Markant flere kontanthjælpsmodtagere finder vej tilbage til arbejdsmarkedet, hvis de får lønnede timer til selv mindre opgaver i en virksomhed.

Sådan konkluderede økonomiprofessor Michael Rosholm og Væksthusets Forskningscenter for nylig. Siden er forskningen blevet betegnet som både skelsættende og banebrydende. Og løntimer er blevet hyldet som et bærende princip i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Indtil nu. For forskningsleder Jacob Nielsen Arendt og analysechef Anders Bruun Jonassen fra Rockwool Fonden sætter spørgsmålstegn ved, om forskningen nu også reelt har knækket koden til at hjælpe flere kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet.

“Der er behov for at kaste et kritisk blik på, hvad resultaterne i forskningen viser. Jeg er med på, at det er blevet udlagt som banebrydende og effektfuld. Men man behøver ikke lede længe i analysen for at konstatere, at den ikke bør give anledning til egentlige politiske anbefalinger," siger Anders Bruun Jonassen til NB-Beskæftigelse.

Det skyldes, at der ikke er tale om en egentlig effektanalyse, lyder det fra analysechefen i Rockwool Fonden.

“Det er en væsentlig nuance, som er blevet mere eller mindre glemt i de mange positive reaktioner, der er kommet på baggrund af forskningen. I stedet er de positive effekter af løntimer blevet hyldet, men det er misvisende,” lyder det fra Anders Bruun Jonassen.

Jacob Nielsen Arendt er enig.

“Vi skal være meget forsigtige med at konkludere, at vi nu har evidens for, hvad der virker.”

Han fremhæver, at den nye forskning sammenligner to grupper der i bedste fald er svært sammenlignelige. Den ene gruppe er alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. I den gruppe har 63 procent ingen beskæftigelse haft i de seneste fem år. I den anden gruppe, den der modtog løntimer, er tallet for folk uden beskæftigelse i fem år blot 45 procent.

“Det tyder altså på, at det er en stærkere gruppe, man har valgt at fokusere på i analysen. Jeg synes derfor, at resultaterne er blevet overfortolket. Den har simpelthen fået for meget gas i mediebilledet og på sociale medier,"siger Jacob Nielsen Arendt.

Michael Rosholm forstår ikke kritikken. Han er helt enig med de to forskere fra Rockwool Fonden i, at der ikke er tale om en effektevaluering. 

Analysen med titlen ‘Lønner det sig at få løntimer på vejen mod job’ er første element i et stort forskningsprojekt i regi af Væksthusets Forskningscenter. Senere på året vil den blive fulgt op af en egentlig effektevaluering. 

“Vores strategi er at gøre løbende opmærksom på de resultater vi får, så den samlede vidensbase kan forøges,” skriver Michael Rosholm i en mail til NB-Beskæftigelse. 

Han mener dog stadig, at analysen samt tidligere forskning og erfaring omkring løntimer bør give anledning til politiske anbefalinger.

“Man bør altid lave anbefalinger på baggrund af den samlede viden på et område. Og det vi ser nu er, at analysen fra Væksthusets Forskningscenter peger i samme retning som en tidligere effektmåling fra STAR, samt årtiers solid international forskning i virksomhedsrettede indsatser. Jeg synes, det er vigtigt, at der bliver skævet til det her politisk,” lyder det fra Michael Rosholm.

‘Verdens mindste overraskelse’

I analysen fremhæves det, at halvdelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med løntimer er i fuldtidsjob eller bidrager til selvforsørgelse 2 år senere.

Til sammenligning gælder det kun for 12 procent af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Men ifølge Anders Bruun Jonassen giver sammenligningen ikke mening.

“Det er selvfølgelig fantastisk, at det lykkes en stor andel at komme i arbejde. Når det er sagt, kan vi ikke konkludere, at det skyldes indsatsen. Sagt lidt firkantet kan man sige, at analysen blot viser, at de, der er gode til at opnå beskæftigelse, også er bedst til at opnå beskæftigelse efter to år,” lyder det fra Anders Bruun Jonassen.

