Hvordan skaber man psykologisk tryghed blandt medarbejdere midt i en reform, der kan koste tusindvis af stillinger?

Det spørgsmål har arbejdsmarkedschef i Slagelse Peter Sidelmann måttet forholde sig til, efter at en artikel om beskæftigelsesreformens konsekvenser førte til bekymring i hans organisation. Hans budskab til medarbejderne: Virkeligheden er mere kompleks – og der er flere veje til besparelser end afskedigelser.

Budskabet bakkes op af flere arbejdsmarkedschefer, NB-Beskæftigelse har talt med.

Artiklen om, hvor mange stillinger reformen kan koste i de enkelte kommuner, har skabt uro blandt medarbejdere i flere kommuner – blandt andet i Slagelse, hvor det fremgik, at kommunen kunne miste op mod 40 stillinger.

Det fik Peter Sidelmann til at sende en intern besked ud til medarbejderne for at skabe ro:

"Jeg er lidt træt af artiklen, fordi den jo ikke ligefrem bidrager til tryghed i kommunerne og i Slagelse Kommune i særdeleshed. Og dertil er den ikke særligt nuanceret. Skal vi fyre 40 medarbejdere som følge af beskæftigelsesreformen? Nej, er mit helt korte svar," skriver arbejdsmarkedschefen til sine medarbejdere.

Peter Sidelmann understreger i sin udmelding, at der givetvis skal spares et beløb svarende til lønudgiften for cirka 40 medarbejdere over de kommende år – men det betyder ikke, at lige så mange ansatte skal afskediges allerede i 2026.

"Nogle stillinger vil bortfalde ved naturlig afgang, andre besparelser vil ske ved mindre køb hos private leverandører. Derudover udmøntes besparelserne over flere år, og derfor er det en vildfarelse at tro, at alle nedskæringer sker i ét budgetår," uddyber han til NB-Beskæftigelse.

Ifølge Sidelmann overser artiklen også de forskelle, der er mellem kommunerne i forhold til, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen, der er udliciteret:

"Kommuner, der køber meget ude i byen, kan finde en større del af besparelsen dér. I kommuner, hvor det meste løses internt, vil besparelsen i højere grad slå igennem på medarbejderstaben," siger han.

Til syvende og sidst afhænger den konkrete udmøntning i hver kommune både af Christiansborg og af lokale politiske beslutninger, understreger Peter Sidelmann:

"Vi ved endnu ikke, hvordan reformen præcist udmøntes – der er hverken lovforslag eller økonomiaftale endnu. Ligeledes skal man huske på, at der er en lokalpolitisk proces involveret i det her. Så det er for tidligt at sige, hvad det præcis betyder for Slagelse", siger han.

Solrød: Ingen eksterne køb tilbage at skære i

I Solrød Kommune, som i flere år har arbejdet målrettet på at effektivisere jobindsatsen, er der bekymring for, hvordan kommende besparelser kan realiseres. Her har man allerede hjemtaget stort set alle eksterne indsatser – og dermed udtømt et af de steder, andre kommuner nu kan finde besparelser.

"Vi har skåret så langt ind til benet, at der reelt ikke er mere at hente ved at reducere køb hos private aktører. Vi står med en meget slank drift, og det betyder, at yderligere besparelser i højere grad må findes på medarbejdersiden," siger centerchef Jens Folman.

Han understreger samtidig, at der i mindre kommuner som Solrød skal være en vis minimumskapacitet – en "basisdrift" – for at kunne opretholde samtaler og tilbud, også når der er sygdom og ferie blandt medarbejderne.

Også i Aalborg Kommune forsøger man at finde balancen i tide. Her har man valgt at bremse op i ansættelser og være mere tilbageholdende med nye aftaler med eksterne leverandører.

"Vi har ikke indført et decideret ansættelsesstop, men vi overvejer nøje hver gang, om en ledig stilling skal genbesættes. Samtidig er vi varsomme med at indgå nye samarbejder om indsatskøb," siger Jesper Dahlgaard, job- og uddannelseschef i Aalborg.

Han peger desuden på, at kommunen frem mod 2027 planlægger en større flytning, som ventes at reducere udgifter til husleje og driftsomkostninger

Statslig uartighed

Tilbage i Slagelse lægger Peter Sidelmann ikke skjul på, at han også ser problemer med den måde, staten håndterer reformen på. Han mener, at regeringen skyder besparelserne i gang for hurtigt – og uden selv at bidrage tilstrækkeligt til den samlede besparelse.

"Man kan vel godt tale om en vis statslig uartighed. Meget tyder på, at en stor del af besparelserne skal hentes allerede i første fase – på trods af, at ekspertgruppen direkte advarede imod det," siger han.

Peter Sidelmann påpeger, at en betydelig del af de økonomiske gevinster i reformen ikke ledsages af konkrete opgavebortfald, og at staten i for høj grad selv går fri af den form for personalereduktion, som kommunerne står over for:

"I kommunerne skal vi reducere med omkring 20 procent af den samlede økonomi på beskæftigelsesområdet. I ressortministeriet og den underlæggende styrelse ser vi ikke, at et beløb svarende til hver femte medarbejder skal spares."