Skævheden i udgifterne til tidlig tilbagetrækning bliver stadig mere udtalt mellem kommunerne. Det er særligt yderkommunerne, der er belastet af høje udgifter til seniorpension og førtidspension, mens storbyerne og kommunerne omkring har mindreudgifter set i forhold til folketallet.

Det skriver NB-Økonomi.

I kortet ses mer- eller mindreudgiften pr. indbygger i kommunen set i forhold til en fordeling af udgifterne efter folketallet. (Artiklen fortsætter under kortet).

Udgifterne til tidlig tilbagetrækning er steget med otte mia. kr. i løbende priser fra 2021 til 2023. Ved fuldt gennemslag, altså efter aftrapning af statskompensationen, rammer 80 pct., dvs. 6,4 mia. kr., kommunernes økonomi.

Selvom kommunerne under et bliver kompenseret for de stigende udgifter af staten, så vil udgiftsudviklingen belaste kommunerne forskelligt. Kommuner med en vækst i udgifterne, som er højere end landsgennemsnittet, vil som udgangspunkt tabe penge, mens kommuner med en lavere vækst som udgangspunkt vil vinde penge - ganske enkelt fordi kompensationen fra staten er større end kommunens faktiske udgifter.

Udligningssystemet er ikke særligt godt til at fange den forskellige udvikling, viser data, og dermed vil kommuner med en kraftig vækst i udgiften til senior- og førtidspension få et tab, mens kommuner med en lavere vækst end landsgennemsnittet vil få en gevinst

På nedenstående kort, kan du se, hvor forskelligt udgiften til senior- og førtidspension udvikler sig i kommunerne.

Sådan har vi gjort

Antallet af førtidspensionister og seniorpensionister er hentet fra Jobindsats.dk og omregnet til udgifter på baggrund af en sats på henholdsvis 168.000 og 163.200 kroner.

Det samlede antal senior- og førtidspensionister er herefter fordelt på kommunerne efter folketallet, og forskellen i forhold til det faktiske tal er herefter omsat til kr. pr. indbygger. Disse tal er brugt til det første kort.

Ændringen i mer-/mindreudgiften i kr. pr. indbygger fra 2021 til 2023 fordelt på kommuner er grundlag for andet kort.