Efter reformen af fleksjob og førtidspension i 2012 har flere og flere danskere fået tildelt et fleksjob.

I 2023 fik godt 12.000 danskere tildelt et fleksjob mod kun 5.400 personer i 2013. Samtidig er det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjob faldet med cirka 2,4 timer fra 11,5 timer om ugen i 2013 til 9,1 timer om ugen i 2023.

Det viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Udviklingen svarer til, at der sidste år var knap 20.200 fuldtidsstillinger i fleksjob i Danmark. Men hvis fleksjobberne i 2023 stadigvæk arbejdede lige så mange timer om ugen i gennemsnit som i 2013, så ville det svare til næsten 5.200 flere fuldtidsstillinger på landsplan.

Tendensen er bekymrende, mener Erik Simonsen, vicedirektør i DA.

Han peger på, at det vel at mærke er sket i en periode, hvor markant flere danskere har fået tilkendt førtidspension. Derfor kunne man forvente, at det ville betyde, at den gennemsnitlige arbejdsevne for fleksjobbere tværtimod ville stige, når personerne med de største udfordringer i stigende grad kom på førtidspension.

Ifølge ham er der et stort potentiale for at øge arbejdstiden i fleksjobordningen.

"I en tid hvor vi mangler arbejdskraft i Danmark, skal vi blive bedre til at sørge for, at potentialet blandt personer i fleksjob bliver udnyttet fuldt ud," siger han til NB-Beskæftigelse.

(Artiklen fortsætter under graferne)

Erik Simonsen mener, at det faldende timetal blandt personer i fleksjob blandt andet skyldes, at det for fleksjobbere ikke kan betale sig at gå op i tid. De mangler kort sagt økonomiske incitamenter til at arbejde mere.

Vicedirektøren i DA peger desuden på, at det er problematisk, at der er store kommunale forskelle i tildelingen af fleksjob og timer. Da lovgivningen er den samme i hele landet, må det antages, at personer i fleksjob i gennemsnit også har den samme arbejdsevne uafhængigt af deres bopæl.

"De kommunale forskelle er iøjnefaldende. Jeg har svært ved at tro på, at de der kommer på fleksjob i Brøndby, er i stand til at arbejde markant flere timer end fleksjobbere i Struer. Det burde ikke være sådan," siger Erik Simonsen.

"Vores analyse viser desuden, at de kommuner som for 10 år siden klarede sig bedst, lå på et noget højere niveau, end de der klarer sig bedst i dag. Derudover er der fortsat en meget stor forskel mellem de kommuner, der klarer sig bedst, og de som klarer sig dårligst."

Faldende timetal er lige efter bogen

At det gennemsnitlige ugentlige timetal i fleksjob er faldet de sidste 10 år, er dog ikke overraskende, mener Thomas Bredgaard, der er professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

"Det var netop intentionen med reformen af fleksjob og førtidspension, at der skulle skabes flere småjobs til fleksjobbere. Dengang var det sådan, at hvis man havde en arbejdsevne på under 12 ugentlige timer, så kunne det ikke betale sig for arbejdsgiverne at ansætte vedkommende."

"Det ændrede man til, at arbejdsgiverne kun skulle betale for effektive arbejdstimer. Det har betydet, at målgruppen for fleksjob blev øget, og flere har fået mulighed for at komme i fleksjob trods en stærkt reduceret arbejdsevne. Så jeg vil nærmest sige, at det er lige efter bogen," siger Thomas Bredgaard.

Forskeren mener, at det er forfejlet at tro, at fleksjobordningen kan være med til at løse udfordringen med manglende arbejdskraft.

"Det er jo ikke det, der er hensigten med ordningen. Derfor mener jeg, at det er et forkert perspektiv at have på fleksjobbere," lyder det fra Thomas Bredgaard.

Til gengæld er Thomas Bredgaard enig med Erik Simonsen i, at det er problematisk, at der er meget store forskelle mellem kommunerne i ledigheden blandt fleksjobbere og timeantal.

Det ændrer dog ikke på, at forskeren overordnet set er en succeshistorie.

"Alternativet ville være, at mange af disse fleksjobbere ville være på førtidspension. Med ordningen har man trods alt sikret, at de har en vis tilknytning til arbejdsmarkedet," siger Thomas Bredgaard.

De seneste ti år er antallet af fleksjobbere næsten fordoblet fra godt 52.000 til 96.460 i dag.

Erik Simonsen er ikke enig i, at det skal betegnes som en succes.

"Der er bestemt personer, som har glæde af at være på fleksjobordningen. Men vi skal gerne undgå, at så mange mennesker ender på varig offentlig forsørgelse. I øjeblikket ser vi, at flere ender i fleksjob, førtidspension og seniorpension, og det er et problem," mener Erik Simonsen.