Af Kim Brynningsen, stifter og direktør, indsats. 

Mens vi venter på, at man fra politisk side bliver helt færdige med at snakke den vedtagne beskæftigelsesreform endeligt på plads, så tegner der sig allerede nu et billede af, at forsøget med en frit valgs-model bliver udskudt fra opstart i 2026 til 2027.

Hold. Nu. Op. Lad os nu komme i gang.

Vi kan ikke ændre på, at beskæftigelsesreformen er besluttet, og der bliver heller ikke lavet om på de overordnede rammer. Men er det her en flig af, at reformen i virkeligheden er en storm i et glas vand? At vi ender med at lande et sted langt fra, hvad forventningerne, formålet og intentionerne gav løfte om?

Når nu vi sætter gang i de store reformhjul og sætter så meget på stand by, og skaber en masse usikkerhed om fremtiden for medarbejderne i landets jobcentre, så skal vi også sørge for at processen med at implementere forandringerne sker hurtigt, ordentligt og med respekt for de mennesker, der bliver berørt allermest af den nye virkelighed.

Det gælder først og fremmest borgerne, det gælder i høj grad sagsbehandlerne og det gælder os - de private aktører - som er mere end klar til at hjælpe den nye reform på vej og dermed understøtte borgerne og kommunerne.

Vi har i Danmark en kedelig historik omkring, at alle forsøg på at forenkle vores beskæftigelsesindsats i stedet har været med til at bygge regelmonsteret større og mere komplekst. Det vil være enormt ærgerligt, hvis denne reform, som netop skulle sætte beskæftigelsesindsatsen fri, er med til igen at skabe benspænd for en beskæftigelsessektor, som hele vejen igennem - på trods - har leveret gode resultater.

Det omtalte frit valgs-forsøg skulle gå ud på, at ledige dagpengemodtagere, der vurderes at være tæt på arbejdsmarkedet, i de første fire måneder af ledighedsperioden får mulighed for frit at vælge, hvilken aktør der skal hjælpe dem i job.

Borgeren kunne vælge mellem kommunen, deres a-kasse eller en anden aktør. På den måde ville de ledige få mere indflydelse på deres egen beskæftigelsesindsats, som er en af grundstenene i det politikerne kalder et mere værdigt og effektivt system.

Forsøget skulle vare i tre år og begynde i starten af 2026. Men der tegner sig nu et billede af, at det først bliver i 2027. Og der er også snak om at reducere meget kraftigt i brugen af anden aktører til at løfte opgaven, da a-kasserne angiveligt mener, at det bliver bøvlet for virksomhederne, at skulle forholde sig til nye aktører på beskæftigelsesmarkedet. Samt at dette vil kunne gå ud over kvaliteten af indsatsen. Derudover er der lagt op til, at forsøget kun skal rulles ud i udvalgte kommuner. Hvad med resten af kommunerne? Hvad skal de? Og hvilken mening skulle der være i, at begrænse antallet af anden aktører i at deltage i forsøget?

Og skal der ikke måles på resultaterne af dette forsøg, for ellers giver det da ingen mening?

Først og fremmest er vi hos indsats overbeviste om, at virksomhederne nok fortsat skal klare “bøvlet" med at få tilbudt yderst tiltrængt arbejdskraft fra anden aktører. Vi mener også, at forsøgsordningen skal rulles ordentligt ud, det vil sige, ikke blot i enkelte kommuner, med begrænsede valgmuligheder for borgerne overfor et begrænset antal ledige.

Og vi er hos indsats ganske klar til at indgå fuldt og helt i et frit valgs forsøg. Vi er faktisk klar til at starte med det samme.

Vi er også så bevidste om kvaliteten af vores arbejde, at vi klar til at gøre det sådan, at vi udelukkende modtager betaling for vores arbejde, hvis vores arbejde udmønter sig i, at borgeren kommer i arbejde.

Vi er også klar til at måle vores og kommunernes resultater direkte op mod a-kassernes resultater. Så kan vi få syn for sagn i forhold til, hvordan borgerne bedst bliver hjulpet tilbage på arbejde.

For det er, hvad det hele handler om ikke? At borgeren kommer tilbage i arbejde på en ordentlig og holdbar måde. For borgerens skyld og for samfundets skyld. Så hvad venter vi på?