Når socialrådgivernes forkvinde Signe Færch tirsdag mødes med ekspertgruppens formand Claus Thustrup Kreiner i Beskæftigelsesministeriet, medbringer hun flere konkrete forslag til et nyt sygedagpengesystem.

For selvom regeringen torsdag præsenterede en sygedagpengeaftale, der justerer reglerne på området, er det langt fra nok. Der er brug for en større reform på området, er budskabet fra Dansk Socialrådgiverforening (DS).

"Der er flere positive elementer i aftalen. Man sikrer, at socialrådgivere i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte borgers situation og får bedre mulighed for at bruge deres faglighed," siger Signe Færch til NB-Beskæftigelse.

"Men på de store linjer rykker man ikke meget med aftalen. Den efterlader de grundlæggende problemer på området, som overlades til ekspertgruppen, og derfor vil vi nu hjælpe Claus Thustrup Kreiner på vej med en række forslag," siger Signe Færch forud for dagens møde.

Mere ro og tryghed skal sikres

Hun mener fortsat ikke, sygedagpengesystemet i tilstrækkelig grad sikrer tryghed, fastholdelse og afklaring. Det handler især om, at lovgivning og styring er bygget op omkring mistillid og hegnet ind med kontrol.

"Vi skal sikre en højere grad af ro og tryghed for sygemeldte, og her har genvurderingstidspunktet efter 22 uger den modsatte effekt. Det skaber meget utryghed og stress, ligesom det tager et stort fokus i sagsbehandlingen. Det rykker man overhovedet ikke på med den seneste aftale, og det skal vi have gjort noget ved," fastslår Signe Færch.

"Man kunne enten rykke genvurderingstidspunktet og give ret til en længere periode på sygedagpenge, eller man kan i virkeligheden give borgerne sygedagpenge, så længe de er uarbejdsdygtige. Det vil kræve, at man rykkede lidt tættere på, og lagde op til nogle grundige vurderinger fra socialrådgivernes side."

I forlængelse heraf foreslår DS, at fagligheden styrkes i sygedagpengeindsatsen, hvor sagsbehandlerne enten skal have en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler.

"Vi har at gøre med nogle mennesker, som per definition er syge, men som oftest vil være i en eller anden form for livskrise, fordi de både er ramt af fysisk eller psykisk sygdom. Mennesker som befinder sig et sted, hvor hele deres forsørgelsesgrundlag er på spil. Så det er et utrolig komplekst arbejde, og derfor mener vi, at det er helt naturligt, at man stiller et uddannelseskrav på området," lyder det fra Signe Færch.

Se de tre vigtigste pejlemærker nedenfor, som Signe Færch og Dansk Socialrådgiverforening tirsdag vil fremhæve for ekspertgruppen, som i juni vil komme med anbefalinger til regeringen.

Besparelser er malurt i bægeret

Signe Færch ærgrer sig over, at sidste uges justeringer af sygedagpengereglerne fører til besparelser på 79 millioner kroner årligt. Det er den forkerte vej at gå, fastslår hun.

"Tiltagene er et skridt i den rigtige retning, men hvis der skal være noget malurt i bægeret, er det besparelserne. Det bekymrer mig, fordi det er et af de områder, hvor socialrådgiverne har rigtig travlt. Så hvis man vil leve op til den politiske intention om at få folk hurtigere tilbage i arbejde, så skulle man hellere bruge de frigivne ressourcer til at få taget hånd om de borgere, som har de mest komplicerede sager," mener socialrådgivernes forkvinde.

Ifølge beskæftigelsesministeren har det ikke været et mål i sig selv at finde besparelser med torsdagens aftale.

"Jeg oplever et system, hvor man må sige, at dyrt ikke nødvendigvis er bedre, og derfor er det regeringens holdning, at vi godt kan skabe et bedre system og samtidig frigive nogle ressourcer. Det synes jeg, at aftalen er et eksempel på. Men det har faktisk ikke været drivende for de forslag, vi har haft på bordet," siger Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.

