Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har i dag samlet baglandet og sat en række ministre stævne på Nyborg Strand. Konferencen stiller skarpt på beskæftigelsesindsatsens fremtid.

Den fremtid som fagbevægelsen, specifikt a-kasserne, fik en noget mindre rolle i end håbet, da regeringen for en god måneds tid siden præsenterede sin beskæftigelsesreform. Men FH og a-kasserne har ikke tænkt sig at smide håndklædet i ringen.

Reformen blev lanceret som "danmarkshistorisk", og skal ifølge regeringen gøre op med årtiers rigidt jobcenterregime. På overfladen foregår dagens stormøde i Nyborg i dialogens tegn. Men under overfladen ulmer efterdønningerne fra et forhandlingsforløb præget af hårde magtkampe; ikke mindst om a-kassernes rolle.

SF og fagbevægelsen pressede på for at overlade ansvaret for det første halve års ledighed til a-kasserne. Det lykkedes ikke. A-kasserne måtte nøjes med det, de opfatter som et mislykket kompromis: Et treårigt storskalaforsøg med 100.000 ledige som a-kasserne får ansvaret for i fire måneder – én måned længere end i dag. SF’s Karsten Hønge kaldte det en hadegave.

Forsøget dækker alle landets a-kasser undtaget Fyn og hovedstadsområdet. Det skal én gang for alle give svar på, om a-kasserne er klar til mere. Evalueringen ventes at få stor politisk betydning, men først i 2031.

"Der kommer en runde mere på det her, og så må vi jo være bedre rustet," lyder det fra en centralt placeret kilde.

Hvor gik det galt for a-kasserne i forhandlingerne?

Næsten helt frem til reformens målstreg var det en generel forventning blandt a-kasserne, at fire måneder var sikret som permanent løsning. Måske endda seks måneder.

Men i sidste ende vandt Finansministeriets beregninger: Mere ansvar til a-kasserne ville angiveligt koste arbejdsudbud, lyder det fra kilder tæt på regeringen.

Hvis a-kasserne fik et større ansvar end det, der er lagt op til i forsøget, risikerer man at svække kommunernes økonomiske incitamenter. Og især hvis indsatsen i a-kasserne ikke fører ledige hurtigt i job. Det kan få negativ effekt på beskæftigelsen, lyder begrundelsen.

Forklaringen skal findes i den kommunale refusionsmodel, hvor staten betaler en større andel af udgifterne, jo hurtigere en ledig kommer i job.

Selvom a-kasserne siden 2024 har haft ansvaret for de første tre måneders kontaktforløb for dagpengemodtagere, gælder reglerne stadig. I praksis betyder det, at kommunerne mister en stor del af refusionen, hvis de overtager en ledig fra a-kassen efter tre måneder.

"Det er grotesk, at vi tilbyder at tage opgaven uden betaling, og så siger regnemaskinen, at det koster samfundet penge, fordi vi ikke har økonomiske incitamenter," lyder det omvendt fra en kilde i a-kasserne.

Flere peger på, at ”regnemaskinen” er a-kassernes helt store udfordring. Den er man nødt til at finde et svar på, hvis det skal lykkes at sikre større indflydelse.

A-kasserne har naturligvis et incitament til at få medlemmerne i job. Det er bare ikke de samme økonomiske incitamenter, som Finansministeriet regner efter.

Nyt forsøg bliver afgørende svendeprøve for a-kasserne

En anden årsag til fravalget af at opgradere a-kasserne har formentlig rod i, at det nu tidligere a-kasseforsøg viste en negativ effekt på beskæftigelsen på tværs af seks af de ni a-kasser, der deltog i forsøget.

På den baggrund kunne ekspertgruppen ikke anbefale at give a-kasserne yderligere ansvar for de forsikrede ledige. Det råd fulgte SVM-regeringen.

Overfor NB-Beskæftigelse afslørede ekspertformand Claus Thustrup Kreiner dog for nylig, at det daværende forsøg havde mangler, der forringede a-kassernes muligheder. Ifølge Kreiner var det hele meget nyt, og det øgede ansvar til a-kasserne var kun i sin startfase.

Den politiske slagmark rykker ud i kommunerne

To dage før reformen blev præsenteret, fastslog SF-formand Pia Olsen Dyhr og FH-formand Morten Skov Christiansen, at den ville gå over i historien som en fiasko, hvis regeringen så bort fra a-kasserne.

Fra 2026 får a-kasserne sin nye chance for at bevise, at regeringen traf en forkert beslutning. Da begynder den tre år lange forsøgsperiode.

Et succesfuldt comeback hviler på to ting: Dels skal a-kasserne selv levere i det treårige forsøg, dels skal de holde øje med kommunernes indsats, når reformens frisættelse slår igennem.

Fra næste år får kommunerne langt friere rammer. Det åbner for store forskelle i indsatsen, og dem vil a-kasserne holde skarpt øje med. Samtidig flytter beskæftigelsespolitikken væk fra Folketinget og ud i kommunalbestyrelserne. Det kan ifølge en af NB Beskæftigelses kilder blive en ny kampplads:

"Hvis kommunerne ikke leverer, eller samarbejdet bryder sammen, så kommer vi til at råbe op. Og vise, at vi kunne have gjort det bedre."