
- Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Fra pligt til motivation: Kommuner satser på nye løsninger med arbejdspligten
Motivation og samarbejde er nøgleordene, når Sønderborg og Kolding forbereder sig på arbejdspligten. Kommunerne tester løsninger, der skal give reel værdi for målgruppen.
Udgivet: 28/11/2024
På landets jobcentre er man begyndt at tælle ned.
Om blot fire uger træder arbejdspligten i kraft i landets kommuner, efter at den har været flere år undervejs.
Derfor er de sidste forberedelser i gang, og både Kolding og Sønderborg melder sig klar til indførelsen af 37-timers aktiveringen, primært i form af nyttejob.
"Det er en af de første gange, jeg glæder mig over, at vi har mange ledige," siger Lasse Kamp, arbejdsmarkedschef i Sønderborg Kommune.
Udsagnet er selvfølgelig forbundet med en vis ironi. Det skyldes, at man med Kamps egne ord har slået et kæmpe brød op i Sønderborg Kommune om arbejdspligten og har arbejdet intensivt på forberedelserne.
Undervejs i processen har man overvejet, hvordan arbejdspligten både kan gøre nytte og samtidig give mening.
Det har resulteret i en række dogmer og principper for Sønderborgs tilgang til arbejdspligten. Blandt de vigtigste fremhæver Lasse Kamp:
"I kommunen skal vi tænke som en arbejdsgiver, og så skal der være mest mulig selvbestemmelse. Selvom arbejdspligten er baseret på pligt, er det afgørende, at indsatsen også appellerer til deres motivation. Det skal være noget, de kan se sig selv i, og derfor skal der gerne være noget at vælge imellem for dem i indsatsen," fortæller han.
Lasse Kamp understreger desuden, at danskundervisning er afgørende for målgruppen, som omfatter cirka 210 borgere. 65 procent af målgruppen i kommunen er unge under 40 år.
"Mange af dem er allerede i forskellige tilbud i dag. Omkring en fjerdedel er i et virksomhedsrettet tilbud eller i lønnede timer. Vi vil gerne have endnu flere ud på arbejdspladserne, men der er også en grænse. En del har helbredsudfordringer," fortæller Lasse Kamp.
Sønderborg har haft en delegation på studietur i Norge, hvor de i tre dage besøgte kommunen Søndre Nordstrand for at hente inspiration.
"Vi fik mange gode input med hjem, men arbejdspligten kan ikke implementeres én til én. Grundlæggende har Norge haft succes med at flytte beskæftigelses- og integrationsindsatsen ud på arbejdspladserne. Det handler altså i høj grad også om kompetenceudvikling på virksomhederne, så de kan tage hånd om de udsatte borgere," forklarer Lasse Kamp.
Der er dog en væsentlig forskel i, at indsatsen i Norge, som kaldes Jobchancen, er baseret på frivillighed, i modsætning til arbejdspligten herhjemme
En ny afdeling i Sønderborg med 18 medarbejdere skal holde til på et 34 hektar stort område med arbejdstitlen Guderup Aktivitetspark, som vil danne rammerne for indsatsen.
"Aktivitetsparken skal være et sted, der tiltrækker både turister og borgere, og som samtidig tilbyder mange opgaver til de ledige omfattet af arbejdspligten," siger Lasse Kamp.
Tirsdag i næste uge skal Sønderborg vedtage den endelige strategi for arbejdspligten på et møde.
Motivation afgørende for succes i Kolding
I Kolding Kommune udgør målgruppen for arbejdspligten omkring 200 borgere. Ifølge Lone Myrhøj, afdelingsleder for integration og boligsociale områder, er motivation i høj grad afgørende for, at ordningen bliver en succes.
"For at borgerne skal lykkes, kræver det motivation fra medarbejdernes side. Den får de ikke med flade floskler. Det skal gøres klart, hvorfor denne lovgivning giver mening, og hvordan vi kan anvende den i praksis. Vi laver ikke lovgivningen, vi arbejder ud fra de rammer, der bliver sat og insisterer på at få det bedste ud af det," siger hun.
Implementeringen af arbejdspligten handler derfor om at skabe mening. Meningen forsøger kommunen at finde gennem forskellige prøvehandlinger. Kolding Kommune betragter arbejdspligten som en ny mulighed for at udvikle og styrke samarbejdet med sine partnere.
"Vi er rykket tættere sammen på tværs i Kolding. Det vil ikke kun gavne de borgere, der omfattes af arbejdspligten. Det kommer til at få betydning for alle borgere.
I Kolding har man blandt andet igangsat et nyt uddannelsesforløb i traumereaktioner, som har ført til en bedre dialog med sundhedsvæsnet om at samarbejde om arbejdspligten. Desuden har kommunen iværksat en charmeoffensiv blandt de lokale virksomheder
"Vi forsøger at gøre os mere attraktive for virksomhederne at samarbejde med. Virksomhederne skal forstå, hvorfor det også er meningsfuldt for dem at gøre en ekstra indsats for borgere med udfordringer. Vi forventer, at det åbner for flere IGU-forløb i Kolding, og det gælder både offentlige og private," siger Lone Myrhøj.
Posthuset i Kolding huser i dag flere socialøkonomiske virksomheder, hvor en del af målgruppen vil modtage en indsats
En anden prøvehandling i Kolding er et naturforløb for kvinder med store udfordringer. Derudover har kommunen udvidet den åbne rådgivning i boligområderne for at forbedre borgerkontakten gennem en mere håndholdt indsats.
"Nøglen er medarbejderne, som er afgørende for, at vi kan skabe forandringer. Derfor har vi det seneste år udviklet et stærkt fagligt samarbejde på tværs. I det nye team for arbejdspligten vil der i det hele taget være et stort fokus på sparring," bemærker Lone Myrhøj.
Derfor har det været op til medarbejderne, om de har lyst til at være en del af teamet omkring arbejdspligten. Tirsdag i næste uge mødes de til en fælles opstart.
Lovgivningen forventes endelig vedtaget i december gældende fra årsskiftet og med virkning fra 1. juli næste år, hvor arbejdspligten skal omfatte 13.000 borgere på landsplan.
Sidst opdateret: 28/11/2024 - 10:44













































