Fra 2025 bliver arbejdspligten en del af kontanthjælpssystemet for borgere, som har et integrationsbehov.

Det rimer langt fra på forenkling, som ellers er hovedformålet med aftalen ’Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst,' som regeringen vedtog i samme omgang.

Tværtimod vil regeringens, Dansk Folkepartis og Danmarksdemokraternes nye arbejdspligt potentielt føre til en bureaukratisk tung opgave i jobcentrene, vurderer arbejdsmarkedsforsker Magnus Paulsen Hansen fra Roskilde Universitet.

"Både kommuner og borgere har længe efterspurgt mere tillid i kontanthjælpssystemet, og den her aftale går i den stik modsatte retning," siger Magnus Paulsen Hansen.

Han forudser, at der venter en tung administrativ opgave for landets sagsbehandlere med eksempelvis at håndtere fritagelser for nogle aktivitetsparate borgere, fordi det er en gruppe mennesker, som ikke umiddelbart er i stand til at arbejde.

"Skal de her mange mennesker så sanktioneres eller undtages? Det kan blive et bureaukratisk helvede," lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Størstedelen af landets kommuner benytter allerede nyttejob i dag, hvor primært yngre udfører samfundsnyttige opgaver for deres ydelse.

"Mange kommuner har allerede i dag vanskeligheder med at finde de her nyttejobs, og med aftalen er der nu lagt op til, at der skal findes langt flere. Det bliver en kæmpe udfordring særligt med tanke på, at det er en langt mere sårbar gruppe, som nu skal gøre dem selskab," siger Magnus Paulsen Hansen.

Regningen kan blive større

Når tusindvis af udlændinge fremover skal ud i såkaldte nyttejob, vil det bidrage med 300 fuldtidspersoner på det danske arbejdsmarked årligt og koste i alt 170 millioner kroner.

Det viser Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

Men regningen kan ifølge Magnus Paulsen Hansen blive større.

"Det kan have nogle positive effekter for beskæftigelsen at presse folk yderligere økonomisk eller ved at tvinge dem i arbejde. Men det kan også have en række negative konsekvenser og omkostninger, som ikke er medregnet. Hvad koster det eksempelvis, når psykisk sårbare går ned, fordi de ikke har råd til det mest basale. Det er der ikke regnet på," lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Om arbejdspligten: