Tålmodigheden blandt personalet på jobcentrene har længe været sat på prøve. Dér har spørgsmålene stået i kø, siden SVM-regeringen tiltrådte for to år siden.

Får kommunerne fuld frihed til at organisere indsatsen? Hvordan vil regeringen nå sit mål om årlige besparelser på tre milliarder kroner? Bliver der skåret i lediges ret til uddannelse? Etc.

Alt tyder dog på, at svarerne endelig vil begynde at rulle ind i første halvår af 2025.  

Hvis alt går vel, fremsættes lovforslaget til den gennemgribende reform til februar. Arbejdet med at strikke den kommende praksis sammen må betegnes som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) vigtigste opgave hidtil. Man kan også kalde det hendes politiske svendestykke.

Som NB-Beskæftigelse har beskrevet, sidder hun for bordenden i et ministerudvalg, som lige nu er ved at lægge sidste hånd på udspillet. Når det er færdigt, inviteres Folketingets øvrige partier indenfor i forhandlingerne.

Arbejdspligten skal implementeres

Reformen vil løbe med det meste af beskæftigelsespolitikkens rampelys i ’25, men andre vigtige sager vil også få lov at sole sig. Det gælder ikke mindst arbejdspligten, som SVM aftalte sammen med Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Efter årsskiftet bliver den en del af kontanthjælpssystemet.

Loven om arbejdspligten forventes vedtaget på tirsdag, men kommunerne har allerede forberedt sig på den nye omfattende praksis længe. Den træder i kraft 1. juli næste år, og skal på landsplan omfatte 13.000 fortrinsvis nydanske borgere. Ane Halsboe bliver langtfra alene om at følge lovens virkning nøje.

Med de nye kontanthjælpsaftaler indføres ligeledes en række nye satser, der kræver en større omvæltning i de kommunale administrationer. Dér bliver arbejdsgangene ændret fundamentalt.

Bliver Ungeløftet vendepunktet

I de seneste år er arbejdsmarkedet buldret derudaf. Der er stort set fuld beskæftigelse, og en lang række virksomheder har forgæves søgt nye medarbejdere.  

Paradoksalt nok har Danmark samtidig en stor gruppe, der kun har fulgt jobfesten fra sidelinjen. 43.000 unge 15-24-årige har hverken job eller gang i en uddannelse.

De kan i det mindste trøste sig med, at de længe har været i fokus hos såvel forskere som politikere. Og i oktober skete der noget, da et bredt politisk flertal blev enige om at aflægge Ungeløftet. Det bliver fulgt af en bevilling på godt 1,3 milliarder kroner. Pengene skal frem mod 2035 skaffe flere unge i job eller uddannelse.

Ungeløftet lægger blandt andet op til et nyt partnerskab, hvor civilsamfundet er tiltænkt en større rolle. Det arbejde begynder for alvor til foråret.

Finder S og V fælles linje om udenlandsk arbejdskraft?

Ane Halsboe-Jørgensen (S) og økonomiminister Stephanie Lose (V) har mere fællesgods end beskæftigelsesreformen. De to ministre skal i det nye år også forsøge at finde fælles strategi i forhold til udenlandsk arbejdskraft.

Det kan sagtens blive svært. I sidste uge gik Lose i rette med regeringskollegaen på spørgsmålet. For mens Ane Halsboe-Jørgensen ikke giver meget for erhvervslivets efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft, så længe seniorer efter hendes mening diskrimineres, mener V-ministeren, at det er helt afgørende for væksten at tiltrække mere fremmed arbejdskraft.

Alt tyder på, at den gennemgribende beskæftigelsesreform kan få langvarige konsekvenser for arbejdsmarkedet - og for Ane Halsboes politiske karriere. Det kommende forår vil vise os en god del af vejen mod målet.