Efter flere ugers interne drøftelser og input fra både fagbevægelsen og kommuner har SF besluttet ikke at gøre indsigelser mod de dele af regeringens jobreform, som er omfattet af forlig. Beskæftigelsesordfører Karsten Hønge betegner beslutningen som en afvejning af proportioner, realisme og hensynet til jobcentrenes ansatte.

"Vi kunne kun udskyde nogle af delene i reformen et år, og flere af ændringerne er vi faktisk selv tilhængere af. Det ville derfor ikke give mening at modsætte os," siger han til NB-Beskæftigelse.

Dermed kan centrale dele af reformen – herunder afskaffelsen af ressourceforløb, ændringer i sygedagpengesystemet og ny afklaringsret for kontanthjælpsmodtagere – træde i kraft fra 2026.

Ifølge Hønge har SF lagt vægt på ikke at forlænge den usikkerhed, som både jobcenteransatte og kommuner har stået i under reformens forløb.

"Skulle vi spænde ben for, at regeringen og kommunerne kan få klarhed, når der alligevel er flertal. Nej, det ville ligne drilleri, og det er vi ikke tilhængere af," fastslår Karsten Hønge.

SF forlod reformforhandlingerne i protest mod bl.a. besparelser rettet mod unge og manglende vilje til at give a-kasserne en større rolle. Men partiet vurderer, at langt størstedelen af besparelserne ligger i den kommende økonomiaftale med kommunerne – ikke i de aktuelle lovforslag.

"Vi brugte mange dage på at få overblik over, hvor pengene ligger. Og det gør de primært i økonomiaftalen, ikke i de to lovforslag," siger Hønge.

Handler det også om, at I ikke vil risikere at miste relevans på beskæftigelsesområdet?

"Det betyder selvfølgelig også noget. Mange organisationer og fagforeninger har givet klart udtryk for, at de ville være kede af, hvis vi skrev os ud af forligene. Det betyder også noget for vores beslutning, at vi fortsat fremadrettet har indflydelse."

Nu udestår kun regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om reformens besparelser, før rammerne for reformen er helt på plads.

Den del ventes at falde på plads sidst i maj.