
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), nu tidligere økonominiminister Jakob Ellemann-Jensen, Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), Inger Støjberg (DD), Nick Zimmermann (DF) og Monika Rubin (M) præsenterer aftalen om arbejdspligt. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nyt studie: Nyttejob har ringe effekt i forhold til at få indvandrere i job
Et studie af indsatsen JobFirst, der sammenlignes med den nye 37 timers arbejdspligt, viser få eller ingen effekter på ikkevestlige indvandreres beskæftigelse.
Udgivet: 24/10/2023
En politisk aftale skal fra 2025 sende kontanthjælpsmodtagere i såkaldte nyttejob, som de skal udføre til gengæld for den ydelse, de modtager.
Aftalen retter sig primært mod indvandrere og flygtninge med ikkevestlig baggrund. Det lægger regeringen og aftalepartierne, Dansk Folkepartis og Danmarksdemokraterne, ikke skjul på.
Men et nyt studie af beskæftigelsesindsatsen JobFirst, der på nogle stræk kan sammenlignes med arbejdspligten, viser nu, at et omfattende brug af virksomhedspraktik eller småjob ingen langsigtet beskæftigelseseffekt havde på ikkevestlige indvandrere.
Det får Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor og chef for forskning i arbejdsmarked ved Rockwool Fondens forskningsenhed, der sammen med VIVE står bag studiet, til at vurdere, at arbejdspligten ikke vil få betydeligt flere i job, og at den dermed vil efterlade langt flere borgere tilbage på markant lavere ydelser end i dag.
"Min vurdering er, at det er en meget ressourcesvag gruppe, der samlet set rammes. Der vil være mange, som ikke kan reagere på det økonomiske incitament eller vil komme i arbejde af at stå til rådighed 37 timer om ugen," siger Jacob Nielsen Arendt til Information.
Jacob Nielsen Arendt har sammen med Iben Bolvig, seniorforsker ved VIVE, specifikt undersøgt gruppen af kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i mindst et år, er over 30 år og kommer fra ikkevestlige lande.
Det er ifølge dem en gruppe, der fylder meget blandt dem, der også vil blive omfattet af den nye arbejdspligt.
”Det samlede billede er, at den type indsats har begrænset effekt på beskæftigelsen for de indvandrergrupper, der ikke er job-parate. Vi er nede at tale om meget små, ikke-signifikante og kortvarige effekter for et mindretal af den samlede gruppe af indvandrere, der har modtaget indsatsen, mens vi ingen effekt finder for den tungeste gruppe,” siger Iben Bolvig om studiet.
Ifølge beskæftigelsesministeriets egne beregninger, vil arbejdspligten bidrage med 300 fuldtidsansatte årligt. Prisen for den gevinst er beregnet til 170 millioner kroner om året.
Sidst opdateret: 24/10/2023 - 12:30










































