Mangel på faglærte i yderkommuner
På trods af, at der bor langt flere faglærte uden for de største byer, vil manglen i 2025 være størst i kommuner langt fra København og Aarhus. Se her, hvordan det ser ud i din kommune.
Udgivet: 20/11/2024
Manglen på faglært arbejdskraft vil blive størst i en række yderkommuner. selvom der her bor flere borgere med en erhvervsfaglig uddannelse.
Det skriver NB-Økonomi.
Ledigheden for personer med en erhvervsfaglig uddannelse er lav på nationalt niveau, og i en række kommuner, særligt yderkommuner, er der færre faglærte blandt kommunens borgere i forhold til beskæftigelsen af faglærte i kommunen.
Det viser tal fra KRØS, en specialudviklet prognosemodel, der blandt andet beskriver regionale og kommunale arbejdsmarkedsstørrelser (se nærmere i faktaboksen nederst).
Mangel på arbejdskraft med de rigtige kompetencer kan gøre det vanskeligt både for virksomhederne i en kommune og kommunens institutioner at levere de varer og den service, der er brug for, og som borgerne efterspørger. Pendling fra andre omkringliggende kommuner kan afhjælpe manglen, men i nogle egne er der langt til områder med overskud af faglært arbejdskraft.
I kortet herunder kan du se, hvordan det vil se ud i din kommune i 2025. Kortet viser ubalancen på kommuneniveau mellem antal borgere i kommunen med en erhvervsfaglig uddannelse ("faglærte") og beskæftigelsen i kommunen af faglærte. Et positivt tal viser, at der er overskud af faglærte, mens et negativt betyder, at der er underskud.
Artiklen fortsætter under kortet.
Manglen på faglærte er højest i Tårnby og Dragør kommuner, men også i Lolland Kommune er der få faglærte set i forhold til efterspørgslen.
Personer med en erhvervsfaglig uddannelse er afgrænset jf. DISCED, hvor der indgår for eksempel sosu-assistenter, håndværkere og chauffører.
Skæv fordeling af faglærte
Manglen på faglært arbejdskraft i hovedstadskommunerne Tårnby og Dragør kan blandt forklares med, at der bor relativt få med en erhvervsfaglig uddannelse - i Dragør under landsgennemsnittet.
Nedenstående kort viser andelen af borgere med en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til antal 16-66 årige i kommunen. Andelen er lavest I Frederiksberg Kommune, hvor hver tiende har en erhvervsfaglig uddannelse, og højest i Læsø Kommune, hvor mere end hver tredje er faglært.
Hvad er KRØS?
KRØS står for Kommunal og RegionalØkonomisk Sundhedsmodel og driftes og vedligeholdes af Center for Regional- og Turismeforskning i et samarbejde med KRØS Alliancen.
KRØS er en samfundsøkonomisk specialversion af SAM/K-LINE, som er den regionale pendant til ADAM. Specialversionen er et analyseredskab som mere detaljeret end de nationaløkonomiske modeller beskriver sundhed, velfærd og arbejdsmarkedsdynamikker på kommune- og regionsniveau frem mod 2040 - på nogle parametre helt ned på sogne og bydele.
Regeringens nationale fremskrivning af økonomiske hovedstørrelser som BNP og beskæftigelse er rammen for de mere detaljerede fremskrivninger. Det vil sige, at summen af de lokale ændringer skal svare til prognosen på landsniveau.
Specialversionen er altså et analyseredskab til at overvåge og følge udviklingen af blandt andet befolkningssundhed og velfærd i Danmark, samt arbejdsmarkedsudviklingen for især sundheds- og plejepersonale i regioner og kommuner.
Modellen beskriver og fremskriver sundheds- og velfærdssektoren i detaljer og bidrager med faktuel viden om faktorer af betydning for udbud og efterspørgsel samt kvalitet og lighed i blandt andet sundhed.
Anvendte datakilder
Befolkning: BEF, FODT, DOD, DST-befolkningsfremskrivning
Uddannelse: UDDA, AUT
Beskæftigelse: RAS, AMR, BFL
Indkomst, forbrug: IND, TØBBE, Forbrugsundersøgelse, m.fl
Nationalt: KRNR, TA, ADAM-fremskrivning
Kilde: Nordic Healthcare Group
Sidst opdateret: 20/11/2024 - 20:51
Temaer: Arbejdskraftmangel






































