23 organisationer forsøger at råbe regeringen op i et åbent brev. De vil have politikerne til at gøre noget ved børnefattigdommen i den kontanthjælpsreform, som er lige på trapperne.

Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen, fremhæver, at det vil presse bunden ud af mange familiers økonomi, at inflationshjælpen er stoppet. Inflationshjælpen kom i stedet for det midlertidige børnetilskud, som siden 2019 har været givet til børnefamilier berørt af de lave ydelser.

Det skriver Dagbladet Information.

"Det ekstra børnetilskud og inflationshjælpen har betydet, at nogle familier fik et lille overskud til at kunne betale regninger. Det handler ikke om flødeskum og ture til Kreta. Det handler om mad, husleje og varmeregninger," siger hun til avisen.

Red Barnet er også underskriver af brevet. Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen siger, at der findes børnefattigdom i Danmark med henvisning til, at der ifølge Danmarks Statistik i 2021 var 53.800 børn under fattigdomsgrænsen.

"Inflationshjælpen løste ikke hele problemet, men det var en lille håndsrækning, og nu er også den bortfaldet," siger hun til Information.

Johanne Schmidt-Nielsen kalder det helt ubegribeligt, at man fra politisk side ved, hvordan de her børn lever, og så alligevel ikke løser problemet.

Organisationerne opfordrer derfor regeringen til at gøre noget ved børnefattigdom i forbindelse med de forhandlinger om et nyt kontanthjælpssystem, som så småt er gået i gang på Christiansborg.

Børnetilskuddet, som blev indført i 2019, formåede at hjælpe en del børn ud af fattigdom. Det fremhæver Lasse Bjerg Jørgensen, der er kasserer i BUPL og også har skrevet under på brevet til regeringen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har skønnet, at tilskuddet løftede omkring 6.200 børn over fattigdomsgrænsen.

"Det viser, at man fra politisk hold kan gøre noget. Og det er den vej, man skal gå," siger han til Information.

Da S-regeringen tiltrådte i 2019 med støtte fra De Radikale, Enhedslisten og SF, var der enighed om at gøre noget ved den politisk skabte børnefattigdom som følge af de ydelser i kontanthjælpssystemet, som i en årrække var blevet sænket af et politisk flertal.

Efter flere års tovtrækkeri om en ny kontanthjælpsreform, hvor et af kravene fra støttepartierne var at afskaffe kontanthjælpsloftet, landede der i sommeren 2022 en aftale, som daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), kaldte 'børnenes kontanthjælpsreform'.

Med reformen ville det midlertidige børnetilskud indført i 2019 blive permanent, og et fritidstillæg og medicintilskud skulle indføres. Børnetillægget ville ifølge Beskæftigelsesministeriets beregninger gavne 23.000 børn, mens fritidstillægget ville omfatte 40.000 børn. Aftalen ville ifølge beregningerne løfte 9.200 børn i kontanthjælpssystemet op over lavindkomstgrænsen.

Den nåede dog aldrig at blive vedtaget, for efter folketingsvalget sidste år skiftede flertallet, og opbakningen til aftalen forsvandt.

Derfor er beskæftigelsesministeren nu så småt gået i gang med at afholde møder med Folketingets partier som indledning til nye forhandlinger om et kontanthjælpssystem.