Af: Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune.

Der er ingen tvivl om, at vi befinder os i en situation, hvor vi begynder at mangle hænder både på det private og det offentlige arbejdsmarked. Dette var også tydeligt i den politiske diskussion den 1.maj, der udviklede sig til en debat om, hvor meget og hvor længe vi skal arbejde.

Men hvad med de mange, der trods høje beskæftigelsestal står uden for arbejdsmarkedet? Bør vi ikke som kommuner og som samfund gå en ekstra mil for at få dem i gang? Vores erfaring er, at de fleste mennesker ønsker at bidrage til samfundet og ønsker at bringe deres kompetencer i spil til gavn for os alle. Samtidig har det også en betydning for samfundsøkonomien.

Trods Covid-19, inflation og energikrise, er det os langt hen ad vejen lykkedes at fastholde en høj beskæftigelse og en lav ledighed. Men lokalt i Aalborg Kommune kunne vi også se, at der var grupper, der ikke kom med på vognen igen.

Vi havde mange, der ventede på et fleksjob, mange unge ledige – og mange kontanthjælpsmodtagere, der var langt væk fra arbejdsmarkedet.

Samtidig har staten skåret i vores rammer på beskæftigelsesområdet, ironisk nok for at finansiere ordninger med tidlig tilbagetrækning.

Dette har ført til, at vi som politikere i vores Job- og Velfærdsudvalg på tværs af politiske skel i stigende grad arbejder med de såkaldte investeringsmodeller, som en vej til at skabe et råderum for at få flere i arbejde.

Modellerne bygger på målrettet i en periode at investere i at sænke ledigheden på et område. På sigt kommer pengene tilbage igen i form af sparet offentlig forsørgelse. Her er to eksempler: I Aalborg Kommune har vi beregnet, at vi sparer 140.000 kr. årligt, hver gang en forsikret ledig kommer i arbejde. Tilsvarende sparer vi 52.000 kr. om året, når en borger går fra passivt at modtage ledighedsydelse til et aktivt liv med fleksjob.

Det betyder, at takket være en målrettet indsats blev der sidste år skabt mere end 1.000 nye fleksjob. På landsplan er Aalborg den kommune, der har haft den 5. største vækst i antallet af nye fleksjob. Vi har nu 3.300 borgere i et fleksjob, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Tilsvarende har vi ”investeret” i at få 1.800 borgere i gang på det ordinære arbejdsmarked gennem ”små jobs” eller andre ansættelser med få ordinære timer. Det er mennesker, der måske for første gang får en rigtig lønseddel. Selvom det kun er få timer, er det et stort og vigtigt skridt tilbage på arbejdsmarkedet.

I år lancerer vi en investeringsmodel, der skal hjælpe unge i job eller uddannelse. Det gælder både de 15-17-årige, der er i risiko for ikke at komme i gang med uddannelse eller job, og indsatsen over for unge i alderen 18-30 år, der har været på offentlig forsørgelse i mere end 3 år.

Desuden er der dem, der er i job, men er sygemeldte. Her investerer vi 5 mio. kr. i at få jobcentrets fastholdelsesmedarbejdere med tidligt i sygeforløbet, hvor de tilbyder sparring til både private og offentlige virksomheder. Målet er at introducere de mange muligheder, der er for på en tryg måde at vende delvist tilbage til arbejdspladsen så tidligt som muligt i sygdomsforløbet.

Jeg ved, at Aalborg blot er et ud af mange eksempler på, hvor centrale aktører kommunerne er for at sikre et arbejdsmarked i balance. Hvis vi skal løse den kommende mangel på arbejdskraft, skal vi tænke ud af boksen. Så lad os inspirere hinanden på kryds og tværs. Her er det også vigtigt, at kommunernes råderum på beskæftigelsesområdet ikke begrænses yderligere af staten i forbindelse med de kommende reformer.

Med et arbejdsmarked, der sukker efter arbejdskraft, og en lav ledighed, er der en gylden mulighed for at tænke ud af boksen og få flere tilbage på arbejdsmarkedet.