De indledende forhandlinger forud for kontanthjælpsreformen er i fuld gang. Den ventes at falde på plads i efteråret.

Det fremgår af regeringens lovkatalog.

I reformen vil igen indgå en 37-timers aktiveringspligt for indvandrere på kontanthjælp, som den tidligere socialdemokratiske regering ikke kunne få opbakning til.

Regeringen vil også ændre reglerne, så man ikke længere bliver trukket i kontanthjælp, hvis man kortvarigt rejser til andre EU-lande. Det sker efter en række sager, hvor kontanthjælpsmodtagere i strid mod EU-lovgivning blev trukket i ydelse for grænsehandel.

Derimod får kontanthjælpsmodtagere ikke gavn af den lønstigning, som lønmodtagerne vil få som kompensation for afskaffelsen af Store Bededag, fremgår det af lovkataloget.

I løbet af september har størstedelen af Folketingets partier været forbi Ane Halsboe-Jørgensens (S) kontor på Holmens Kanal til de indledende samtaler forud for regeringens udspil.

Det bekræfter flere af Folketingets beskæftigelsesordfører over for NB-Beskæftigelse.

Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance er umiddelbart positiv for regeringens planer, som kommer til at tage udgangspunkt i de anbefalinger, som Ydelseskommissionen udarbejdede for den forrige regering i maj 2021.

Hun understreger, at drøftelserne med beskæftigelsesministeren indtil nu kun har været uformelle snakke.

"Min opfattelse er, at ministeren forsøger at måle temperaturen hos partierne," siger hun.

Ydelseskommissionens anbefalinger indebærer blandt andet et mere enkelt system med to satser for kontanthjælp: en grundsats og en forhøjet sats.

Den forhøjede sats skal tage udgangspunkt i et optjeningsprincip. Optjeningsprincippet er baseret på beskæftigelse, uddannelse og antal år i Danmark.

Anbefalingerne fra Ydelseskommissionen kan genopfriskes her.

Ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger vil også et opgør med 225-timersreglen indgå i de kommende forhandlinger.

SF: Husk børnene i kommende reform

Den tidligere S-regering indgik sidste år en aftale, som blev kaldt børnenes kontanthjælpsreform. Den nåede dog aldrig at blive forvandlet til lov, før folketingsvalget i november.

Da SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge for nylig var Beskæftigelsesministeriet, var hans hovedbudskab, at børnene igen skal huskes i den kommende aftale.

"Der skal være en målsætning om, at der skal være færre fattige børn, og der skal være en handleplan for, hvordan vi når derhen. Det er omdrejningspunktet for os," siger han til NB-Beskæftigelse.

Hønge bakkes op af en stribe organisationer, der i et åbent brev opfordrer regeringen til at gøre mere for at modvirke børnefattigdom.

Beskæftigelsesordfører for Nye Borgerlige Kim Edberg Andersen var forbi Ane Halsboe-Jørgensens kontor i sidste uge.

Han er umiddelbart positiv for regeringens overordnede linjer.

"Jeg kommer fra et parti, hvor vi mener, at man skal kunne forsørge sig selv. Derfor bakker jeg op om arbejdspligten. Jeg kan dog være lidt bekymret for, om folk reelt bliver sendt ud i arbejde, eller om det bliver det sædvanlige trummerum, hvor de i stedet bliver sendt ud til det ene og det andet kursus i det offentlige. Vi skal have dem ud i rigtig arbejde," siger Kim Edberg Andersen.

Har tidligere forsøgt at indføre arbejdspligt

I sin åbningstale dag tirsdag i Folketinget fastslog statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen vil indføre arbejdspligten for borgere med et integrationsbehov.

"Især kvinder med ikke-vestlig baggrund skal afsted om morgenen ligesom vi andre. Så man bidrager til samfundet for den ydelse, man modtager indtil man får et rigtigt job," sagde statsministeren.

Men det er langt fra første gang, at Mette Frederiksen har præsenteret ideen om arbejdspligt, som hun har ønsket sig i flere år. Men hver gang har eksperter, fagforeninger og politiske med- eller modspillere kritiseret projektet.

Et fast holdepunkt i kritikken har været, at arbejdspligten vil ramme tusindvis af personer, men kun øge antallet af beskæftigede begrænset.

NB-Beskæftigelse har spurgt Beskæftigelsesministeriet, hvornår regeringen forventer at præsentere sit udspil til kontanthjælpsreformen samt indkalde til forhandlinger. Ministeriet oplyser, at det endnu ikke er fastlagt.