En rundspørge, som NB-Beskæftigelse har lavet, viser, at ni kommuner på blot halvandet år har kunnet hjælpe en betydelig del kvinder med ikke-vestlig baggrund til at blive selvforsørgende.

Projektet, som kommunerne deltager i, viser dermed, at det er muligt at få kvinderne ud af offentlig forsørgelse. Også selvom en del af dem er visiteret som aktivitetsparate, og mange af dem har været i kontanthjælpssystemet i mange år.

Tæt på en femtedel af det de 1.000, der i løbet af tre år skal igennem projektforløbet, er allerede i arbejde eller uddannelse og får ikke kontanthjælpsydelse oveni. Dertil skal lægges en mindre gruppe på over 70 personer, der er kommet i deltids- eller småjob, og andre 70, der er i virksomhedspraktik og dermed er på vej mod job eller uddannelsesforløb.

Samlet er en tredjedel af kvinderne i arbejde, uddannelse eller i jobrettet praktik.

Projektet er et såkaldt KIB-forløb, der er målrettet indvandrerkvinder, og som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) finansierer i perioden 2020-2022. KIB er en forkortelse af 'Kvinder i Beskæftigelse'.

Aktivitetsparate og langtidsledige

I tre af kommunerne - Aarhus, Herning og Aalborg - er projektet målrettet mod aktivitetsparate ikke-vestlige kvinder. Seks kommuner fortæller, at kvinderne i projektet gennemsnit har været ledige i over tre år og fem år. Her er Herning genganger, mens de øvrige er Helsingør, Hillerød, Brøndby, Viborg og Næstved. Nogle steder er der kvinder med, der har været ledige i over tyve år.

Et par af kommunerne inddrager også kvinder, der er forsørget af deres mænd eller af andre grunde ikke har nogen indtægt. I Frederikshavn er kvinder med grønlandsk og burmesisk baggrund også med.

Forløbene er forskellige fra kommune til kommune, men fælles for dem er, at der er en meget tæt kontakt til kvinderne. Der er typisk både af undervisning, virksomhedsaktivering og uddannelsesforløb. I nogle af kommunerne er der intensiv sprogundervisning, mens andre fokuserer på det talte sprog i projektet og det, der tales om på en arbejdsplads.

I Frederikshavn og Aarhus kommuner satser jobcentrene på at opkvalificere kvinderne, så de kan få job, hvor der er mangel på arbejdskraft. På den er forløbet en vej ind i en social- og sundhedsuddannelse, et rengøringsjob eller et arbejde som buschauffør, hvor arbejdsgiverne for eksempel i Aarhus efterspørger kvinderne.

Rettelse 30.9. kl. 13: Vi skrev i artiklen, at Frederikshavns målgruppe er aktivitetsparate kvinder. Det er ikke helt korrekt. Frederikshavn har flest jobparate kvinder i projektet, men også aktivitetsparate og ægtefælleforsørgede kvinder deltager.