2025 tegner til at blive et skelsættende år for ansatte i jobcentre, a-kasser og private leverandører på beskæftigelsesområdet.

Om få uger får de formentlig svar på, om de er købt eller solgt. Da ventes det, at Christiansborg-politikkerne enes om, hvordan fremtidens indsats skal se ud.

Statsministeren gentog i sin nytårstale regeringens ambition om at lukke jobcentrene. Mette Frederiksen (S) har tidligere udtalt, at hvis det står til regeringen, skal der spares en halv million udviklingssamtaler.

Om reformen kan blive en succes, afhænger i høj grad af, om partierne kan se bort fra ideologiske ønsker, og om de lykkes med at få ryddet grundigt ud i krav og regler.

Sker det ikke, risikerer man et politisk-ideologisk kludetæppe af et forlig. Og i sidste ende at besparelsen på tre milliarder kroner om året ender med at koste dyrt på langt sigt. I værste fald bliver reformen både dyr og ineffektiv.

NB-Beskæftigelse peger her på tre fokusområder, som man bør holde særligt øje med i den kommende reform.

1. Fordelingen mellem kommuner, a-kasser og private aktører

Kommunerne blev langt hen ad vejen tilgodeset, da ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde en række anbefalinger i juni ’24.

Men anbefalingerne udløste ramaskrig i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Flere kilder peger på, at regeringen sandsynligvis vil pleje forholdet til fagbevægelsen og forsøge at formilde opstanden ved at lade a-kasserne få et større ansvar for dagpengemodtagerne. Også selv om eksperterne ikke anbefaler det.

Venstre og Moderaterne vil til gengæld gerne tildele private aktører en større rolle, end det eksperterne lægger op til. Dansk Erhverv har ifølge NB-Beskæftigelses kilder leveret input.

Det bliver særdeles interessant at holde øje med, om regeringen bukker under for presset, og eksempelvis tildeler a-kasserne en måneds ekstra ansvar for at få ledige tilbage i job. I dag har de tre måneder.

Og lige så interessant at følge, om private leverandører i højere grad end anbefalet af ekspertgruppen bliver tilgodeset i reformen.

2. Hvor ender besparelserne

I efteråret undsagde arbejdsmarkedets parter hele vejen rundt de planlagte besparelser på tre milliarder kroner.

Der er sågar en usædvanlig stor enighed mellem KL og Fagbevægelsens Hovedorganisation. De to har igen og igen påpeget, at besparelsen bør genovervejes i de afsluttende forhandlinger.

Der er bare intet der tyder på, at regeringen har tænkt sig at trække i land.

Til gengæld erfarer NB-Beskæftigelse, at SVM sandsynligvis vil lade en del af ekspertgruppens anbefalede besparelser blive liggende i skuffen. Uddannelse til ledige bliver mere eller mindre undtaget i regnestykket. Regeringen skal altså finde besparelser for knap en milliard kroner andetsteds i beskæftigelsesindsatsen.

3. Tør Christiansborg reelt at frisætte kommunerne?

Det burde være umuligt at komme uden om udsatte og mennesker med handicap, når byggestenene til den ny reform skal lægges.

Alligevel risikerer mange udsatte at blive efterladt på perronen, hvis anbefalingerne fra ekspertgruppen følges. Det er frygten fra flere sider.

Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer (DH), er bekymret for, om alle kommuner vil være i stand til at håndtere en kommende frihed, hvis de ikke længere skal være underlagt processtyring som i dag.

Sådan en praksis kan friste kommunalpolitikere til at spare på indsatsen for nogle af de mest udsatte ledige.

Men det bliver afgørende for reformens modtagelse, at kommunerne rent faktisk får den lovede frisættelse, så de i praksis får lov til at levere på hver deres måde.

Man kan sagtens forestille sig, at landspolitikerne har hovedbrud og søvnløse nætter ved udsigten til negative artikler om det urimelige i, at et postnummer skal afgøre hvilken behandling borgerne får.

I det tilfælde skal det vise sig, om beskæftigelsesministeren vil leve op til sine egne ord om, at politikerne på Christiansborg skal holdes ansvarlige, hvis de fristet af at genindføre nationale krav og regler, så snart de første kritiske overskrifter dukker op.

"Vi er nødt til at stå fast på, at frisættelsen er nødvendig. For lovgivningen har taget overhånd," lød det fra ministeren ved KL's beskæftigelsespolitiske konference, jobCAMP i november.

Opskriften på succes er i korte træk, at der bliver gjort op med den statslige styringsmodel, der fjerner ressourcer fra kommunernes kerneopgave. I stedet skal kommunerne måles på fremtidens indsats.

Christiansborg-politikerne er nødt til at lade de ideologiske fristelser ligge, og gøre alt hvad de kan for at undgå at gamble med beskæftigelsesindsatsen, når reformen i disse uger bliver støbt færdig.