Gennem de seneste fire år er det gruppen af efterkommere i Danmark, der har haft den største stigning i beskæftigelsen. Og til forskel fra personer med dansk oprindelse har efterkommere oplevet stigende beskæftigelse i stort set alle landets kommuner.

Det viser beregninger på nye tal fra Danmarks Statistik, som NB-Økonomi har kigget på, for beskæftigelsesfrekvensen i forskellige grupper på det danske arbejdsmarked.

Tallene understreger endnu en gang, hvordan det i højere grad er lykkedes at få personer i arbejde, som tidligere har været i kanten af arbejdsmarkedet. Dermed har beskæftigelsen kunnet fortsætte med at stige, og de gode konjunkturer er ikke blevet hæmmet af mangel på arbejdskraft.

Det har blandt andet betydet, at vurderingen af den strukturelle beskæftigelse er blevet mere positiv, og det økonomiske råderum er blevet opjusteret gang på gang. Og jo større råderummet er, jo bedre plads vil der kunne være til både for eksempel at øge forsvarsudgifterne og til gode økonomiaftaler i de kommende år.

Beskæftigelsen for efterkommere er steget mest

Særligt i syd- og vestsjællandske kommuner, samt midtvestjyske kommuner er der kommet væsentligt flere efterkommere i arbejde. Beskæftigelsesfrekvensen er her øget med over 10 procentpoint på de fire år. Du kan se ændringen i kortet herunder. Når du holder musen over en kommune, kan du aflæse niveauet for beskæftigelsesfrekvensen i hvert af de to år.

Artiklen fortsætter under kortet.

Det skal bemærkes, at nogle befolkningsgrupper i mindre kommuner kan være forholdsvis små, og derfor kan små antalsmæssige ændringer give store procentmæssige ændringer.

I 21 kommuner er der faktisk fald i beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse. Det er særligt i Nord- og Vestjylland, samt nordkysten af Sjælland. Kortet herunder viser ændringen.

Artiklen fortsætter under kortet.

I kortet herunder kan du se tallene for alle befolkningsgrupper under et, og i tabellen nederst kan du se beskæftigelsesfrekvens og ændring fra 2019 til 2023 for hver af befolkningsgrupperne i Danmarks Statistiks opgørelse.

Det er fortsat personer med dansk oprindelse, der har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og indvandrere og efterkommere, der har den laveste. Afstanden mellem befolkningsgrupperne er imidlertid blevet indsnævret markant fra omkring 20 procentpoint i 2019 til 10 og 15 procentpoint i 2023 for henholdsvis efterkommere og indvandrere.