1. Tryghed for sygemeldte på deres vej tilbage til arbejdsmarked

I dag skal alle sygedagpengesager revurderes efter 22 ugers sygemelding. De borgere, som ikke kan forlænges, bliver sat ned på en markant lavere ydelse, som for de fleste borgere har meget store økonomiske og sociale konsekvenser for dem. Det betyder, at borgerens bekymringer for økonomi og socialrådgiverens arbejde med at afsøge muligheder for forlængelse fylder uhensigtsmæssigt meget.

Derfor skal der være højere grad af tryghed om borgerens økonomiske situation, så borgeren kan fokusere på at blive udredt og gennemgå behandling samt i samarbejde med socialrådgiveren fastholde kontakt med sin arbejdsgiver eller sikre en anden mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Dansk Socialrådgiverforening foreslår to forskellige muligheder for at sikre højere grad af tryghed:

• Reglen om revurdering efter 22 uger skal afskaffes, så sygemeldte kan modtage sygedagpenge indtil de ikke længere er er uarbejdsdygtige. Kommunen skal løbende foretage en grundig § 7-vurdering.
• Revurderingstidspunktet rykkes til efter 39 uger og forlængelsesmulighederne skal revideres, så ventetid og restituering ikke tæller med i opgørelsen.

2. Fokus på fastholdelse frem for proceskrav

Sygedagpengeindsatsen er i høj grad styret af centrale proceskrav frem for af resultater. Det betyder, at socialrådgiverne skal bruge en stor del af deres arbejdstid på at leve op til krav, for eksempel et bestemt antal samtaler, der langt fra altid giver mening. Proceskravene bliver ekstra meningsløse i forløb, hvor sygedagpengeperioden ikke forlænges, og de sygemeldte overgår til et andet system – ofte med ventetid og skift i sagsbehandler til følge. Til gengæld for de mange proceskrav skal der større fokus på det forbyggende og fastholdende arbejde styrkes.

• De statslige fokusmål på sygedagpengeområdet skal afskaffes og i stedet skal der udvikles metoder til at følge op progression for borgen – fx fastholdelse i job, raskmeldinger.
• Reglerne om fremmødes indenfor 8 uger skal revideres, så det ikke er et krav men en mulighed for sygemeldte at møde, hvis både sygemeldte og arbejdsgiver forventer en raskmelding indenfor 8 uger.
• Reglerne om jobafklaringsforløb og rehabiliteringsteams skal afskaffes, så sygedagpengesystemet bliver meget mere enkelt og borgeren ikke oplever ventetid og sagsbehandlerskift i forløbet.
• Kommuner og virksomheder skal samarbejde om fastholdelse og det skal være en kommunal forpligtelse at arbejde fremskudt med kommunale rejsehold.

3. Høj faglighed og tid til individuelle forløb

Sygedagpengeområdet er et kompliceret arbejdsområde. En kvalificeret indsats overfor sygemeldte kræver indgående kendskab til en række fagområder, herunder jura, offentlig administration og sociale og sundhedsfaglige forhold. Det er vigtigt med kendskab til arbejdsmarkedet og man skal være trænet i relationelle kompetencer. Indsatsen i forhold til de sygemeldte med mere komplicerede sygdomsforløb eller sygdom kombineret med andre udfordringer kræver tid.

Socialrådgiverne mangler tid. Blot 33 procent af kommunerne lever op til Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal og udviklingen går i den forkerte retning. Projekter har vist at lavt sagstal til de komplicerede forløb har betydning i forhold til at sikre arbejdsmarkedstilknytning ligesom sagstallet har betydning for samarbejdet med virksomheder. 1

• Fagligheden i sygedagpengesystemet skal styrkes – det skal være socialrådgivere eller socialformidlere, der arbejder med borgere med komplekse forløb.
• Socialrådgiverne skal have tid til arbejdet med den enkelte borger og dermed færre borgere pr. socialrådgiver. Kommunerne skal være forpligtede til at fastsætte et lokalt loft over antallet af sager.