"Arbejdspligten vil resultere i et administrativt timetælleri fra helvede uden i nævneværdig grad at føre til ordinært arbejde."

Sådan skrev næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Nanna Højlund, i et debatindlæg i weekenden.

Hun kalder den nye aftale om 37 timers arbejdspligt for en decideret bombe under arbejdsmarkedet, og den har i det hele taget modtaget overvældende kritik fra både fagbevægelsen, kommuner og forskere vedtagelsen i oktober.

Kritikken går på, at arbejdspligten bliver særdeles omkostningstung i forhold til det forventede udbytte, vil føre til yderligere bureaukrati, risikerer at fortrænge ordinært ansatte og mest af alt er symbolpolitik.

Arbejdspligten var også til debat på KL's Integrationstræf i Odense tidligere på ugen, hvor formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg Peter Rahbæk Juel (S) åbnede med ordene:

"Nyttejob nytter ikke."

Men kritikken preller af på udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). I et interview med NB-Beskæftigelse siger han, at fagbevægelsen ikke behøver frygte, at arbejdspligten vil fortrænge ordinært ansatte.

"I al stilfærdighed mener jeg ikke, at fagbevægelsen skal være bange for, at der kommer ekstra medarbejdere ind på eksempelvis plejehjemmene, som kan bidrage. Vi har kæmpe rekrutteringsproblemer ikke bare i ældreområdet - men i rigtig mange brancher," siger Kaare Dybvad Bek.

Men ifølge FH kan det være vanskeligt at se, hvordan fyringer ikke vil blive resultatet af indførelsen af nyttejob i en virkelighed med pressede kommunalbudgetter.

"Problemet er jo ikke risiko for fyringer i dag. Tværtimod er der stor mangel på arbejdskraft," siger Kaare Dybvad Bek til NB-Beskæftigelse.

Afviser symbolpolitik

Ministeren erkender, at arbejdspligten er omdiskuteret, men han afviser, at der er tale om symbolpolitik.

"Det er et reelt bud på at løse en opgave, som vi endnu ikke er lykkedes med. Vi har fortsat en meget stor andel af ikke-vestlige kvinder, som ikke er på arbejdsmarkedet. Det er noget, som bremser dem i at få skabe deres eget liv," lyder det fra ministeren.

I omegnen af 20.000 indvandrere i kontanthjælpssystemet skønnes at blive pålagt arbejdspligt.

Arbejdspligt skal tilpasses de enkelte kommuner

Det bliver op til kommunerne at finde nyttejob til de personer, der bliver omfattet af den nye pligt til at arbejde 37 timer om ugen, og ifølge Kaare Dybvad Bek betyder det også, at der vil være forskelligheder.

"I Odense, hvor man har en stor erfaring med integration, kommer man til at gøre det på en anden måde end eksempelvis i Stevns Kommune, hvor der bor 22.000 mennesker, og hvor der ikke er ret mange med udenlandsk baggrund. Så det kommer til at virke forskelligt, og jeg håber, at man vil benytte den fleksibilitet, der også er i lovgivningen," siger han.

Med fleksibilitet hentyder han til, at arbejdspligten kan bestå af forskellige beskæftigelsesrettede indsatser. Eksempelvis kan danskundervisning, forberedelsestid og jobsøgning indgå.

Ifølge Kaare Dybvad Bek er regeringen bevidst om, at der er udfordringer i forhold til implementeringen. Derfor vil implementeringen i 2025 blive fulgt tæt.

"Arbejdspligten skal ikke genere eller gøre livet surt for folk. Vi mener, at der er en selvstændig værdi i at være på en arbejdsplads og gøre en forskel. For regeringen handler det om at sætte en høj ambition om, at flere skal deltage i fællesskabet på arbejdsmarkedet," siger Kaare Dybvad Bek.

Han henviser desuden til, at erfaringerne med nyttejob er gode i kommuner som Aarhus og Greve.

"Erfaringerne viser, at færre er på sociale ydelser."

"Men så er det store spørgsmål, som selvfølgelig er relevant at stille, om borgerne blot er stoppet med at få tildelt en ydelse, eller betyder det, at folk kommer i arbejde. Det skal vi have øjnene på," siger Kaare Dybvad Bek.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger, vil arbejdspligten bidrage med 300 fuldtidsansatte årligt. Prisen for den gevinst er beregnet til 170 millioner kroner om året.