Efteråret 2025 bliver en afgørende periode for Danmarks beskæftigelsesindsats. I kommunerne kolliderer implementering, besparelser og nye regelsæt. Det sætter såvel jobcenter-ansatte, som ledige og beslutningstagere under pres.

NB-Beskæftigelse har udpeget syv fokusområder, der er værd at følge tæt i de kommende måneder.

1. Implementeringen af beskæftigelsesreformen begynder

Efter at have været undervejs i flere år landede den historiske reform af beskæftigelsessystemet lige før påske. Med Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre som aftalepartnere sikrede SVM-regeringen sig flertal for den største omkalfatring af indsatsen i årtier.

Én ting er at blive enige om en politisk aftale. Noget helt andet er at omsætte reformens visioner og principper til konkret praksis i den virkelige verden. Det er nu op til kommunerne at føre reformen ud i livet.

Den indebærer massive besparelser. I nogle kommuner er der tale om over 50 millioner kroner. Mange steder vil det føre til stillingsnedlæggelser, færre samtaler med ledige og nedskalering af indsatser med dokumenteret effekt. Flere kommuner advarer om, at det især vil gå ud over de mest udsatte borgere, og at friheden til at prioritere risikerer at drukne i økonomiske nødvendigheder.

Efteråret markerer derfor reformens egentlige prøve, hvor visionerne skal stå distancen i mødet med virkeligheden.

2. Nye kontanthjælpsregler stiller store krav til kommunerne

De nye kontanthjælpsregler trådte i kraft 1. juli. Særligt afskaffelsen af §34 om boligstøtte har medført, at en del borgere oplever fald i deres ydelse. Det har skabt travlhed i kommunerne, hvor medarbejdere har afholdt ekstra samtaler med berørte borgere og forsøgt at forebygge sociale konsekvenser. Flere kommuner forventer, at det vil føre til øget behov for støtte og flere komplekse sager.

Hvordan kommunerne håndterer dette pres, og om indsatsen rækker til at forebygge flere sociale problemer, bliver et af efterårets store spørgsmål.

3. Sendes regningen videre til socialområdet?

Når jobcentrene skærer i indsatser og bemanding, risikerer regningen at lande i kommunernes socialforvaltninger.

Flere kommuner melder allerede nu om risiko for øgede udgifter, hvis borgere med komplekse udfordringer ikke længere får den nødvendige støtte i beskæftigelsessystemet. En kilde peger desuden på, at presset også kan brede sig til sundheds- og uddannelsesområderne, blandt andet fordi opstartsmentorordninger og rehabiliteringstilbud forsvinder.

Dermed kan besparelser på ét område ende som merudgifter på et andet. Sker det er der risiko for at forstærke problemer frem for at løse dem.

4. Kommunal joker i reformens udmøntning

Efteråret bliver afgørende for, hvordan kommunerne vælger at udmønte reformens intentioner og sparekrav. Mange steder arbejdes der med politiske pejlemærker og modeller, der skal balancere lovkrav, lokale værdier og borgernes behov.

Efter kommunalvalget i november vil flere kommuner formentlig ændre i deres politiske udvalg. For eksempel ved at samle beskæftigelses- og socialområdet. Det vil være i tråd med reformens mål om at nedbryde silotænkning og styrke tværgående indsats.

Samtidig spiller forskelle i kommunestørrelse og tidligere effektiviseringer ind. Små kommuner med hjemtagne indsatser og stram drift har ofte mindre at skære i.

Kommunalvalget kan derfor få større betydning for de ledige end tidligere. Politiske hensyn kan udskyde eller ændre timingen for beslutninger, og valget kan blive en lakmustest for, hvordan reformen prioriteres lokalt fra 2026.

5. Bliver Ungeløftet vendepunktet?

Det kan virke som en tilsnigelse at kalde regeringens Ungeløftet et løfte, for det er netop de unge, der rammes hårdt af beskæftigelsesreformens besparelser. Mange kommuner skal i efteråret skære markant i ungeindsatsen samtidig med, at de skal løfte en ny ambitiøs politisk satsning for samme målgruppe.

Med reformen blev der afsat yderligere en milliard kroner til Ungeløftet, så den samlede ramme nu er 2,3 milliarder frem mod 2035. Alle kommuner forpligtes til at indgå partnerskaber med virksomheder og civilsamfund.

Intentionen er klar: Flere unge i job eller uddannelse gennem konkrete åbninger, ikke blot måltal.

Flere kommuner tvivler dog på, om der er tale om et reelt løft. Mange indsatser findes allerede, men skal nu gentænkes og intensiveres med færre ressourcer. Effekten afhænger derfor af lokale prioriteringer, og af om kapaciteten rækker midt i reformimplementering og nedskæringer.

6. Arbejdspligten rammer virkeligheden

Med sommerens ikrafttræden af den nye arbejdspligt er alle kommuner nu forpligtet til at stille en nytteindsats til rådighed for aktivitetsparate borgere, der ikke lever op til pligten.

Men flere kommuner melder allerede om praktiske udfordringer. Det tager tid at etablere relevante aktiviteter, og flere oplever målgruppen som udsatte, der ofte skal undtages.

En arbejdsmarkedschef formulerer det sådan:

“Det største paradoks er, at det ofte ikke er muligt at stille den nytteindsats til rådighed, samtidig med at vi skal sanktionere for ikke at møde op.”

Det store spørgsmål er derfor, hvor meget arbejdspligten reelt kommer til at betyde i praksis, og for hvor mange.

7. Kommer der mere udenlandsk arbejdskraft?

Et flertal i Folketinget indgik før sommerferien en ny aftale, der skal sikre lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft. Men ude i kommunerne er modtagelsen blandet.

Særligt i 'Produktionsdanmark' understreger beskæftigelseschefer behovet for international arbejdskraft. Men de samme chefer udtrykker også bekymring for, om de lokale integrationssystemer og fællesskaber kan følge med.

Efterårets beskæftigelsesdagsorden er ikke kun et spørgsmål om implementering og økonomi. Det handler i lige så høj grad om værdier, prioriteringer og hvilken rolle beskæftigelsessystemet skal spille i fremtidens velfærdssamfund.

Kommunerne har nøglerne i hånden, men spørgsmålet er, om de kan åbne nogle døre eller om alt er fastlåst.