Omkring 40 procent af de borgere, der omfattes af arbejdspligten fra årsskiftet, forventes at få nedsat timetallet til under 37 timer om ugen, skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Omkring 40 procent af de borgere, der omfattes af arbejdspligten fra årsskiftet, forventes at få nedsat timetallet til under 37 timer om ugen, skriver beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

4 ud af 10 borgere bliver undtaget fra arbejdspligtens fulde timekrav

Ifølge beskæftigelsesministeren vil mange borgere med ikke-vestlig baggrund have så dårligt et helbred, at de i praksis ikke vil kunne opfylde arbejdspligtens krav om 37 timers aktivering om ugen.

Udgivet: 28/11/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Omkring 40 procent af de borgere, der omfattes af arbejdspligten fra årsskiftet, forventes at få nedsat timetallet til under 37 timer om ugen.

Det oplyser beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Beslutningen om timetal og indsats vil bero på en individuel og faglig vurdering i kommunernes jobcentre, hvor borgerens helbred og forudsætninger vægtes, skriver ministeren.

Borgere, der på grund af sygdom ikke kan deltage i en indsats, kan blive fritaget fra rådighedsforpligtelsen.

"En borger skal ikke stå til rådighed for en indsats som led i arbejdspligten, hvis den pågældende ikke kan deltage i indsatsen på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes ved deltagelse i indsatsen," fremgår det.

Fik du læst?

Om få uger træder udskældt arbejdspligt i kraft: Sådan kommer din kommune i gang

Ministeren understreger, at jobcentrene skal sikre, at borgerne får den mest beskæftigelsesrettede indsats, som bringer dem tættere på ordinært arbejde, samtidig med at deres helbred tages i betragtning.

Kommunerne vil have ansvaret for de konkrete vurderinger af, hvor mange timer en borger kan deltage i indsatsen, og om fritagelse er nødvendig.

Regeringen nedjusterede i oktober antallet af kontanthjælpsmodtagere, der forventes at blive omfattet af arbejdspligten. Oprindeligt skønnede man, at omkring 22.000 personer ville blive en del af arbejdspligten, som træder i kraft fra årsskiftet.

Men nye beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at tallet reelt forventes at lande på 13.000 fuldtidspersoner, når reformen træder i kraft til næste år.

Fik du læst?

Fra pligt til motivation: Kommuner satser på nye løsninger med arbejdspligten

Sidst opdateret: 28/11/2024 - 09:44

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]