Der er utvivlsomt en del, der bævrer ved udsigten til artificial intelligence, AI.

Men spørgsmålet er, om vi overhovedet behøver frygte, at den ”kunstige intelligens” smider os på porten. Måske viser den sig tværtimod venligt stemt, gør os dygtigere og hjælper os til en på mange måder bedre fremtid.

National digital vismand Jan Damsgaard tror på det sidste. Ifølge CBS-professoren fra Institut for Digitalisering har jobcentrenes sagsbehandlere intet at frygte. Han tror ikke på, at kunstig intelligens kan overtage sagsbehandlernes arbejde.

For ham handler det i højere grad om at sikre personale nok til de områder, hvor menneskelige egenskaber virkelig gør en positiv forskel. Sagsbehandlerne bør derfor se kunstig intelligens som en stor hjælp, der kun vil gøre dem bedre til deres arbejde.

AI kan først og fremmest lette sagsbehandlernes tunge vej gennem beskæftigelsesområdets labyrint af love, paragraffer, forordninger og regler. Men det er ikke alt sammen foræringer.

“Sagsbehandlere vil ligesom mange andre faggrupper blive nødt til at genopfinde sig selv. Er de villige til det, vil de i sidste ende blive en forstærket udgave. Og så vil de øge deres produktivitet.”

Skal man tro Jan Damsgaard, kan AI ligefrem blive velfærdsstatens redning. Det kræver særligt en indsats af sagsbehandlerne, som skal turde gribe de mange nye muligheder, der følger med kunstig intelligens.

“Vi ser i dag nogle kæmpe udfordringer, som kommunerne skal være med til at løse. Teknologien kan frigøre frontpersonale til kerneopgaven, i stedet for at de skal bruge en stor del af arbejdstiden på tung administration. Fokus skal være på at skabe værdi for borgerne,” siger Jan Damsgaard til NB-Beskæftigelse.

I november udkom Damsgaards bog ‘AI - mellem fornuft og følelse’. Og næsten samtidig var han oplægsholder på KL’s beskæftigelseskonference JobCamp. Dér talte han netop om, hvordan AI kan transformere og løfte sagsbehandling.

Al vil kunne blive del af besparelser

Jobcentrets medarbejdere bruger en stor del af arbejdstiden på at forberede sig til møderne med arbejdsløse borgere. I 2023 viste en undersøgelse fra Jobcenter Aarhus, at for hver time sagsbehandlere sidder over for en klient, bruger de tre timer før og efter mødet. Det handler primært om at sikre sig, at alle regler er overholdt.

Kunstig Intelligens har sin helt store force i at kunne overskue enorme mængder data på ganske kort tid. Derfor forventes det, at AI kan skære en ordentlig luns af sagsbehandlernes tid til forberedelse. Det er muligt fordi Danmark allerede har en avanceret digital infrastruktur, der kan generere store datamængder.

Samlet set er der ifølge Jan Damsgaard et enormt potentiale for, at AI kan hjælpe sagsbehandlerne til at skabe både bedre og hurtigere beslutningsgrundlag end hidtil. Og de vil derfor være klædt langt bedre på til mødet med klienterne.

“I dag stilles der store krav til ansatte på jobcentrene. De skal kunne overskue komplekse problemstillinger med mange aktører, bekendtgørelser og love. AI vil frigøre tid fra de forholdsvis trivielle opgaver, og det vil i sidste ende komme borgerne til gavn.”

For Jan Damsgaard er robotten 'Jobmakker' et godt eksempel på de nye tider.

“Den hjælper allerede mange med at skrive ansøgninger. Det er jo langt fra alle jobs, som kræver, at ansøgerne er velformulerede. Så hvorfor ikke bruge AI til at præsentere dem på den bedst mulige måde.”

“'Jobmakker aflaster omvendt også sagsbehandlerne. De kan så i højere grad koncentrere sig om de borgere, der har andre udfordringer end ledighed,” siger Jan Damsgaard.

Mange har valgt at blive sagsbehandlere, fordi de ønsker at gøre en forskel for andre. Så for dem kan det blive et plus, hvis ny teknologi kan overtage tidskrævende rutineopgaver, og i stedet sikre mere tid til det, der er meningsfuldt for både borgere og ansatte, mener Jan Damsgaard.

Potentielle besparelser med AI

Samtidig med at AI gør sagsbehandlerne bedre, vil teknologien formentlig også kunne reducere jobcentrenes omkostninger. Så måske kan kunstig intelligens være med til at finde en del af de tre milliarder kroner årligt, som SVM-regeringen har som mål at spare på beskæftigelsesindsatsen.

