Formanden for regeringens ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats proklamerede for nylig, at gruppen forud for anbefalingerne til juni er færdige med at inddrage ny viden. Alligevel mødtes 200 centrale aktører om vidensmobilisering torsdag på Aalborg Universitet.

Og der var højt i bogstavelig forstand til loftet, da Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB) bød velkommen til både kommunale ledere og repræsentanter fra STAR, KL og øvrige organisationer på området.

Anledningen var ganske særlig. Præcis som beskæftigelsesindsatsen i det hele taget står CUBB over for store forandringer.

Til juli udløber CUBBs firårige bevilling fra A. P. Møller Fonden. Det er stort set samtidig med, at regeringens ekspertgruppe offentliggør sine anbefalinger.

Men det betyder ikke, at samarbejdet mellem de seks kommuner og forskerne ophører. Det forsikrede forsker Dorte Caswell i sin åbningstale. Hun er den ene af CUBBs to ledere.

"Vi stopper ikke her. Vi bliver ved med at arbejde på denne måde, og derfor er dette et fortsættelsesseminar."

CUBB skaber relevante forstyrrelser

I løbet af dagen præsenterede forskere og medarbejdere fra CUBB-kommunerne kommende forskning om vidensmobilisering, arbejdet med helhedsorienteret beskæftigelsesindsats, virksomheders inklusionskapacitet. Og endelig blev 60 vidensmæglere hyldet. I dagens anledning var de hver især iført et let genkendeligt orange badge.

"De indgår alle i partnerskabet. For det er en central pointe om CUBB. Det er et partnerskab mellem universitet og kommunerne om at skabe en udvikling i retning af en mere borgerinddragende beskæftigelsesindsats," siger Dorte Caswell til NB-Beskæftigelse.

Efter snart ni års arbejde med borgerinddragelse er forskerne og kommunerne nået frem til en central pointe, som kaldes vidensmobilisering.

"I CUBB arbejder vi med et vidensmobiliserende perspektiv, som tager afstand fra ideen om, at vi kan overføre viden fra forskning til praksis. Forskningen kommer ikke med løsningerne, men skal måske mere ses som noget, der kan skabe relevante forstyrrelser," lyder det fra Dorte Caswell.

Begreber, perspektiver, nye problemstillinger og undren påvirker i sig selv praksis, og er ofte med til at skabe reel forandring.

"Vi skal altså bevæge os fra vidensoverførsel til vidensmobilisering."

Universitetsjobcenter

CUBB er nogle gange blevet italesat som et universitetsjobcenter. Altså en relation mellem myndighed og uddannelse a la den man kender fra universitetshospitalerne.

I det perspektiv er de såkaldte vidensmæglere afgørende, fordi de fungerer som mellemled forskning og praksis.

De er måske mere relevante end nogensinde netop nu, hvor hele beskæftigelsesindsatsen er kastet op i luften af SVM-regeringen. Fremover skal der gives større frihed til både sagsbehandlere og ledige.

"Hvis man skal forandre indsatsen over for borgerne, så er man også nødt til at ændre måden, man styrer medarbejderne på. Her er det afgørende at få skabt en mestringskultur fremfor en rivaliseringskultur, hvor man måler egne resultater i forhold til andre. For eksempel via benchmark."

"I en mestringskultur spejler man sig i sit eget arbejde, som man løbende evaluerer på. Skal man have hjælp til at udvikle det, sker det fra kollegaer, egen organisation eller folk udefra. Pointen er, at de mest effektive organisationer er dem, der har et mestringsklima," forklarer Flemming Larsen, leder af CUBB.

Og hvorfor er borgerinddragelse en god ide at inddrage i fremtidens indsats?

"Dels ser det ud til, at der er en ret tydelig positiv effekt for borgere, der selv medvirker i deres egen sag. Dels viser forskning fra sundhedsområdet, at borgerinddragelse også forbedrer relationen og samarbejdet mellem den professionelle og borgeren," siger Flemming Larsen.

I CUBB arbejdes med 5 sammenhængende “søjler”: Borgernes perspektiv og stemme, det borgerinddragende møde og samtalen, samarbejde med virksomheder og frivillige organisationer, udvikling af tværgående samarbejde, politisk og organisatorisk strategilægning.