Når danskerne er langvarigt sygemeldte, skyldes det sjældent kun én sygdom.

Det viser en ny analyse fra Væksthuset Forskning, der har interviewet 50 personer i Herning Kommune omkring 132 forskellige langvarige sygefraværsforløb.

I analysen med titlen “Sygefravær – et komplekst fænomen” peger forskerne på, at årsagerne til langvarigt fravær ofte skal findes i et komplekst samspil mellem sundhed, familieliv, arbejdsplads og kommunale systemer - og altså ikke kun i lægejournalen.

"Vi har været vant til at spørge: Hvad fejler du? Men ofte er det forsimplet. Sygefravær handler om meget mere. Ventetid på udredning, børn i mistrivsel eller manglende sammenhæng mellem familie- og beskæftigelsessystem," siger Leif Tøfting Kongsgaard, ph.d og direktør i Væksthuset og en af hovedkræfterne bag analysen.

"Vi taler om mennesker, der falder mellem flere stole, netop fordi ingen enkelt aktør har det samlede overblik. Det skaber usikkerhed og passivitet," påpeger han på baggrund af resultaterne.

Diagnosejagt og ventetid kan forværre tilstand

Analysen bygger på interviews med sygemeldte borgere, læger, arbejdsgivere, fagforeninger og sagsbehandlere. Et gennemgående tema er, at jagten på en præcis diagnose, som ofte er en forudsætning for hjælp, trækker tiden ud og i nogle tilfælde forværrer borgerens tilstand.

"Diagnosen er adgangsbillet til ydelser og støtte. Men for mange psykiske lidelser er der op til to års ventetid på udredning. I mellemtiden bliver borgeren ofte mere belastet," siger Leif Tøfting Kongsgaard.

Han foreslår, at man i stedet for at vente på diagnoser i højere grad lytter til borgerens eget bud på, hvad der skal til, og kombinerer det med sagsbehandlerens faglige skøn.

Væksthuset peger i analysen på behovet for en mere koordineret og tillidsbaseret tilgang til borgere med langvarigt fravær – herunder bedre samarbejde på tværs af sektorer og et skifte fra kontrol til støtte.

Et andet overraskende fund er, at at mange sygemeldes med baggrund i børns mistrivsel og ikke nødvendigvis fordi de selv er syge i første omgang. Det er i stedet deres børn.

"Vi har adskillige eksempler på borgere, der bliver sygemeldt på grund af barnets mistrivsel eller skolevægring. Men det er jo ikke muligt at blive sygemeldt på baggrund af sit barns sygdom, så løsningen kan blive, at forælderen får en belastningsreaktion og bliver sygemeldt," siger Leif Tøfting Kongsgaard.

Han understreger dog, at mange forældre selvfølgelig kan blive belastede og dermed syge, når børn over længere tid mistrives. Pointen er, at det ikke er forældrene, der primært har brug for hjælp, men derimod den samlede familie.

Problemet er ifølge ham, at løsningen dermed placeres i beskæftigelsessystemet, selvom årsagen ligger et helt andet sted.

Reformens muligheder risikerer at drukne i besparelser

Leif Tøfting Kongsgaard ser potentiale i den nye beskæftigelsesreform, som med mere frihed til kommunerne og færre regler kan åbne for en mere tillidsfuld og helhedsorienteret indsats.

Ifølge ham giver reformen mulighed for at gentænke den måde, systemet møder mennesker med komplekse problemer – herunder borgere med langvarigt sygefravær. Men han advarer samtidig om, at de store besparelser, som kommunerne skal levere, risikerer at udhule ambitionerne.

"Hvis friheden bare bliver brugt til at spare, uden at der samtidig investeres i bedre samarbejde og mere relationel indsats, så kommer vi ikke i mål. Der er brug for mere menneskelig kontakt, ikke mindre," siger han.

Leif Tøfting Kongsgaard håber, analysen kan inspirere andre kommuner til at tænke beskæftigelse sammen med familie, sundhed og sociale indsatser.

"Jeg håber, vi kan opbygge en indsats, hvor kommunerne hjælper borgerne med deres reelle problemer fremfor kun at hjælpe dem med de udfordringer, de oplever i beskæftigelsesindsatsen. I stedet skal indsatsen bestå i at hjælpe med de udfordringer, som den sygemeldte har uanset om det handler om børns mistrivsel, ventetid eller diffuse lidelser," understreger han.

Nyt værktøj skal ændre samtalen med sygemeldte

Væksthuset har i analysen fundet frem til syv analytiske hovedtemaer og fire arketyper, som kan fungere som konkret værktøj for alle professionelle omkring den sygemeldte.

"I stedet for at stille det klassiske spørgsmål: Hvornår kan du komme i arbejde igen? kan man spørge: Hvad presser dig? Har dine børn det godt? Føler du dig isoleret? De syv temaer skal ses som en spørgeguide eller screeningsværktøj i samtaler," siger Leif Tøfting Kongsgaard.

Formålet er ikke nødvendigvis at reducere sygefraværet med det samme, men at sikre en mere værdig og effektiv hjælp til den enkelte. Og netop det har også været ambitionen for Herning ved at igangsætte undersøgelsen.

Selvom analysen bygger på data fra Herning, er budskabet ifølge Leif Tøfting Kongsgaard relevant for kommuner i hele landet.

De 7 temaer. Grafik: Væksthuset Forskning.