Vi tager den lige først på den store klinge. Regeringens har foreslået, at 20.000 indvandrere med ikke-vestlig baggrund skal i nyttejob. På den baggrund forventer regeringen, at arbejdsudbuddet vil blive øget med 250 fuldtidspersoner i 2025.

Samtidig kan vi i dag fortælle om ni kommuner, der i halvandet år har kørt et projekt for kvinder med ikke-vestlig baggrund. På den tid er godt 180 nu blevet reelt selvforsørgende i arbejde eller uddannelse, mens 70 andre har fået deltids- og småjob, og endnu 70 er i virksomhedspraktik.

Tallene er ikke direkte sammenlignelige, fordi regeringens tal er fuldtidspersoner, opgjort i forhold til arbejdsudbud, og kommunerne registrerer, om kvinderne er i forsørgelse. Men det er alligevel påfaldende, at regeringens ambition er at få kun 250 fuldtidspersoner i arbejde, mens så mange kvinder - og det er kun kvinder i disse tal - enten er i arbejde eller uddannelse eller godt på vej efter et forløb i et beskæftigelsesprojekt i en kommune. Mere end 320 i alt.

Dertil skal lægges, at en del af kvinderne har været på kontanthjælp i over tre, fem og op til tyve år, mens andre er visiteret som aktivitetsparate og altså egentlig slet ikke er klar til at tage et job. Dem skrev JyllandsPosten om forleden, da avisen afslørede et lækket notat fra Beskæftigelses- og Finansministeriet, der viser, at regeringen selv mener, at fire ud af ti af de 20.000 nok ikke vil kunne klare de foreslåede 37 timers arbejdspligt.

Men nogle af de aktivitetsparate kan faktisk godt komme i arbejde, hvis de bliver mødt med den rette indsats, viser erfaringen fra kommunerne. Og det er noget helt andet end at samle skrald på en strand i et nyttejob, mener også KL, der blandt andet har foreslået at udvide IGU, så mange flere arbejdsløse med indvandrerbaggrund kan uddanne sig.

Tilståelsessag

Det er ikke nyt, at regeringens forslag om 37 timers aktiveringspligt i nyttejob handler om noget helt andet end beskæftigelsespolitik. Det er fremgået af flere pressemøder, hvor henholdsvis statsminister, udlændinge- og integrationsminister og beskæftigelsesminister udlagde teksten.

Det fremgår også af Socialdemokratiets udspil til en ny udlændingepolitik 'Retfærdigt og realistisk,' som partiet lagde frem forud for valget i juni 2019. Her står der blandt andet:

" (:::) Og for det tredje skal integrationspolitikken basere sig mere på ret og pligt. Den danske frihed og ligestilling mellem kønnene skal gælde alle i Danmark. Flere skal blive en del af det danske fællesskab. Vi ønsker et samfund med blandede boligområder, hvor vi går i skole sammen, og alle sammen bidrager på lige fod til fællesskabet. Vi vil bl.a. indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp." (min fremhævning, hsk)

Det ændrede sig fra udlændingepolitik til beskæftigelsespolitik i partiets økonomiske program frem til 2025, der også var en del af valgkampen. Her skulle en del af et kommende arbejdsudbud komme fra ikke-vestlige indvandrere:

"Flere ikke-vestlige indvandrere er kommet i arbejde, men der er fortsat for stor en forskel på beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte og resten af befolkningen. Eksempelvis ville de offentlige finanser have været forbedret med omkring 17 mia. kr. i 2015, hvis ikke-vestlige indvandrere havde samme beskæftigelses- og overførselsfrekvens som jævnaldrende personer af dansk oprindelse. For at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet vil Socialdemokratiet indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp." (min fremhævning, hsk)

Med en ambition om kun at skabe 250 fuldtidsjob ved at sende 20.000 i nyttejob er regeringens planer for de langvarigt arbejdsløse blandt borgere med ikke-vestlig baggrund nu ribbet for beskæftigelsespolitik, og kun udlændinge- og symbolpolitikken står tilbage. Vel at mærke samtidig med, at kommunernes indsats viser, at det er muligt at få flere med ikke-vestlig baggrund i arbejde.

Rettet tirsdag kl. 14:16: I tredjesidste afsnit manglede et årstal. Socialdemokratiets økonomiske program op til valget i 2019 løb frem til 2025. Det sidste tal er nu sat ind i teksten.