Antallet af personer i nytteindsats er faldet drastisk i løbet af de seneste fem år.

I 2018 blev mere end 12.000 personer tilbudt nytteindsats, mens det sidste år var faldet til under halvdelen.

Det viser en ny rapport fra Ankestyrelsen på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Det fremgår ikke, hvor mange borgere der reelt møder op til de nytteindsatser, de får tilbudt, men ifølge de interviewede kommuner er det omkring halvdelen.

Aktuelt er blot 1054 borgere i nytteindsatser, og i fuldtidsaktiverede svarer det til 499 personer. Det viser tal, som NB-Beskæftigelse har gennemgået.

Nytteindsats gives ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde for deres ydelse, og det markante fald går dermed den stik modsatte vej i forhold til regeringens ambitioner.

Ankestyrelsens rapport udkommer to måneder efter, at regeringen efter et længere tilløb landede en aftale om arbejdspligt. Den aftale betyder, at tusindvis af særligt flygtninge og indvandrere fra 2025 skal stå til rådighed 37 timer om ugen, hvor netop nyttejob udgør en stor del af aktiveringen.

Den nye rapport kommer ikke med en vurdering af, hvorfor faldet af nyttejobs er sket. Men arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen fra Roskilde Universitet har tidligere vurderet, at mange kommuner simpelthen har vanskeligt ved at finde på opgaver.

Kommuner kræver flere ressourcer

I 2022 var der i alt 4.619 personer, der blev tilbudt nytteindsats, men regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne betyder, at op mod 22.000 flere samlet set skal sendes i nytteindsats om et år.

Indsatsen i arbejdspligten kan dog, ifølge aftalen, bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser som virksomhedspraktik eller job med løntilskud, ligesom eksempelvis danskundervisning også kan tælle med i de 37 timers arbejdspligt.

Kommunerne skal sammensætte indsatsen ud fra en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers forudsætninger og helbred.

I rapporten fra Ankestyrelsen peger flere kommuner på, at hvis de skal inkludere flere borgere i nytteindsats eller udvide målgruppen, kræver det flere ressourcer til både at varetage borgernes individuelle behov og til at tilpasse indsatsens kapacitet til et større antal borgere.

Men regeringen har ikke lagt op til, at der følger øgede ressourcer med indførelsen af arbejdspligten. Tværtimod skal der som bekendt findes milliardbesparelse på beskæftigelsesindsatsen de kommende år.

Både borgere og kommuner udtrykker i rapporten, at det er afgørende, at medarbejderne i nytteindsats har de rette pædagogiske og menneskelige kompetencer for at indsatsen bidrager positivt til at udvikle borgernes kompetencer. Det handler i høj grad om, at medarbejderne kan støtte, vejlede og motivere borgerne med udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov.

Flere borgere i rapporten beskriver deres forløb i nytteindsats som et kompetenceudviklende forløb, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Nytteindsats fungerer som en jobtræningsbane, hvor de lærer at indgå på en arbejdsplads og i et arbejdsfællesskab.

Men udbyttet af nytteindsatsen afhænger af, at medarbejderne har de rette pædagogiske og menneskelige kompetencer, for at nytteindsatsen bidrager positivt, lyder det fra borgerne.

Det handler i høj grad om at sagsbehandleren skal kunne sætte sig ind i borgerens situation og støtte, vejlede og motivere - med udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov.

Minister afviser symbolpolitik

I oktober såede et studie af beskæftigelsesindsatsen JobFirst, der på nogle stræk kan sammenlignes med arbejdspligten, tvivl om effekten af arbejdspligten.

Ifølge beskæftigelsesministeriets egne beregninger, vil arbejdspligten bidrage med 300 fuldtidsansatte årligt. Prisen for den gevinst er beregnet til 170 millioner kroner om året.

Men han afviser, at der er tale om symbolpolitik.

"Det er et reelt bud på at løse en opgave, som vi endnu ikke er lykkedes med. Vi har fortsat en meget stor andel af ikke-vestlige kvinder, som ikke er på arbejdsmarkedet. Det er noget, som bremser dem i at få skabe deres eget liv."

Konklusioner fra Ankestyrelsens rapport:

Læs mere i analysen her.