Regeringen vil gøre det lettere for danske virksomheder at hente arbejdskraft fra 16 udvalgte lande gennem en ny overenskomstbaseret ordning. Men på Vestegnen møder modellen bekymring for, at integration og velfærd bliver glemt i farten.

Brøndbys borgmester Maja Højgaard (S) er blandt de skarpeste kritikere.

“Det kommer til at betyde fuldstændig de samme udfordringer som i 70’erne,” har hun tidligere sagt til Berlingske, hvor hun advarer mod, hvad hun oplever som kyniske løsninger, hvor udenlandske arbejdstagere bærer velfærdens praktiske opgaver, mens kommunerne betaler regningen for integration.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek afviste på dagens pressemøde, at kritikken fra Vestegnen rammer den nye model direkte.

"Den kritik, der har været fra en række borgmestre på Vestegnen er, at den har været specifikt møntet på nogle studieopholdsordninger [...]. De er lukket ned 1. maj. Det vi gør her, er at sige, at i stedet for den type af arbejdskraft, som kommer af en 'sidedør', laver vi nu en 'hoveddør' med klare krav til vilkår, og hvilket land arbejdskraften kommer fra. Det er en stor forbedring."

Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er det afgørende, at det kun bliver virksomheder med overenskomst, der får adgang, og at der sættes ind med krav om ID-kort på byggepladser.

“Det er vigtigt at understrege, at vi med aftalen hegner ind, hvor arbejdskraften kommer fra, og hvilke arbejdspladser de kan sendes ud på. Jeg er også meget optaget af, at det ikke sker i en skala, der ødelægger vores sammenhængskraft,” sagde ministeren på et pressemøde.

"Vi skal ikke have et underdanmark, hvor udlændinge arbejder på helt andre vilkår eller for mange udlændinge fra lande, der er vanskelige at integrere. Netop derfor har vi været så optaget af rammerne for denne aftale," understregede hun.

Halsboe-Jørgensen fastholder, at virksomheder skal tage ansvar og først se på, om unge, seniorer eller langtidsledige i Danmark kan varetage opgaverne.