Det er en blandet gruppe af ikke-vestlige kvinder, der indgår i projektet Kvinder I Arbejde (KIB) i Helsingør Kommune. Indsatsen viser, at det kan lade sig gøre for både jobparate, aktivitetsparate, unge og ældre ikke-vestlige kvinder at blive selvforsørgende i ordets egentlige forstand.

KIB-projektet er et opgør med at sende kvinderne i nyttejob i årevis, fortæller projektleder Nora Berisha.

"Vi ser kvinderne tre dage om ugen, enten i gruppeforløb eller i forløb på virksomhederne. Det er erfaringerne fra det gamle integrationsforløb, vi havde, at det skal være så fuldtids som muligt. Og så skal det være rigtigt arbejde i stedet for nyttejob.".

"Nogle af kvinderne er ressourcestærke og går direkte i job; nogle er i småjob og andre på deltid. Når de starter hos os, er de forskellige steder i forhold til selvtillid og sprogmæssigt, og vi bruger gruppeforløbene til at tale om job- og praktiksamtaler og de uskrevne koder på en arbejdsplads, så de kan blive en del af arbejdspladsen."

Søgte selv job - og fik det

Langt de fleste af kvinderne har været på kontanthjælp i mellem fem og tyve år, men på blot halvandet år er det lykkedes for 60 af dem at komme i arbejde eller uddannelse efter at have deltaget i KIB-projektet.

Nora Berisha fortæller om en af kvinderne, der var med i KIB fra starten, og som tidligere havde haft job i rengøring i 7-8 år:

"Hun ligner en stereotyp på en indvandrerkvinde med tørklæde og lang frakke, men hun overrasker. Efter at have været hos os i et stykke tid, opfordrede sagsbehandleren hende til selv at prøve at skrive en ansøgning til et job som omsorgsmedarbejder, som hun gerne ville have. Og så fik hun det, da hun prøvede selv. Det var hun meget stolt af."

En omsorgsarbejdere på et plejehjem er ansat til småopgaver som at servere kaffe, støve lidt af og lave forskellige aktiviteter med beboerne. Det kan være at gå en tur sammen eller spille kort.

Kvinden er nu ansat i 32 timer, og det er nok til at blive selvforsørgende. Hun har siden været på besøg i KIB-projektet for at fortælle om sine erfaringer og dilemmaer.

Spa-temperatur passer til en dårlig ryg

50 kvinder er kommet i fuld selvforsørgelse via job eller uddannelse, fortæller projektleder for KIB Nora Berisha. To af de aktivitetsparate kvinder har nu egen virksomhed med CVR-nummer, et taxa- og et rengøringsfirma.

De øvrige ti er i deltidsjob, som på sigt måske kan blive til så mange timer, at der ikke er behov for at få supplerende hjælp fra kommunen.

Flere af kvinderne gør rent på to hoteller i Helsingør, Conventum og Marienlyst.

"Andre har mindre opgaver med vedligeholdelse, eller de vander planter og stiller mad fra. Der er også nogle, der arbejder i spaen på Marienlyst, hvor temperaturen er passende til deres ryg," fortæller Nora Berisha.

Hun fortæller, at en del af kvinderne er syge.

"Nogle af dem har været ude på arbejdsmarkedet i ufaglærte job med rengøring og køkkenarbejde. Det er fysisk krævende, så deres kroppe er blevet syge. Andre har traumer, der er ubehandlede."

Selvom projektet er for ikke-vestlige kvinder på kontanthjælp mellem 18 og 64 år, er der meget få unge med. De fleste er jobparate, men der er også aktivitetsparate med.

Det er både familiesammenførte og flygtninge, der deltager. De kommer fra Balkan, Irak, Afghanistan og Syrien. Flygtningene har været igennem et integrationsprogram i fem år, og KIB-projektet skal nu hjælpe dem med at komme i gang med arbejde eller uddannelse, som de ikke er lykkedes med endnu.

Der sker noget, når vi tror, at de kan noget

I KIB-projektet bliver kvinderne også undervist i velfærdsstaten, samfundsfag, ligestilling, rettigheder, menneskeretskonventioner - og familieliv versus arbejdsliv. fortæller Nora Berisha.

"Vi laver indsatserne gruppebaseret eller individuelt efter deres behov. I projektgruppen arbejder vi med vores mindset og metodiske tilgang og bevidsthed om, hvad vi arbejder med. For eksempel er det et mantra, at alle kan noget, og det skal vi møde kvinderne med. Måske har de ikke gjort noget på arbejdsmarkedet, men de kan noget med struktur, tidsplaner og organiseringer, når de skal holde styr på forskellige familiemedlemmer. Når vi tror på, at de kan noget, sker der noget i rummet, både i grupperummet og individuelt."

Nogle af kvinderne går til sprogundervisning, men ikke i KIB-regi. Der lærer de dansk ved at tale sproget.

"Vi arbejder med kulturopfattelser på en inter-aktionistisk måde, så vi ikke behandler deres anden etniske oprindelse som noget statisk, men at man kan stille sig forskellige steder. For eksempel lærer de dansk ved, at vi taler sammen. Vi taler dansk, vi skriver ord på tavlen, og så sker der en forvandling. De blomstrer op, når vi spørger til deres børn, der alle er meget højtuddannede og selvstændige. Der har de rigtig meget sprog."

Hvad er de største udfordringer for kvinderne? Hvad står i vejen for, at de kan arbejde?

"Helbredsproblemet, både fysisk og psykisk. Troen på dem selv. Mange af kvinderne er arbejdsløse i længere perioder og har ikke tiltro til sig selv. 'Hvem skulle ansætte mig?', tænker de. Men vi får tydeliggjort deres ressourcer og evner på trods af, at de har været syge. Der er noget andet, de kan," understreget Nora Barisha.