"Det kan godt være, at vi har en socialdemokratisk minister, men det er Venstre, som dirigerer."

Sådan lød det fra SFs Karsten Hønge få dage efter, at beskæftigelsesreformen var faldet på plads.

Hønge har en pointe. Processen bar præg af, at Socialdemokratiet manglede sit vante håndfaste greb om forhandlingerne, da reformen skulle køres i mål.

I stedet fik Venstre lov at udstikke kursen for regeringen og aftalen. Den faldt på plads lige før påske med Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre som aftalepartnere.

Sådan lyder det samstemmende fra et bredt udsnit af NB-Beskæftigelses kilder. De repræsenteret kommuner, a-kasser, forskere og politikere, og bakker Hønges postulat op: Venstre dirigerede.

Hele vejen rundt roses aftalen for sit tiltrængte opgør med bureaukrati og regelstyring.

Alligevel undrer det mange, hvorfor beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er gået med til at skære voldsomt i indsatsen for de mest sårbare ledige og unge. Og hvorfor hun ikke tildelte a-kasserne ansvaret for deres ledige medlemmer minimum en måned mere end de nuværende tre måneder. Havde hun gjort det, havde hun sandsynligvis også fået SF med om bord.

I stedet har Ane Halsboe-Jørgensen modtaget massiv kritik fra sit eget bagland. I marts gjorde landets borgmestre fælles front mod regeringens planer, og knap var aftalen indgået den 9. april, inden kritikken også begyndte at vælte ind fra fagbevægelsen.

Her er der en udtalt frygt for, at man bevæger sig fra en aktiv til en mere passiv beskæftigelsesindsats. Og derfor en praksis, der øger smerten hos udsatte ledige.

Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, advarede i sidste uge om, at aftalen kan blive det største tilbageslag, vi har set i flere årtier, når det gælder de udsatte unge. Og både SF og Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at reformen kan gå over i historien som en kæmpe fiasko.

Hvordan er det kommet så vidt?

Lose svang taktstokken i afgørende forhandlinger

Flere kilder peger på, at økonomiminister Stephanie Lose (V) svang taktstokken i de afgørende forhandlinger; dér hvor ønsket om besparelser talte mere hensynet til udsatte grupper.

Venstre gik i 2022 til valg på milliardbesparelser i beskæftigelsesindsatsen og nedlæggelsen af jobcentrene. Og sådan bliver det.

"Kombinationen af en uhellig alliance mellem de partier, der har set sig sure på jobcentrene, og fagbevægelsen som kategorisk afviste, at afgive noget fra deres medlemmer, har efterladt de svageste borgere som reformens store tabere. Det risikerer desværre at blive dyrt i fremtiden," lyder det fra en kilde.

Regeringens ekspertgruppe anbefalede at spare stort på efteruddannelse af ledige, der anses for at have gode chancer for at få et job. Men det forslag blev pillet ud af den endelige aftale. I stedet blev pengene fundet ved at skære på vejledning, opkvalificering og mentorordninger målrettet udsatte borgere.

Det valg kan få langstrakte konsekvenser. Ikke alene for de borgere, som risikerer at blive overladt til sig selv. Men også for deres børn. Deres risiko for at ende på overførselsindkomster forøges.

HK har beregnet, at hele reformens besparelse på 2,7 milliarder kroner om året, bliver ædt op af ekstraudgifter og manglende indtægter, hvis den strukturelle ledighed stiger med bare 0,25 procent som følge af reformen.

Beskæftigelsesministeren har selv fremhævet, at der med aftalen afsættes flere penge til Ungeløftet og den såkaldte IPS-indsats (Individuelt Planlagt job med Støtte).

Opfattelsen blandt flere af NB Beskæftigelses kilder er, at Ane Halsboe-Jørgensen grundlæggende deler bekymringen for sårbare unge på blandt andet ØVO-tilbud og med mentorstøtte.

Ministeren skulle ifølge kilder tæt på forhandlingerne have tilkendegivet, at det var oplagt at give a-kasserne en større bid af kagen, ligesom indsatsen for de unge skulle styrkes.

Det flugter med statsministeren holdning. Mette Frederiksen har ved flere lejligheder betegnet indsatsen for de sårbare unge som "regeringens vigtigste opgave."

Derfor vækker det undren, at Halsboe ikke formåede at fravriste Venstre taktstokken i spørgsmål der i så høj grad er forbundet med socialdemokratisk dna.

"Beskæftigelsesministeren har ikke været en tilstrækkelig stærk forhandler, og det virker til, at hun har tabt en intern magtkamp med Lose. Det kommer faktisk bag på mig," lyder det fra en central kilde.

En anden kilde fremhæver, at SVM i tidligere forløb har udvist større interesse for at få Pia Olsen Dyhr & Co med end denne gang.

"Jeg synes, at man i forhandlingerne har kunnet mærke, at Socialdemokratiet ikke har haft Mette Frederiksen på broen, som partiet i det hele taget orienterer sig meget mod. Statsministeren har haft travlt uden for landets grænser med god grund. Det virker til, at Ane Halsboe-Jørgensen har haft et snævert forhandlingsmandat, som hun har stået stejlt på."

Tidspresset op mod påsken kan have begrænset ministerens manøvremuligheder. En klar deadline, der skulle overholdes, for ikke at forsinke implementeringen, lyder en anden vurdering.

Reformen står tilbage som en sejr for særligt Venstre og ønsket om en mere ren og effektiv beskæftigelsespolitik.

Undervejs blev Socialdemokratiets traditionelle alliance med fagbevægelsen og venstrefløjen svækket i iveren efter at få en reform på plads i tide.

Når den om få år skal vejes og måles, vil det vise sig, om gevinsterne ved afbureaukratiseringen kan opveje de sociale omkostninger.

Det siges, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Lige nu peger pilen desværre på, at reformen kan komme til at gøre ondt værre for netop dem.