Da ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats sidst i juni barslede med sine anbefalinger, var der blandt arbejdsmarkedschefer, fagbosser og private leverandører enighed om, at kommunerne langt hen ad vejen var blevet tilgodeset.

Mens kommunerne vandt første slag, håber repræsentanter fra fagbevægelsen og private leverandører at vinde det andet.

"Det er jo ikke sådan, at man tager ekspertgruppens anbefalinger, giver dem et stempel, og gør dem til lovgivning én til én," bemærker en kilde.

Ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger sidder regeringen nu i de afgørende forhandlinger og beslutter, hvad den kommende reform skal indeholde, og hvordan processen med de øvrige partier skal foregå.

Den del føres an af beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), økonomiminister Stephanie Lose (V) og forsknings- og uddannelsesminister Christina Egelund (M).

Dermed er aftaleprocessen delt op i to forhandlingsrunder. Først når regeringspartierne er enige, inviteres oppositionen med til bords.

Det er planen, at de tre ministre skal nå til enighed inden jul. Alligevel skal vi væbne os med tålmodighed. Forhandlingerne, særligt om økonomien, kan sagtens trække ud, og det er langt fra utænkeligt, at SVM først enes efter nytår, fortæller en centralt placeret kilde.

Samtidig peger flere kilder på, at man ikke skal forvente, at regeringen præsenterer et egentligt udspil. I stedet er der lagt op til en glidende overgang ind i forhandlingerne med Folketingets øvrige partier. På den måde undgår regeringen at lægge hovedet på blokken og åbne for kritik, allerede inden forhandlingerne er begyndt.

Mangler 700 millioner kroner

Netop nu diskuterer regeringstoppen de sidste knaster. Det handler primært om at finde nogle flere penge, så man kan levere den besparelse, man lovede da SVM slog pjalterne sammen.

Indsatsen skal trimmes med tre milliarder kroner, og den besparelse indgår allerede i statens budget for de kommende år. Den første milliard skal realiseres i 2026.

"Man har fundet 2,3 milliarder kroner, men man mangler at finde de sidste 700 millioner kroner," fortæller NB-Beskæftigelses kilde.

Nøjagtig som fagbevægelsen og flere partier på venstrefløjen, har man særligt hos Socialdemokratiet svært ved at forsvare at spare på uddannelse til ledige, sådan som ekspertgruppen foreslår.

Derfor skal den del af besparelserne findes andre steder. I det spil har fagbevægelsen tilbudt at finde omkring 150-170 millioner kroner årligt, hvis man lader a-kasserne få en større bid af kagen. Det er usikkert om regeringen takker ja til tilbuddet.

Venstre og Moderaterne vil til gengæld gerne tildele private aktører en større rolle, end det eksperterne lægger op til. Bag kulissen har Dansk Erhverv bidraget med input.

De to partier ser gerne en model, hvor den ledige selv får lov at vælge, hvem der bedst kan hjælpe én i job. De vil altså lade det være op til den ledige, om det skal være en privat leverandør, a-kassen eller den offentlige instans, der kommer til at stå i stedet for de nuværende jobcentre.

Det er uvist, hvorvidt en egentlig fritvalgsordning kan blive en realitet. Bekymringen blandt modstanderne af den model er, at de mest udsatte risikerer at blive efterladt på perronen.

Regeringen forventer fortsat at fremsætte et lovforslag til den gennemgribende reform til februar. Forslaget skal ud over at skære udgifterne ned med tre milliarder kroner årligt, blandt andet fjerne 500.000 jobcentersamtaler med ledige.

Det virker i det mindste meget troværdigt, når vores kilder fortæller, at trioen Halsboe, Lose og Egelund har særdeles travlt.