Fra 1. september har medlemmer af HK Privat for 79 kroner om måneden været sikret en udbetaling på 80 procent af lønnen ved arbejdsløshed.

Dermed tilslutter de privatansatte medlemmer af HK sig en ordning, som HK's stats- og kommunalt ansatte har haft i flere år.

Formanden for HK Privat, Simon Tøgern, har hidtil været imod ordningen, både af ideologiske og praktiske grunde.

"Jeg mente, at vi skulle satse på dagpengeordningen, og at ordningerne var for dyre og for dårlige," siger han til NB-Beskæftigelse.

"Men tiden er gået, og vi kan se, at udhulingen af dagpenge fortsætter, og det flertal, der har skåret af dagpengenes længde og har udhulet dagpengene, består endnu," siger Simon Tøgern.

Halvering af dagpengeperiode og lavere dagpengesats

I 2010 indgik den daværende VK-regering sammen med DF og Radikale en aftale om at halvere dagpengeperioden til to år. Det skulle ske i 2012, men blev udskudt i et halvt år af den senere Thorning-regering (S, R, SF). Den nye S-regering har afvist at forlænge dagpengeperioden.

I 2012 indgik Thorning-regeringen en skatteaftale sammen med Venstre og Konservative, hvoraf det blandt andet fremgik, at der skulle ske en "afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perioden 2016-23."

Danske A-kasser vurderer, at denne og andre forringelser af dagpengesatserne omregnet har betydet et efterslæb på to måneders udbetaling om året.

Dobbelt så mange medlemmer

HK Privat gik ind i den kollektive lønsikring i september. Resultatet kunne med det samme aflæses i medlemstilgangen, der to måneder i træk blev fordoblet.

Udbetaling af et milliardbeløb fra salget af fagbevægelsens forsikringsselskab ALKA betød, at HK Privat kunne lægge "et trecifret millionbeløb" i en fond, som gjorde det muligt for medlemmer at få lønsikring allerede fra 1. september.

Lønsikringen gælder i et halvt år, hvis man er berettiget til dagpenge. Den kan i princippet udbetales hver gang, man er arbejdsløs, og også medlemmer over 60 år kan få lønsikring.

De, der får mest ud af ordningen i HK Privat, vil kunne få op til 35.000 kroner oven i dagpengene. Der er dog også nogle af medlemmerne, der tjener for lidt til at få noget. Men der er stor mobilitet i den gruppe, siger Simon Tøgern.

"Hvis du tjener for lidt i dag til at få lønsikring, er der statistisk set 50 procents mulighed for, at du er berettiget til det om et år."

Det er vigtigt for HK Privat at understrege, at alle på sigt kan blive omfattet, for alle medlemmer betaler til den kollektive lønsikring, der ellers ville den blive alt for dyr. HK Privat opkræver 79 kroner om måneden, og herfra skal trækkes en kontingentnedsættelse på 14 kroner - så udgiften er i alt 64 kroner. Prisen for lønsikringen er ikke den samme i de andre HK sektorer.

Simon Tøgern kalder den obligatoriske kollektive lønsikring "et fagligt værktøj," der både er godt for medlemmerne og for forbundet.

"Det er også godt for dem, der ikke er arbejdsløse. Selvom krisen er overvundet, sidder frygten stadig i mange."

Han fortæller om et medlem, der i løbet af foråret flere gange ringede til en sagsbehandler i fagforeningen, fordi hun var ked af sit job, men var bekymret for at skifte job. Pludselig ringer hun efter sommerferien og fortæller, at hun har fået er rigtig godt nyt job. Da sagsbehandleren gør kvinden opmærksom på lønsikringen, viser det sig, at det har hun allerede styr på. Ellers havde hun ikke turdet skifte job, fortæller hun.

"Det sker, når de beskæftigede føler sig en smule mere trygge," siger Simon Tøgern, der tilføjer, at 85 procent af de arbejdsløse medlemmer af HK Privat er i arbejde igen efter et halvt års ledighed. Det betyder, at lønsikringen dækker for det meste.

Flere fagforbund sikrer medlemmerne

Det er ikke kun HK, der sikrer medlemmerne gennem en kollektiv overenskomst. Det gør ifølge også for eksempel BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund og Malerforbundet.

At HK Privat nu også forsikrer sine medlemmer er en større sag. HK har godt 65.000 erhvervsaktive medlemmer i den private sektor, og der er stort set samme antal stats- og kommunaltansatte. Kun HK Handel står med sine 20.000 erhvervsaktive medlemmer uden for den fælles lønsikring.

"De har en relativ stor andel medlemmer, der tjener for lidt til, at det kan betale sig for dem." forklarer Simon Tøgern.

En udfordring for flexicurity

I sammenslutningen af Danske A-kasser er direktør Verner Sand Kirk bekymret over, hvilke konsekvenser, det har, at flere fagforbund kompenserer medlemmerne for den dårligere dagpengedækning.

"Det er et dilemma, der vil noget," siger Verner Sand Kirk, der godt forstår både forbundenes og medlemmernes behov for at få højere dækning. Samtidig giver det et godt argument til de politikere, der ikke vil forhøje dagpengene, at forbundene selv kan forsikre medlemmerne.

"Alle ved jo også, at det kun er i en gunstig beskæftigelsessituation, det fungerer. I 3F kan det ikke hænge sammen, fordi ledighed for høj, og der er for mange, der er sæsonledige."

Det kan give en stor ulighed i dagpengesystemet.

"Det er helt tydeligt, at nogle er i en mere gunstig situation. Det indeholder en risiko for, at det flexicurity-system, vi har haft og brystet os af meget af, fortsat kan forringes," siger Verner Sand Kirk.