jyllandsposten søndag kun være muligt at sikre 1.350 ekstra personer i arbejdsstyrken på denne side af et folketingsvalg.

Men heller ikke blå blok kan leve op til de store tal, som KL har fremlagt, såfremt tilbagetrækningsreformen ikke vil slå igennem som planlagt.

Er det ambitiøst nok? Dansk Erhvervsliv har jo været ude at sige, at der mangler over 100.000?

"Det her er 12.000 om året. Regeringens forslag var 10.000 på to år. Så hvis man giver en arbejdstilladelse, der varer i syv år, og man giver den til 12.000 om året, kan vi komme op på, at der kan være 84.000, der kan være i Danmark på den ordning," siger Rasmus Jarlov (K), der er finansordfører for Det Konservative Folkeparti til NB-Økonomi.

Men i skrivende stund er der kun flertal for 1.350 flere i arbejde. Regeringens udspil hed oprindeligt "Danmark kan mere 1 - flere i arbejde". Det skulle blandt andet opfylde et løfte til De Radikale om at kompensere for det arbejdsudbud, som Arne-pensionen trækker ud.

Men som tingene er låst fast på nuværende tidspunkt på Christiansborg, så kommer Danmark til at kunne mindre frem mod 2030.