Løntimer virker til at være et af de hotteste redskaber på beskæftigelsesområdet lige nu.

Sidste år udråbte Reformkommissionen dem til et pejlemærke i fremtidens indsats, og sidst i april skabte ny forskning fra økonomiprofessor Michael Rosholm og Væksthusets Forskningscenter fornyede tro på, at selv få lønnede timer kan hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

Men måske er hovedpersonerne blevet glemt?

Cabis direktør Mette Rønnau argumenterede for nylig for, at virksomhederne er blevet glemt i debatten, da de end ikke er nævnt i kommissoriet til ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, som om få uger kommer med sine anbefalinger.

Post doc Mikkel Bo Madsen fra Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) er enig. Han har de seneste år beskæftiget sig med virksomhedernes rolle i jobindsatsen.

"Jeg synes, det er en smule mærkeligt. De senere år er det blevet tydeligt, at samarbejdet med virksomhederne fylder mere og mere. Der er en tendens til, at de mest anvendte indsatser i højere grad målrettes udsatte ledige, og at indsatserne flytter ud på arbejdspladserne," siger Mikkel Bo Madsen til NB-Beskæftigelse.

Han forsker i 'arbejdspladsernes inklusionskapacitet'. Begrebet, som opstod sidste år, dækker over den praktiske og sociale kapacitet hos en virksomhed til at inkludere personer med begrænsninger i arbejdsevnen.

Mikkel Bo Madsens oplevelse er, at der er stor forskel på virksomhedernes evne til at inkludere. Men han er ikke i tvivl om, at virksomheder der formår at inkludere udsatte, bliver eftertragtede arbejdspladser i fremtiden. Og så kan det i sidste ende betale sig på bundlinjen, siger han.

"For arbejdspladser kan det betale sig at fastholde medarbejdere, som bliver ramt af sygdom, eller er uarbejdsdygtige i en periode. Selvom det koster noget i en periode, viser forskningen, det både øger tilfredsheden og trygheden blandt medarbejderne, og at det faktisk også kan betale sig økonomisk i sidste ende."

I arbejdet med at udvikle en evne til at inkluderer mennesker med udfordringer, der kommer udefra, bliver arbejdspladserne også i stand til at arbejde med inklusion af de medarbejdere, de har i forvejen, lyder det fra Mikkel Bo Madsen.

Begrebet 'arbejdspladsernes inklusionskapacitet' er under udvikling i samarbejde med praktikere fra de kommunale beskæftigelsesindsatser, som CUBB samarbejder med.

Fremtidens indsats bør ikke bygges på virksomheders gode vilje

I forskning og politik har man ofte talt om virksomhedernes sociale engagement eller arbejdsgivernes vilje til at løfte et socialt ansvar.

Men hvis antallet af løntimer skal øges, skal virksomhederne også kunne øjne fordelen. Fremtidens indsats kan ikke bygges ud fra en blind tro på virksomheders gode vilje.

"Det skal tages alvorligt, at der etableres et udviklingsforløb på arbejdspladserne med henblik på en eller anden form for ansættelse. Det kan både være et flexjob eller få timers ansættelse eller fuldtid. Det er afgørende, at virksomhederne og borgerne er med om i en ord i samskabelse," siger Mikkel Bo Madsen.

De skal understøttes mest muligt. Det kan f.eks. være via en virksomhedskonsulent, eller at der uddannes en mentor på arbejdspladsen eller andre tiltag. Det vil i sidste ende øge virksomhedernes velvilje, påpeger han.

Kvaliteten af praktikker er højnet de senere år

Ifølge Mikkel Bo Madsen begyndte kommunerne allerede efter finanskrisen i 2008 i højere grad at samarbejde med virksomhederne om praktikker for udsatte. Fra omkring 2015-2016 er kvaliteten af praktikkerne dog højnet i mange kommuner.

"Efter finanskrisen var det nok sådan, at det blev praktik for praktikkens skyld. Ofte bag det lidt præg af at være en slags 'praktikmøller', som langt fra altid gav mening. De gav sjældent et arbejde efterfølgende. Siden har mange kommuner taget et opgør med den fremgangsmåde. De stiller i dag meget højere krav til kvaliteten af samarbejdet. Man kræver ofte planer for opnåelsen af ordinære timer," fortæller Mikkel Bo Madsen.

Praktikforløbet bliver nu oftest fulgt op med en forventning om, at den skal føre til ordinære timer eller et job.

"Fokus er gået fra, at det handler om at producere praktikker, sådan så vi opnår en god placering på benchmark, til at det rigtige match mellem borger og virksomhed skal være til stede, inden et forløb igangsættes. Og så samarbejder man tæt om udvikling af kvaliteten i forløbet undervejs, så der kan blive grundlag for en ansættelse," siger Mikkel Bo Madsen.