Danske virksomheder får nu mulighed for at hente udenlandsk arbejdskraft fra 16 udvalgte lande, men kun hvis de har overenskomst. Det er kernen i en ny erhvervsordning, som regeringen netop har præsenteret.

Ordningen kaldes et nybrud, der kobler adgang til arbejdsmarkedet direkte til den danske model.

”Det her er et nybrud i måden, vi giver adgang til Danmark for udenlandsk arbejdskraft. Med aftalen åbnes for lande, vi har et interessefællesskab med, som nu kan få arbejde i virksomheder, der har styr på sagerne med de rigtige overenskomster," siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun fremhæver, at det er første gang, at en erhvervsordning betinges af en overenskomst indgået mellem DA (Dansk Arbejdsgiverforening) og FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

Ordningen gælder for statsborgere fra 16 lande, blandt andet USA, Indien, Ukraine og Brasilien, og skal give virksomheder nemmere adgang til international arbejdskraft – dog under danske løn- og arbejdsvilkår.

KL: Positivt med lettere adgang – men integration koster

Hos KL bliver initiativet modtaget positivt – men med en klar påmindelse til Christiansborg.

"Det er godt, at regeringen nu vil gøre det lettere for danske arbejdspladser med overenskomst at rekruttere internationale ansatte, der kan og vil bidrage til lokalsamfundet."

"Men vi skal lære af fortiden og huske, at når vi rekrutterer arbejdskraft udefra, handler det om mere end blot at besætte stillinger. De mennesker, der kommer hertil, skal også have en bolig, lære dansk og have plads i daginstitutioner og skoler. Her har kommunerne en stor, kompleks og økonomisk tung opgave, som bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt fremadrettet – både lokalt og på Christiansborg,” siger Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

Han efterlyser samtidig en oprydning i de mange eksisterende erhvervs- og studieopholdsordninger.

"I vores optik er der ingen grund til, at virksomheder med orden i sagerne skal igennem en skov af statsligt bureaukrati for at rekruttere arbejdskraft udefra,” siger Steen Christiansen.

ID-kort mod social dumping

Som en del af aftalen skærper regeringen også kampen mod social dumping. På alle større bygge- og anlægsprojekter bliver det fremover et krav, at arbejdstagere bærer ID-kort. Det skal gøre det nemmere for myndigheder og bygherrer at føre kontrol.

”Vi styrker indsatsen mod social dumping, og jeg er stolt over, at vi nu endelig får krav om ID-kort. Det vil være et værdifuldt redskab,” udtaler Ane Halsboe-Jørgensen.