A-kasserne er de sidste ti år blevet moderniseret, og de er klar til at overtage et større ansvar for de ledige dagpengemodtagere, lyder det fra lektor i arbejdsmarkedspolitik ved Aalborg Universitet, Stine Rasmussen. Der er dog stadig en række udfordringer.

"Hvis man kigger på a-kassernes udvikling siden årtusindeskiftet, har de alle tunet ind på krav fra omverdenen og moderniseret og forandret sig rigtig meget," siger Stime Rasmussen, der tidligere har skrevet Ph.D. om a-kassernes rolle og løbende følger udviklingen.

Hendes vurdering er interessant, fordi beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for nylig på et pressemøde fortalte, at han sammen med flere af Folketingets partier blandt andet overvejer, om det vil give mening at flytte ansvaret for nyledige dagpengemodtagere fra jobcentrene og over i a-kasserne i det første halve års ledighed.

Indtil videre har der alene været tale om at flytte samtaler fra jobcentret til a-kassen. Aktivering, virksomhedspraktikker og tildeling og finansiering af kurser mv. er der ingen, der har foreslået flyttet. Men det kan komme.

For Peter Hummelgaard nævnte på samme pressemøde for nogle uger siden, at han sammen med partierne bag tidlig pension - Enhedslisten, SF og DF - ser på, om der skal gøres op med daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) enstrengede beskæftigelsessystem.

A-kasser i modvind fik mere ansvar

Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister i Fogh-regeringerne (2001-2009) og stod i spidsen for indførelse af det enstrengede beskæftigelsessystem, hvor de kommunale jobcentre fik ansvaret for både kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere, og arbejdsformidlingerne blev nedlagt.

Dengang var a-kasserne i modvind.

"I de år blev a-kasserne voldsomt kritiseret for at være støvede, gammeldags og dyre, og de blev ofte beskyldt for at tage medlemmernes parti," siger Stine Rasmussen.

"I forbindelse med Velfærdsreformen, der blev indgået i 2006, fik a-kasserne dog for første gang i nyere tid mere ansvar i beskæftigelsesindsatsen, hvor de bl.a. overtog førstegangskontakten med deres ledige medlemmer, og hvor de forventedes at hjælpe deres ledige medlemmer tilbage i beskæftigelse hurtigt."

"Den daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtalte dengang, at hvis ikke a-kasserne levede op til dette ansvar, så var der fare for, at de kunne blive nedlagt og det var en reel frygt i branchen i de år.”

Det ansvar har de taget på sig, mener Stine Rasmussen.

"De har konsolideret deres rolle i beskæftigelsesindsatsen og er kommet i spil som nogen, der godt kan tage et ansvar. De er også blevet bedre til at agere i et marked, hvor man kan miste medlemmer til hinanden, og de er blevet meget mere optaget af service og den medlemsvendte rekruttering," siger hun.

Også lovgiverne har løbende givet a-kasserne mere ansvar. Det skete først med velfærdsforliget i 2006, hvor a-kasserne som nævnt fik førstegangskontakten og også fik til opgave at lave CV-samtaler med alle nyledige dagpengemodtagere. Samtidig fik de mulighed for at formidle job til deres ledige medlemmer.

"Det viste sig, at a-kasserne faktisk kunne noget. Senere fik de fælles samtaler med jobcentrene. Så kommer a-kasseforsøget under tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), og nu muliggør Arne-aftalen, at de måske kan få lov til at overtage de ledige dagpengemodtagere i længere tid," siger Stine Rasmussen.

A-kasseforsøget løber fra 2020 til udgangen af 2020 og giver en række a-kasser mulighed for at overtage samtaler og jobformidling med de fleste af de ledige dagpengemodtagere i de første tre måneders ledighed.

Myndighed og medlemsorganisation

Men har a-kasserne ikke stadig det dilemma, at de skal både skal være myndighed og samtidig tage sig af deres medlemmer?