“I takt med at lovgivningen er blevet mere og mere kompleks på beskæftigelsesområdet, er der også blevet ansat flere sagsbehandlere. Når AI gør dem mere effektive, vil omkostningerne også falde. En af de lavthængende frugter er en mere effektiv administration af love, bekendtgørelse og offentlig sagsbehandling”, lyder vurderingen fra Jan Damsgaard.

AI overser ingenting

Jan Damsgaards begejstring for AI bliver ofte mødt med skepsis. Ifølge ham er der mange fordomme om risikoen ved AI.

“Det gælder for stort alle teknologier, at der også følger en skyggeside med. Det handler om at forsøge at reducere og minimere de negative sideeffekter, der er forbundet med nye teknologier.”

“AI kan blive en gamechanger i sagsbehandlingen. Den kan sikre, at love og bekendtgørelser bliver overholdt. Den kan lave personaliserede svar, den kan uddybe og forklare i det uendelige og henvise til lignende afgørelser. Den overser kort sagt ingenting. Det er et fantastisk værktøj til sagsbehandleren,” siger Jan Damsgaard.

Derfor kan den også være med til at sikre, at borgerne får den samme sagsbehandling, uanset hvor de bor.

Hvis AI-systemet bliver trænet godt og på de rigtige data, vil det være langt mindre fordomsfuldt end menneskelige sagsbehandlere, lyder det fra Jan Damsgaard.

Det vil desuden lette relationen til jobcentret, at AI kan svare på spørgsmål og støtte, når klienter ansøger om forskellige former for hjælp og ydelser.

Svarer til at få nye unge medarbejdere

Jan Damsgaard mener hverken, at det er muligt eller rimeligt at stille krav om, at teknologi ikke må være forbundet med bias, når vi samtidig lever med, at alle sagsbehandlere i et eller andet omfang er bias.

“Bias kan ikke undgås. Derfor handler det om at minimere det mest muligt. Forskellen på en sagsbehandler og AI er, at vi kan arbejde med teknologien, mens bias er skjult hos os mennesker.”

“Det er desuden vigtigt at understrege, at ansvaret for en afgørelse ligger et andet sted end hos en algoritme. Det skal være synligt og forståeligt for en borger, hvorfor afgørelsen er blevet, som den er,” siger Jan Damsgaard.

Ifølge ham svarer AI lidt til at få nye unge medarbejdere. I starten er de ikke særlig dygtige, og har svært ved at gøre sig gældende. De skal først trænes, men siden bliver de bedre og bedre.

Damsgaard er ikke i tvivl om, at efterhånden som AI bliver udviklet, og vi mennesker bliver dygtigere til at bruge den, vil AI blive en uundværlig hjælper.

“Sagsbehandling skal stadig bygge på menneskeligt skøn og ansvar. Men de skøn vil blive bedre understøttet med AI.”

Jan Damsgaard advarer mod, at bekymringer om den nye teknologi får os til at lade være med at bruge den. Det gælder tværtimod om at komme i gang hurtigst muligt, lyder hans råd.

“Når man følger den offentlige debat, er der en tydelig krisestemning. Nogle gange kan man få det indtryk, at velfærdsstaten er truet. Vi skal alle forholde os til en ny virkelighed, hvor manglende arbejdskraft, de økonomiske ressourcer og forventningerne hos borgerne ikke længere matcher hinanden.”

“Heldigvis kan AI i fremtiden bidrage til en service, som kan leve op til forventningen eller måske endda overstige den. Derfor mener jeg, vi skal tage den nye teknologi til os snarest,” siger Jan Damsgaard.

AI er et paradigmeskifte

Jan Damsgaard er overbevist om, at AI vil stå øverst på dagsordenen de næste mange år.

“AI er et paradigmeskifte, som jeg ikke har set lignende, selvom jeg også har været del af udviklingen med smartphones og internettet. Det er på størrelse med industrialiseringen. Jeg ved, det er store ord, men jeg kan ikke gøre det mindre.”

Han mener, at den nye teknologi byder sig til et gunstigt tidspunkt, hvor vi har stort set fuld beskæftigelse. Det betyder, at de skvulp, eller de strukturelle forandringer, der kan komme i kølvandet på AI, dem har vi altså også en model for at samle op.

“Derfor er det nu flexicurity skal stå sin prøve. I fremtiden er der ikke plads til karetmagere.”