Når politikerne overvejer, om der skal ske forringelser eller forbedringer af dagpengesystemet, får de forkerte vurderinger af konsekvenserne tilbage fra Finansministeriets regnemaskine.

Sådan lyder anklagen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der i en omfattende ny analyse har forsøgt at rekonstruere den måde, som Finansministeriets såkaldte dagpengemodel fungerer på.

Det skriver Dagbladet Information.

Flere af modellens resultater har tidligere været kritiseret af både fagbevægelsen og de økonomiske vismænd, men i den nye analyse retter AE en skarp kritik af nogle af de forudsætninger, som modellen fungerer på baggrund af.

AE kommer frem til, at Finansministeriets dagpengemodel overvurderer såvel de økonomiske omkostninger ved at hæve dagpengesatsen som den positive effekt på beskæftigelsen ved at sænke den.

"Det har den konsekvens, at det ser for gunstigt ud at sænke dagpengesatsen, og det ser for dyrt ud at hæve den. Så vi bliver mindre tilbøjelige til at hæve dagpengesatsen og mere tilbøjelige til at sænke den, på grund af at Finansministeriet regner forkert," siger Michael Rosholm til Information

Han er formand for AE, professor i økonomi på Aarhus Universitet og tidligere medlem af Dagpengekommissionen, som Finansministeriets regnemodel blev udviklet til at betjene.

"De bør revidere modellen i lyset af de her resultater. For efter vores bedste overbevisning regner de forkert, og derfor giver de et forkert grundlag til at træffe politiske beslutninger," siger han.

Et problem i regnemodellerne er ifølge AE eksempelvis den såkaldte tilgangseffekt. Den bruges til at beregne, hvor mange flere mennesker, der ifølge Finansministeriet vil blive ledige, hvis man for eksempel hæver dagpengesatsen og dermed gør det mere attraktivt ikke at arbejde.

Konkret vurderer AE, at Finansministeriet regner med en tilgangseffekt, der er ni-ti gange højere, end den internationale litteratur giver belæg for.

Jakob Roland Munch er økonomisk vismand og professor i økonomi på Københavns Universitet og har læst AE’s analysearbejde. Om den metodiske tilgang siger han:

"Overordnet set har de fat i den lange ende. Der er nogle forhold, hvor dagpengemodellen formentlig rammer skævt," siger Jakob Roland Munch til Information.

Også Anders Bruun Jonassen, der er analysechef i Rockwool Fondens Forskningsenhed, har læst AE’s arbejde med dagpengemodellen. Om ministeriet regner så skævt, som AE’s analyse kommer frem til, synes han er sværere at komme med et klart svar på.

"Men AE sandsynliggør overbevisende, at der er nogle problemer," siger Anders Bruun Jonassen til Information.

Også dagpengemodellens såkaldte afgangseffekter – der handler om, at de ledige forbliver ledige i længere tid, hvis der er højere ydelser – kritiseres af AE for at være overvurderede.

Hvis Finansministeriets dagpengemodel rammer skævt, som AE vurderer, kan det have store konsekvenser for den politiske virkelighed. Både i forhold til hvad en regering vedtager eller beslutter sig for ikke at vedtage.

"Hvis modellen indlægger for store afgangseffekter, kan man komme til at vedtage nogle forringelser af understøttelsesniveauet, som man ellers ikke ville have vedtaget, hvis man havde kendt de reelle mindre effekter," siger Anders Bruun Jonassen fra Rockwool Fonden til Information.

Finansministeriet skriver i et skriftlig svar til Information, at man "hilser AE’s analyse af dagpengemodellen velkommen", men at ministeriet ikke mener, at resultaterne fra AE kan bruges til at konkludere, at Finansministeriets effekter er over- eller undervurderede.

"Det er Finansministeriets forståelse, at AE’s analyse – og derved kritik – tager udgangspunkt i en analyse foretaget af DØR (De Økonomiske Råd, red.), der ikke er direkte sammenlignelig med Finansministeriets dagpengemodel, idet metoden på en række centrale og afgørende områder adskiller sig fra DØR’s metode," skriver Finansministeriet.