Af Anja Tønder, chefanalytiker i Væksthuset Forskning.

Vi står midt i en reform af beskæftigelsesindsatsen. Nogle af nøgleordene er frisættelse og nye muligheder. Vi skal gentænke organiseringen og indsatserne. Det giver mulighed for at tænke i tværgående løsninger på kendte udfordringer. En af dem er langvarigt sygefravær, som beskæftigelsessystemet forsøger at løse. Men det er en alt for snæver vinkel at have på udfordringen.

Et bredere blik på kompleksiteten i sygefravær

Væksthuset Forskning har i samarbejde med Herning Kommune netop udgivet analysen ’Sygefravær – et komplekst fænomen’.

Analysen viser, hvordan langvarigt sygefravær ofte er langt mere komplekst end det, der umiddelbart står som årsag til sygemeldingen. Ofte er det snarere en række forhold i og omkring den sygemeldtes liv, som griber ind i hinanden og påvirker sygemeldingen. Det kan være manglende hjælp til et barn med skolevægring, ventetider i sundhedssystemet og manglende samarbejde på tværs af aktører.

Det betyder, at kompleksiteten i langvarigt sygefravær ikke kun opstår i den sygemeldtes livssituation. Også de aktører og systemer, der skulle hjælpe, er med til at gøre sygefravær komplekst. For eksempel når problemer i en familie, hvor et barn mistrives, og en forælder er sygemeldt, forværres af, at hjælpen til familien ikke er koordineret på tværs af de involverede fagpersoner.

Her kommer beskæftigelsessystemet til kort

I et af analysens interviews fortæller en sygemeldt kvinde, at hun har tre børn med diagnoser. Derfor er hun selv ’røget ned’. Hun beskriver, hvordan hun både skal være mor, psykolog og sagsbehandler. Så længe børnene ikke får den hjælp, de har brug for, får hun det ikke bedre selv, fortæller hun. Hun efterlyser bedre samarbejde mellem de parter, som hun og børnene er i kontakt med.

Når sygefravær har rod i familien, er et samarbejde på tværs af beskæftigelses- og familieafdelingen nødvendigt. Men hvis samarbejdet ikke fungerer, trækker løsningen af problemerne ud. Sat på spidsen er det derfor ikke en beskæftigelsesindsats, der hjælper denne kvinde i job, men nærmere en familieindsats.

Et andet stort problem er ventetid på udredning og behandling i sundhedssystemet. Ventetiden er i sig selv med til at forlænge og forværre sygefraværet.

Beskæftigelsessystemet kan ikke afkorte ventetiden – men kan gøre noget i den tid, den sygemeldte venter. Beskæftigelsesmedarbejdere kan godt sætte ind med beskæftigelsesindsatser, mens borgeren venter på udredning og behandling i sundhedssystemet. Men mange beskæftigelsesmedarbejdere tøver med at handle af frygt for at give en forkert indsats, når de ikke ved, hvad der helbredsmæssigt er galt. De balancerer mellem at give en ’forkert’ og en ’for sen’ indsats – begge dele kan forlænge sygefraværet.

Eksemplerne viser, hvad der sker, når velfærdssystemet ser udfordringer i siloer og ikke finder fælles løsninger.

Et sidste eksempel handler om diagnosejagt. I mange systemer er en diagnose adgangsbillet til ydelser, behandling og tilbud. Det fører til en jagt på én årsag og én løsning på problemet. Men ofte er forskellige symptomer, lidelser og problemer viklet ind i hinanden. Problemerne hænger tæt sammen og forstærker hinanden.

Paradoksalt nok kan jagten på diagnoser betyde, at den sygemeldte ikke får hjælp.

Tre forslag til bedre hjælp til sygemeldte

Den kommende reform af beskæftigelsessystemet er en unik mulighed for at gentænke løsningen af komplekse udfordringer – som langvarigt sygefravær. På baggrund af analysen har jeg tre forslag til at hjælpe sygemeldte bedre:

• 1. Find flere løsninger på tværs – ansvar og handling skal gå på tværs af beskæftigelse, sundhed, børn og familie m.fl.
• 2. Tænk beskæftigelsesindsatsen bredere – indsatsen skal støtte op om hele livssituationer, herunder familien
• 3. Gør ventetid til aktiv tid – brug tiden til at skabe fremdrift og mening, i stedet for blot at vente

Langvarigt sygefravær koster – for den enkelte, for familierne og for samfundet. Nu har vi muligheden for at gøre det bedre. Den bør vi gribe.

Du kan finde rapporten ’Sygefravær – et komplekst fænomen’ her: