
- Foto: Katrine Boyer Grube
Fristen udløber fredag: Kommuner kan søge del af 36 mio. kr. til uddannelsesløft
Puljen støtter ledige over 30 år i at gå fra ufaglært til faglært. Fristen for søge er fredag d. 10 januar.
Udgivet: 09/01/2025
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har afsat 36 millioner kroner i 2025 til en pulje, der skal give ledige behov mulighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært.
Kommunerne har frist til at indsende ansøgninger senest fredag den 10. januar klokken 12 via Tilskudsportalen.
Puljen skal understøtte regeringens mål om at sikre flere faglærte kompetencer på fremtidens arbejdsmarked, og målgruppen er dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der enten er ufaglærte eller har en forældet uddannelse.
Kommunerne kan få refunderet 80 procent af udgifterne til uddannelsesforløbene. Puljen er udmeldt med forbehold for, at Regeringens forslag til finansloven for 2025 bliver vedtaget.
Læs mere om puljen her.
Søg midler til følgeordninger til børns deltagelse i fritidsaktiviteter
STAR har torsdag også åbnet for, at civilsamfundsorganisationer kan søge støtte til, at børn og unge i udsatte positioner kan hjælpes i gang med fritidsaktiviteter og derved opnå et aktivt fritidsliv.
Der er afsat 5,9 mio. kr. i 2025 til formålet og herefter varigt 11,7 mio. kr. årligt. Der kan gives tilsagn til en firårig periode, hvorefter der er en ny ansøgningsrunde.
Læs om muligheden her.
Sidst opdateret: 13/01/2025 - 08:20










