“Det kandiderer vel til verdens mindste overraskelse,” konstaterer han.

Michael Rosholm er lodret uenig. 

“Sådan et forløb ser man ikke i så stort et omfang for andre redskaber i den beskæftigelsespolitiske værktøjskasse, ikke engang tilnærmelsesvist. Selvom det ikke er en effekt, kan vi konkludere, at de borgere, som opnår løntimer i vid udstrækning, er i stand til at fastholde dem,” skriver han i en kommentar. 

Taler forskningen for eller imod den faktiske evidens på området

Forskerne fra Rockwool Fonden peger på, at analysens resultater heller ikke harmonerer med den evidens, der er på området. Det er nærmest tværtimod.

Fokus på ordinære løntimer i beskæftigelsesindsatsen var også en del af JobFirst i 2016. Det var et randomiseret kontrolleret forsøg for samme målgruppe.

“JobFirst viste positive effekter for beskæftigelsen de første år, men med årene blev effekten svagere. Der er altså ikke noget der tyder på, at gruppen fik et markant stærkere fodfæste på længere sigt, og effekterne var langt mindre, end de forskelle der skitseres i den nye rapport,” siger Jacob Nielsen Arendt.

“Jeg kan derfor godt undre mig lidt over, at man netop ikke har valgt at inddrage resultaterne fra JobFirst-indsatsen. De er blot nævnt i en bisætning.”

Michael Rosholm mener dog omvendt, at de nyeste resultater netop bakker op om tidligere forskning. 

“Jeg mener i høj grad, at resultaterne harmonerer med den eksisterende evidens på området. JobFirst, som jeg selv var med til at evaluere, var en indsats, som ganske vist havde fokus på ordinære timer, men det var ’kun’ op mod 18 procent af deltagerne som overhovedet fik ordinære løntimer (inden for de første 80 uger efter påbegyndt indsats) mod ca. 12 procent i kontrolgruppen, så det er helt naturligt at andelen med ordinære timer 6 år senere er meget mindre end i vores analyse,” skriver han til NB-Beskæftigelse. 

“I JobFirst sammenligner man netop ikke folk med ordinære løntimer med folk som ikke har haft ordinære løntimer; man sammenligner to grupper, som begge i relativt begrænset omfang har haft ordinære løntimer”

“Faktisk vil jeg vove den påstand, at resultaterne fra JobFirst flugter meget godt med vores resultater,” skriver Michael Rosholm.

Risikerer at afspore debatten

Når de to forskere fra Rockwool Fonden ser et behov for at korrigere debatten, er det fordi løntimer ventes at blive en del af pakken, når regeringens ekspertgruppe om få uger kommer med sine anbefalinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen.

Michael Rosholm, der har sæde i ekspertgruppen, udtalte ved offentliggørelsen af analysen fra Væksthuset, at vi som samfund bør kigge i retning af flere løntimer til udsatte.

“Jeg er enig i, at det på baggrund af JobFirst ser lovende ud at fokusere på løntimer som del af en bredere indsats, men træerne vokser heller ikke ind i himlen. Resultaterne har fået mere medvind, end forskningen kan bære. I mine øjne er der fortsat forholdsvis begrænsede effekter af JobFirst og dermed af at fokusere på løntimer,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Mens Anders Bruun Jonassen konstaterer:

“Det handler om at få noget realisme ind i tilrettelæggelsen af fremtidens beskæftigelsesindsats. Proportionerne skal være på plads. Ellers risikerer vi, at resultaterne får forrang på bekostning af andre indsatser, som potentielt kunne have større virkning.”

“Det er en meget vigtig opgave, som ekspertgruppen sidder med. Derfor er de også nødt til at have evidens på plads, når de om lidt skal komme med anbefalinger,” siger Anders Bruun Jonassen.