Det mener for eksempel beskæftigelsesborgmester i København, Cecilie Lonning-Skovgaard (V), der ofte har kritiseret a-kasserne for ikke at sanktionere de ledige dagpengemodtagere, hvis de ikke lever op til krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

"Muligheden for at sanktionere dem, der siger nej til et job, hviler på a-kasserne, der samtidig er økonomisk afhængige af at have tilfredse medlemmer, der betaler kontingent - nemlig de ledige," sagde hun til Berlingske om baggrunden for kritikken for nogle uger siden.

Men dilemmaet er blevet mindre, mener Stine Rasmussen. For a-kasserne har samtidig med det større myndighedsansvar også lavet mange flere tilbud til medlemmerne, og det giver en større balance.

"Mange a-kasser har oprustet massivt på alt det, der ikke er lovbundet. De laver workshops for ledige; de laver håndholdt rådgivning i forhold til job; de sparrer med medlemmerne om ansøgninger til job," giver hun som eksempler.

En netop opgjort første evaluering af a-kasseforsøget viser, at dagpengemodtagerne i forsøget er mere tilfredse med a-kassen end med jobcentret. Det samme viste en tidligere undersøgelse fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

"Medlemmerne kan også være kritiske over for a-kassen og kontrolregimet, samtidig med, at de mener, at a-kassen er bedre til at hjælpe dem," siger Stine Rasmussen.

Det geografiske problem

Der er dog stadig problemer for en række a-kasser, hvis de skal overtage de nyledige dagpengemodtagere i de første seks måneder. Den største udfordring er, at en række a-kasser kun har kontorer i få byer.

"Der er sket en massiv nedlukning af a-kasser lokalt, og a-kasserne har forskellige forudsætninger. 3F har brug for at medlemmerne kommer ind, fordi nogle af dem kan have problemer med at læse det digitale, mens akademikernes a-kasser kan køre med tre-fem lokalkontorer, og flere a-kasser har kun åbent i de største byer," fortæller Stine Rasmussen.

Det geografisk problem vil delvist kunne løses ved at give mulighed for digitale samtaler i det første halve års ledighed, men indtil videre har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lagt op til, at digitale samtaler kun må foregå efter det første halve år.

Opgør med det enstrengede system?

Stine Rasmussen ser ikke for sig, at det enstrengede beskæftigelsessystem bliver helt brudt op, selvom Peter Hummelgaard har sagt, at partierne ser på hele systemet. Hun henviser til professor ved Aalborg Universitet, Flemming Larsen, der i sin forskning arbejder konkret med en række kommuner om den aktive beskæftigelsesindsats.

Han siger om et scenarie, hvor a-kasserne også overtager den aktive indsats:

"Så vil samarbejdet mellem a-kasser og kommuner blive endnu mere nødvendigt, specielt om virksomhedspakken. For man skal have virksomhederne med, fordi alle problemer bliver forsøgt løst ved hjælp af beskæftigelse. Så det skal man sørge for at opprioritere, hvis man laver den her øvelse."

"Kommunerne er meget nervøse for, at hvis de mister de stærke ledige, så kommer de kun med de svageste ledige til virksomhederne. Og virksomhederne er også interesserede i, at der kun er én indgang til de ledige."

Flemming Larsen ser dog ikke en opgør med det enstrengede system for sig, med mindre der er en politisk interesse i det, som vil ændre logikken.

"Det er jo ikke ny problematik, og det er altid et spørgsmål om interesser. Argumenterne om, at a-kasserne har en større nærhed, kommer altid op. De kender virksomheder rigtig godt gennem netværk og tillidsfolk i fagbevægelsen."

"Modargumentet er, at de ikke har kapaciteten, den lokale struktur, og kan de vejlede ud af egen a-kasse? Og hvad hvis der er brug for tilbud om efteruddannelse, misbrugsproblemer og så videre."

Den politik interesse er tydelig i spørgsmålet om, hvem der skal løse opgaverne i beskæftigelsesindsatsen. S-regeringen har i sit reformforslag 'Danmark kan mere I' stillet en lang række forslag, der skal styrke a-kasserne og fagbevægelsen. Det sker for at styrke den danske model, hvor lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer forhandler forholdene på arbejdsmarkedet, forklarer regeringen.